"Faith betyder tro. For Marie, designer og ejer af Kodanska, handler det om at omgive sig med mennesker, der tror på en. Når vi tager udgangspunkt i vores styrker, og vi kan mærke, at folk omkring os tror på os, skaber det tryghed, en ro og en følelse af sikkerhed, som gør det muligt for os at præstere på et meget bedre niveau.
Faith-vasen er et bevis på, at det kun kræver én person, der tror på dig, for at noget kan lykkes. Marie har gjort noget, som andre sagde var umuligt, med Faith-vasen. Hun har skabt en helt unik vase, som er mundblæst og skabt af de bedste folk i Tjekkiet. Hun har gjort det til en brøkdel af den pris, der var forventet. Alt dette uden at gå på kompromis med kvalitet, håndværk og arbejdsforhold for de mennesker, der har været med til at gøre Faith-vasen mulig. Det har hun gjort, fordi det var hende, der troede på Faith.
Vasens unikke og organiske udtryk kan passe perfekt ind i enhver indretning. Faith står smukt i et vindue, på skænken eller som midtpunkt i din borddækning. Dens skulpturelle udtryk er smukt både med og uden blomster i.
Faith-vasen vil altid være helt unik og uforudsigelig i sit udtryk på grund af den måde, vi har formet den på. De er alle mundblæste, toppen er håndskåret, og vasen er håndteret på en helt særlig måde, som er med til at gøre den unik.
Faith-vasen er mundblæst i Tjekkiet, hvor Marie boede med sin familie i en årrække. Det var her, hun startede interiørdesignfirmaet Kodanska, som betyder Københavnsgade på tjekkisk."