Jeg er ganske hårdfør, når det kommer til gyserfilm. Og her kan du læse om de 6 film, der har ramt mig hårdest.
Men når det kommer til gyserspil, så er det en anden sag. For det gør en kæmpe forskel, at jeg ikke længere er betragteren, men i stedet er den der helt aktivt oplever gyset i kraft af, at jeg spiller historien.
Og her er de 5 spil, der har fået mig til at tænde al lyset i lejligheden.
Dette er spilversionen af en stor popcorns gyser.
7 unge mennesker inviteres op til en afsidesliggende snehytte, for at bearbejde 2 tvillingesøstres forsvinden året før. Der er masser af intriger alle karaktererne imellem, men værst af alt, så sniger en morder rundt, der brutalt myrder dem en efter en.
Hvad der gør Until Dawn til en ekstremt underholdende omgang, er den gode historie - for der ligger et mysterie, som jeg ikke vil afsløre her, samt hele spilpræmissen.
Dette er nemlig et interaktivt spil, hvor alle dine valg har konsekvenser, også overfor karaktererne. Du spiller alle karakterer skiftevis, men det er langt fra alle der kommer til at overleve. Og det er dine valg der afgør det.
Spillet er perfekt til dem, der nyder en masse jumpscares - hvor noget kommer springende ud af mørket, da det er den primære kilde uhygge i spillet. Og et spil der er oplagt at nyde sammen med vennerne, da man så kan skiftes til at spille karaktererne
Køb Until Dawn her
Der kommer flere og flere remastered udgaver af spil, hvor grafikken og spilmotoreren har fået en opgradering.
Men Capcom løftede barren og mere til, da de udgav deres remake af det klassiske Resident Evil 2.
Spillet er bygget op igen helt fra bunden, og resultatet er mesterligt. Aldrig før har det været så imponerende og medrivende, at spille enten Leon eller Claire, idet de forsøger at flygte ud af den zombie inficerede Raccoon City, og primært byens politistation, der aldrig har været mere skræmmende end her.
Flere rum er henlagt i totalt mørke, kun oplyst af din lommelygte, og andre er kun belyst af et foruroligende alarmblink.
Det er survival horror når det er bedst, hvor du kun lige klarer dig igennem de forskellige områder med nok ammunition og udstyr. Du kan godt skyde dig igennem, men så står du hurtigt med et tomt magasin, og en horde af zombier der nærmer sig.
Så det gælder om at holde hovedet koldt, og panikken nede. Men det kan godt være svært, når Resident Evil 2 remaken er så forbandet god.
Køb Resident Evil 2 her
Den bedste Alien fortsættelse siden Aliens, eller ihverfald Alien 3, er i spilform.
Alien: Isolation tager et sidespring der er så oplagt, at jeg ikke helt forstår hvorfor den ikke er undersøgt i filmene endnu.
Du spiller Amanda Ripley, datter til Ellen Ripley (Sigourney Weaver). Hun arbejder i de ydre kroge af universet, i håb om at finde spor efter sin mor, der forsvandt sporløst efter hændelserne i Alien.
Da den sorte boks fra Ellens rumskib Nostromo findes, drager Amanda til den store rumstation Sevastopol, for at åbne den. Men da hun ankommer er stationen øde. Og i mørket gemmer sig den samme type af rummonster, der jagtede Amandas mor.
Og præcis som i den første Alien film, er dette monster nærmest uovervindeligt. Du har ikke adgang til et større våbenarsenal, så du må forlade dig på at gemme dig, når væsnet pludselig træder ud af de mørke gange og luftskakter.
Og sjældent har jeg haft så store svedpletter under armene, som da jeg spillede Alien: Isolation
Køb Alien: Isolation her
Den her er måske lidt snyd. For det første er spillet ikke til at få fat på, med mindre du har hentet det til din Playstation i 2014 eller 15. Og for det andet er det ikke et helt spil som sådan, men en spilbar teaser til et - desværre, aflyst kapitel i Silent Hill gyserserien.
Det tager ikke mange timer at gennemføre, faktisk kan det gøres under en time, og settingen er en lang L formet gang, der looper. Når du går igennem døren for enden, havner du i begyndelsen af gangen igen.
Men det der sker, er gåsehudsfremkaldende, dystert og isnende. For du befinder dig i et hus, hvor en familiefar har slået hele familien ihjel, og det har efterladt en masse aftryk i form af skræmmende tilstedeværelser, lyde, gråd, og uhyggelige stemmer fra radioen, hvor en udsendelse pludselig afbrydes af en dyb, insisterende stemme der siger, at du skal kigge bag dig.
Og midt i det hele begynder et kvindeligt spøgelse at stå afventende i skyggerne.
Spillet blev lavet af Video Kojima, der især er kendt for Metal Gear Solid serien, og instruktør Guillermo Del Toro, der har stået bag film så som Pan’s Labyrint og The Shape of Water.
Så det er ikke underligt, at kvaliteten og skræmme effekten er så høj. Desværre blev Silent Hills droppet af spilstudiet da Kojima forlod det, og dermed blev P.T. også trukket fra den digitale platform.
Ofte i spil har du muligheden for at have et våben eller to. Noget der kan give dig bare en lille følelse af beskyttelse.
Men det er der intet af i Outlast.
Du kan løbe din vej og gemme dig. Og det er dét.
Du spiller en journalist der har fået et anonymt tip om, at der foregår umenneskelige eksperimenter på et afsidesliggende psykiatrisk hospital. Og dum som man er, tager man selvfølgelig ud for at undersøge det.
Hurtigt opdager man, at der ikke er noget personale til stede - kun de indsatte. Det eneste du har med dig, er et videokamera med nightvision, hvilket er rigtig godt når du kommer til alle de mørke steder. Hvis du da har batteri nok…
Sjældent har jeg svedt, råbt og skreget så meget, som da jeg spillede Outlast. Der gemmer sig ubehagelige, forrykte og syge ting i de mørke kroge og gange. Og da spillet ikke kommer fra et af de store studier, har de kunne tage langt mere kontroversielle valg. Og det har de i dén grad gjort.
Outlast er skræmmende, chokerende, stressende og ondt.
Køb Outlast her
