Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

»Mit hoved eksploderer, hvis disse 5 spil bliver remastered«

Efter offentliggørelsen af Diablo 2: Resurrected ser Elias på 5 andre spil, der gerne må få samme behandling

Af: Elias Eliot
23. februar 2021 21:12

Rygterne har svirret i lang tid, og for et par dage siden offentliggjorde Blizzard en remastered udgave af det ikoniske Diablo 2, som udkommer senere på året. 

Det glæder jeg mig i dén grad til.

Men der er mange andre spil gennem tiden, som kunne skabe lige så stor begejstring ved at udkomme i en remastered udgave. 

Her er 5 spil jeg gerne så få samme behandling som Diablo 2: Resurrected.

5. Burnout 3: Takedown

Den vildeste arkaderacer, der udkom til PS2 og Xbox i 2004, og som endnu ikke er overgået.

Det gælder både om at komme først, men også om at smadre dine modstandere i smukke, animerede destruktionsøjeblikke - der ikke tog tempoet ud af spillet. Og hvilket tempo. 

Din boost kunne optjenes ved at køre så hasarderet som muligt - ræse millimeter forbi andre biler, køre i den modkørende retning så længe som muligt - og - især, ved at smadre modstanderne

Ud over selve racerdelen, der også kunne spilles i co-op enten i split screen eller online, var der også Crash mode, hvor det gjaldt om at forsage så meget ødelæggelse i et vejkryds som overhovedet muligt.

Burnout Paradise er ude i en remastered udgave, men i mine øjne er det Burnout 3, der er højdepunktet i den serie. Så lad den også få en længe fortjent remaster. 

Køb Burnout Paradise her

4. Star Wars: Knights of the Old Republic

Der har været mange Star Wars spil gennem tiden, og der florerer da også rygter om et nyt spil sat i tiden med Knights of the Old Republic. Men originalen, der foregår 4000 år før Imperiets indtog i den fjerne, fjerne galakse står stadig som et af de absolut bedste spil i Star Wars universet.

Et fremragende rollespil og en historie der viser, hvor meget mytologi, eventyr og store oplevelser der kan findes, uden at det behøver tage udgangspunkt i filmene.

Spillet kan godt spilles på både nye PC’er og Mac's, men et reelt remaster til både computere og konsoller ville være episk. 

Køb Knights of the Old Republic her

3. GTA: Vice City

Af mange - mig selv inklusive, er dette det ultimative GTA spil. 

Hele settingen i 80’ernes neonindhyllet og kokainbefængte Vice City (spillets udgave af Miami) bringer gode minder til både Miami Vice og Scarface.

Og spilkarakteren Tommy Vercetti følger da også meget den samme vej som Scarface’s Tony Montana - fra det småkriminelle, til leder af det store narkoimperium.

Hvis du som jeg er vokset på med de referencer - og den tidsperiode, så er Vice City en medrivende og nostalgisk actionrejse, der samtidig har en af de bedste historier og soundtracks i hele serien.

Rygterne går på, at Rockstar faktisk er på vej med en offentliggørelse af en remaster af både Vice City, San Andreas og GTA3. 

Men det er rygter.

Køb GTA: Vice City her

2. Fallout: New Vegas

Allerede to år efter at Fallout 3 udkom i 2008, fik vi et helt nyt Fallout spil, og jeg husker det som bedre end juleaften. 

Det var Fallout: New Vegas. En enkeltstående historie, skabt af Obsidian Entertainment, der bestod af flere af de originale designere af Fallout 2.

Modsat Fallout 3 foregår New Vegas på vestkysten, hvilket giver en mere westernpræget stemning til det postapokalyptiske univers, hvor du spiller en kurér, der leder efter dem, der overfaldt og bestjal dig. 

Desværre havde Obsidian haft umådelig kort tid til at lave spillet, hvilket betød, at de måtte droppe en del af deres oprindelige ideer - såsom at du kunne vælge mellem at spille 3 forskellige racer: Menneske, Supermutant eller Ghoul, men det kunne især mærkes på, at spillet var fejlbefængt i en grad, at det næsten var uspilleligt på især Playstation 3.

Så lad os få en remaster, komplet renset for fejl og med Obsidians oprindelige ideer implementeret. 

Køb Fallout: New Vegas her

1. Half-Life 1 og 2

Half-Life spillene er helt enkelt nogle af de bedste spil, jeg nogensinde har prøvet.

Og jeg lægger begge spil - og kapitlerne, samlet på denne plads. For Half-Life serien er stadig ikke overgået inden for FPS genren på trods af, at det nu er ved at være 20 år siden, at vi første gang stiftede bekendtskab med Gordon Freeman og efterspillet af et fejlslagent forsøg på Black Mesa laboratorierne, der åbnede for en anden dimension og dets monstre.

Half-Life serien excellerer over hele linjen lige fra gameplay til verdensopbygning og historiefortælling.

Og mens vi går og venter på den nu næsten mytiske 3. del i serien, som nok skal komme efter succesen med Half-Life: Alyx, kunne det være fantastisk med en komplet remastered udgave af de foregående spil. 

Følg Elias på Youtube her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Gaming-året der gik: »Her er Coolshops bud på de 5 bedste spil fra 2023«
20. december 2023 13:31
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Verdens største sportsspil har skiftet navn: »Her er alt du skal vide om det nye FC 24«
8. august 2023 16:01
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)