Se videoudgaven af denne anmeldelse:
Køb Little Nightmares 2 her
Det første Little Nightmares udkom i 2017 fra svenske Tarsier Studios.
Et platform-puzzle-spil, hvor du styrer den lille pige Six, der skal komme helskindet gennem et stort undervandsfartøj, der er beboet af surrealistiske mareridtsagtige væsner.
Det var som at vandre rundt i et grotesk Tim Burton mareridt, hvor den ene syrede monstrøse ide overtog den anden.
I Little Nightmares 2 spiller du drengen Mono, der får følgeskab af Six fra det første spil, som denne gang er en rent computerstyret karakter.
Sammen begiver de sig mod et mystisk signaltårn, og rejsen går gennem en by, hvor Mono, både med og uden Six, blandt andet skal gennem en skole og et hopsital - 2 baner, der begge er næsten uudholdelige mareridt.
For der er skruet gevaldigt op for uhyggen og ubehaget i Little Nightmares 2.
Lige fra starten, hvor du som Mono bevæger dig igennem en græsklædt skov, der er præget af skygger, efterladte sko, udefinerbare kødklumper i forrådnelse og store sække med lig, der hænger i træerne, mens fluer sværmer omkring dem, er det tydeligt, at Tarsier Studios går efter en langt mere fysisk oplevelse end med det første spil.
Og da man slår følgeskab med pigen Six og sammen flygter fra en bevæbnet mand, der med en hullet sæk over hovedet, ligner Jason fra Fredag den 13. del 2, skrues intensiteten op, indtil det rammer et nærmest chokrende klimaks.
Og det er blot de første 15-20 minutter af spillet.
Herefter rejser Mono og Six hen til byen, hvor du kommer igennem nogle af de mest nervepirrende baner, jeg længe har oplevet og står ansigt til ansigt med nogle af de mest skræmmende spilkarakterer, jeg endnu er stødt på.
Dét er virkelig stof, der er skræddersyet til at hjemsøge dig i dine drømme.
Det er tydeligt, at Tarsier Studios med fortsættelsen, har sat sig for at have et klart fokus på at skræmme. Hvor det første spil mere var en mørk fabel, så er Little Nightmares 2 en skrigende flugt i mørket, hvor det ene virkelighedsforvrængede væsen efter det andet venter på at jage dig.
Det gør også spillet til en mere tilfredsstilende og indlevende omgang end forløberen. Det føles langt mere organisk og rent med en skarp og klar retning hele vejen gennem spillet.
Køb Little Nightmares 2 her
Varigheden er cirka dobbelt så langt som det første, hvilket også giver en langt bedre fortælling og forløb i de forskellige baner, der deles op i 5 store områder.
Ligesom det første spil er surrealismen dog stadig et udpenslet element, men hvis det første spil mindede om et mareridt fra Tim Burton, så er 2’eren alt det plus et miks af spillene Outlast 1 og 2, Inside og Among the Sleep.
Det er nådesløst og chokerende - især fordi din spilkarakter er et barn.
Det gør dig for det første langt mere sårbar, men alt det, du udsættes for, virker også dét mere traumatiserende og forkert.
Inklusiv et nyt element, der er introduceret her i fortsættelsen. Nemlig udvalgte steder hvor du har mulighed for at bruge et slagvåben. Men du er stadig et barn. Så for det første er det tungt og ikke helt let at håndtere, og for det andet føles hvert besværligt slag på modstanderne, som et yderligere slag på Monos psyke.
Og så tænker du måske: Elias, kan alt det tolkes ind i et platforms puzzle spil?
Ja.
For spillet lægger netop op til tolkninger.
Handler det om børns konfrontationer med en voksenverden, de ikke er klar til? Eller er det en fortælling om den magt, skærmen har fået over de voksne med et manglende nærvær til børnene som konsekvens? Eller noget helt tredje? Det er op til den enkelte, hvor og hvordan spillet rammer.
Det hele er brudt op af små puzzles, der stiger i sværhedsgrad, som spillet skrider frem, men som aldrig bliver voldsomt svære. Og du skal ikke spille Little Nightmares 2, hvis du går efter en stor puzzle udfordring.
Derimod fungerer de som små åndehuller, hvor man kan trække vejret, indtil den næste gåsehudsfremkaldende og nervepirrende sekvens.
Det hele understøttes af en eminent lydside.
Både lyddesign, hvor foruroligede slæben, insisterende skriven med kridt på en tavle, eller guttural stønnen, får nakkehårene til at rejse sig. Og musikken, der blander både melankolske vuggeviser med mørke, pulserende intense og til tider skærende toner, er med til at få endeligt ram på dine sanser.
Som jeg nævnte tidligere, er Little Nightmares 2 cirka dobbelt så langt som det første. Men det ender det også med at blive lidt for langt.
Spillet har nærmest 2 slutninger og en monsterflugt for meget. Og så er der et par steder, hvor kontrollen ikke er lige i skabet, og hvor man skal stå et helt bestemt sted, for at kunne samle et objekt op. Og det bliver hurtigt frustrerende, når det er et spørgsmål om liv og død.
Men det er i sidste ende mindre detaljer, der ikke ændrer på, at Little Nightmares 2 er et stort skridt op fra den gode forgænger, og en klar kandidat til årets uhyggeligste og mest intense spiloplevelse.
Med Little Nightmares 2 starter spilåret 2021 virkelig godt.
Køb Little Nightmares 2 her