Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

5 grunde til Xbox One X er federe end Playstation 4

Du tror måske at denne artikel er skrevet af én, som primært spiller Xbox? I så fald har du helt ret!

Af: Jakob Qvist Odfeldt
6. marts 2019 12:48

Hvor længe skal denne strid fortsætte? 
Kan vi ikke bare være venner? 
Kan vi ikke bare respektere hinandens valg af konsol?

Nej, selvfølgelig kan vi ikke det. Xbox er nemlig det rigtige valg, og her kan du læse hvorfor.

Når du er blevet overbevist, kan du købe din nye Xbox her

1. Bagudkompatibilitet

Vi er allerede i år blevet forkælet med både Resident Evil 2 og nyheden om Link’s Awakening remake. Microsoft ved, at nostalgien kan sætte ind når som helst og vil derfor gøre det nemmere for os, når det sker. 

Microsoft har allerede været gode til at gøre det muligt at spille ældre Xbox-spil på Xbox One X, og der er intet tegn på, at dette ændrer sig i fremtiden – hverken med Xbox One X eller fremtidige konsoller.

Læs også: Link bliver genoplivet i uventet release fra Nintendo

2. Xbox Gold giver adgang til flere spil end Playstation+

Med både Xbox Gold og Playstation Plus kunne man førhen få op til 4 spil gratis hver måned. Dette inkluderede to spil til de nyeste og to spil til de ældre konsoller på markedet. 

Nu har Playstation dog trukket stikket på gratis spil til Playstation 3 og Playstation Vita  – altså halveret deres udvalg af gratis spil. Xbox tilbyder derimod fortsat 4 gratis spil på tværs af deres konsoller og står nu med dobbelt så stort et udvalg som Playstation.

Hvis du stadig sværger til Playstation, så læs også: Playstation 4 vs Playstation 4 Pro: Hvilken skal du vælge?

3. Xbox Game Pass er et røverkøb

Xbox Game Pass er Microsoft's hemmelige våben i konsolkrigen. For 79 kr. om måneden får du adgang til et større udvalg af spil end dengang, du lagde bestillinger hos din lokale piratkopier. Ham der Brian nede på hjørnet. 

Spillene ligger for dine fødder, så snart du har adgang. Der er et væld af titler, både ældre og helt nye, og der bliver hele tiden udvidet.

4. Xbox One X vil fremad!

Performance, performance, performance. Som gamer ved man, at ingen spiloplevelse er komplet, hvis grafikken ikke kan stilles på ’ultra high’! Set fra et hardware perspektiv, er Xbox One X et bæst af en maskine. 

Det er ikke blot den stærkeste konsol på markedet – du skal faktisk investere betydelige summer i en gaming pc for at få en stærkere maskine. 

Og så gør det jo heller ikke noget, at både film og spil kan køres i 4K.

Læs også: Studie bekræfter: Xbox-gamere er bedre end PS4- og PC-gamere!

5. Xbox får flere eksklusive rettigheder fremover

Microsoft har været på shopping med den store tegnedreng. Der er blevet købt eksklusive rettigheder hos mange spiludviklere for at sikre, at Xbox spillere får nogle fede titler at se frem til. 

Her er der blandt andre blevet brugt penge hos Undead Labs og Playground Games, der har været ansvarlige for henholdsvis State of Decay og Forza Horizon

Derudover har de fået fingrene i Obsidian Entertainment, der er kendt for det fantastiske RPG Pillars of Eternity og et spil, jeg glæder mig ekstremt meget til – The Outer Worlds.

(6.) Halo

Det behøver vi vist ikke uddybe. 

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
PlayStation Backbone: »Gamingoplevelse, hvor som helst og når som helst!«
14. marts 2023 10:21
Gaming & Film
4 grunde til Gran Turismo 7 bliver det bedste racerspil nogensinde
25. februar 2022 15:27
Gaming & Film
4 grunde til, du skal købe Madden 22
24. september 2021 13:59
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)