Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Elias Eliots julegave ideer: 5 gode gys

Kolde gys til kolde vinteraftener.

Af: Elias Eliot
7. december 2020 16:00

De kolde vinteraftener indbyder til et godt, koldt gys. Eller et humoristisk et af slagsen.

Jeg har fundet 5 gode titler frem fra Coolshops lager, som måske også kan inspirere ønskesedlen.

1. Ready or Not

Vi starter stille ud med denne fest af en gyserkomedie. Ready or Not er instrueret af de samme instruktører, der også står bag den kommende nye ‘Scream’ film i 2022. 

Ready or Not handler om Grace der skal giftes med Alex, hvis rige familie har tjent deres formue på selskabsspil. Men efter brylluppet på familielandstedet, kastes Grace pludselig ud i en dødelig jagtleg, med hende som målet.

Ready or Not var en af de største overraskelser for mig i 2019. Den formår at ramme en svær balancegang mellem at være oprigtigt nervepirrende, og dybt sort humoristisk. For Grace er ikke lige sådan at få bugt med. Og det må mange sande, på de mest blodsprøjtende måder. 

Hvis du er til den gode blanding af både gys og grin, så får du det her. 

Køb Ready or Not her

2. Life

Hvis Ready or Not var en af de største overraskelser for mig i 2019, så var Life det i 2017. På overfladen er den endnu en af de mange ‘Alien’ kopier, der er kommet siden 1979. Og ja, det er den i bund og grund stadig - men det er en af de bedste - hvis ikke den bedste.

I en nær fremtid modtager besætningen på Den Internationale Rumstation, den første jordprøve fra Mars. Og der finder de dét, som menneskeheden har søgt i århundreder - udenjordisk liv. I starten af det blot en encellet organisme, der ligger i dvale. Men så lykkedes det at vække den til live …

Life er instrueret af Daniel Espinosa (uddannet fra Den Danske Filmskole), og har en imponerende rolleliste, der blandt andre tæller Ryan Reynolds, Jake Gyllenhall og Rebecca Ferguson, og jo mindre du ved om filmen - desto bedre. Og selvom den måske ikke ligefrem vender genren på hovedet, så er det en film, der med garanti får dig helt ud på kanten af sædet.

Køb Life her

3. The Invisible Man

Men så lad mig da også tage den største overraskelse for mig i 2020 med. For det er denne her - The Invisible Man. En genindspilning af klassikeren fra 1933, samt en nyopdatering af H.G. Wells’ novelle fra 1897.

Men på trods af historiens alder, er denne version af The Invisible Man er alt andet end rusten. Det er en fremragende tænkt - og voldsomt intens opdatering af historien.

I stedet for en mand der opfinder et usynligheds serum, der gør ham magt vanvittig, er hovedpersonen her Cecilia, der flygter fra sin voldelige og manipulerende psykopat af en kæreste. Men han er også en genial optiker, og selvom han tilsyneladende dør, så er det som om at han stadig er omkring hende. 

The Invisible Man er et eminent billede på hvor ødelæggende psykisk vold kan være. Og så er det en isnende gyser thriller oveni. 

Køb The Invisible Man her

4. Ju-On

Jeg husker stadig den første gang jeg så Ju-On, og hvor meget gådehuden eksploderede ved lyden af den gutturale rallen, som den døde kvinde udstøder i filmen.

Det er en ret enkel historie om et forbandet hus, hvor alle der besøger det bliver ramt - eller nærmere smittet, med denne forbandelse. Noget der så forfølger dem lige meget hvor de tager hen. Det er nærmest en antologi opdelt film, hvor vi følger nogle af dem, der er så uheldige at forvilde sig hen til huset.

Ju-On har fået utallige fortsættelser og remakes, men de første 2 i serien er stadig noget af det meget myrekrybende, med scener og billeder der er brændt ind på nethinden. 

Køb Ju-On her

5 Nattevagten

Selvfølgelig skal Ole Bornedals klassiker med på denne liste. For det er stadig en yderst effektiv, intens og nervepirrende film.

Det er nok de færreste, der i det mindste ikke har hørt om filmen, der har Nikolaj Coster-Waldau i sin første filmrolle, og Ulf Pilgaard i en af hans bedste roller. Hvis du endnu ikke har set den, så handler Nattevagten om den studerende Martin, der får job som nattevagt spå Retsmedicinsk Institut, samtidig med at en seriemorder hærger København.

Nattevagten havde 25 års jubilæum sidste år, og den er ældet med ynde. Se eller gense en af de bedste og mest uhyggelige danske film nogensinde. 

Køb Nattevagten her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Inspiration
Mangler du inspiration til valentinsgaven? »Her er 10 gode valentins gaveideer til hende«
25. januar 2023 15:29
Guides
Er du sent ude (igen) i år?: Her er 5 bud under 300 kr på last-minute julegaver til hele familien
21. december 2022 15:50
Inspiration
10 gode gaver til mors dag: En guide til årets vigtigste gave
2. maj 2022 14:53
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)