Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

'God of War: Ragnarok', 'Spider-Man 2' og 8 andre kæmpenyheder fra PlayStation Showcase

Vi har samlet de 10 største nyheder fra PlayStation Showcase, der blev afholdt i går.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
10. september 2021 11:39

Vi har været sultne efter nyheder fra PlayStation, og endelig landede årets PlayStation Showcase direkte på vores tallerken, hvor Sony forkæler os med trailers og information om spil, både nye og gamle. 

Sony serverer annonceringer af blandt andet 'Marvel’s Spider-Man 2' og 'Marvel’s Wolverine' fra Insomniac Games.

Den store hovedret er en gameplay reveal trailer af God of War: Ragnarok. 

Vi har samlet den vigtigste information fra PlayStation Showcase og anrettet det helt specielt til dig, søde læser. Læs med.

God of War Ragnarok – Reveal gameplaytrailer

Are you ready, boy? 

Vi elsker God of War fra 2018, og Sony har nu præsenteret en dugfrisk gameplaytrailer til efterfølgeren: God of War: Ragnarok, der viser mere af Kratos og Atreus’ nye eventyr. 

Desværre får vi ikke en release date eller anden antydning om, hvornår vi rent faktisk kan få lov til at spille det, men denne nye gameplaytrailer gør ventetiden lidt kortere.

Læs også: ‘Thor’ er med i ‘God of War: Ragnarok’: Han ligner alt andet end Chris Hemsworth

Marvel’s Spider-Man 2 – Annonceringstrailer

Spiludvikleren bag Marvel’s Spiderman, Insomniac Games, har udtalt, at Marvel’s Spider-Man 2 udkommer til PS5 i 2023, og nu har vi fået den første gameplaytrailer, der viser, at både Peter Parker og Miles Morales vil kæmpe mod Venom. 

Det kan kun blive fantastisk.

Marvel’s Wolverine – Annonceringstrailer

Udover Spider-Man spillet arbejder spiludvikleren Insomniac Games også på et kommende Wolverine-spil til PS5, og de giver os et meget kort glimt af spillet med denne announcement trailer.

Læs også: ‘Marvel’s Wolverine’ til PlayStation 5 er lige annonceret med verdens fedeste teaser trailer

'Star Wars Knights of the Old Republic Remake' annoncering

Vi starter lige med at slå fast en gang for alle.

Knights of the Old Republic er det bedste Star Wars spil, der nogensinde er lavet. Bare så vi alle er enige.

Lucasfilm og Aspyr er i gang med at skabe en remake af det legendariske spil fra 2003 til PS5, der bliver en eksklusiv titel. Vi ser ikke mere end Darth Revan oplyst af et lyssværd, men der skal heller ikke mere til at gøre vores lyssværd stive.

Alan Wake remastered – Udgivelsesdato 5. oktober

Forudbestil Alan Wake her

Den remastered version af Alan Wake var allerede annonceret, men nu har vi fået en gameplaytrailer og en officiel udgivelsesdato den 5. oktober 2021. 

Du kan allerede forudbestille Alan Wake nu.

Uncharted 4: Legacy of Thieves og Lost Legacy til PS5 – tidligt i 2022

Både Uncharted 4: A Thief’s End og Lost Legacy bliver finpudset til en remaster version til PS5, og vi får et smugkig i denne nye trailer, hvor de fortæller os, vi kan forvente spillet tidligt i 2022.

Gran Turismo 7 – Udgivelsesdato 4. marts 2022

Udgivelsesdatoen på Gran Turismo 7 blev offentliggjort, og vi kan allerede sætte os i førersædet den 22. marts, 2022, hvor det udgives både til PS5 og PS4.

Marvel’s Guardians of the Galaxy – Ny gameplaytrailer

Forudbestil Marvel's Guardians of the Galaxy her

Den 28. oktober lander 'Marvel’s Guardian of the Galaxy', og vi har fået endnu en gameplaytrailer, der viser os vores yndlings intergalaktiske heltegruppe i aktion.

Deathloop (14. September) – Launch trailer

Forudbestil Deathloop her

Deathloop udkommer allerede på næste tirsdag, den 14. september, og vi har derfor fået en launch trailer, så vi kan komme i stemning til dette Groundhogs Day møder John Wick tidsløjfe actionspil.

GTA 5 til PS5 – udskudt til marts 2022

Og nå ja, så fik vi mere information om GTA5 PS5 Remaster, der skulle være udgivet den 11. november, men nu udskydes til marts 2022. Det ligner stadig gode, gamle GTA 5. 

Kan vi please snart få noget info på GTA 6? 

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
PlayStation Backbone: »Gamingoplevelse, hvor som helst og når som helst!«
14. marts 2023 10:21
Gaming & Film
‘Thor’ er med i ‘God of War: Ragnarok’: Han ligner alt andet end Chris Hemsworth
10. september 2021 13:32
Gaming & Film
‘Marvel’s Wolverine’ til PlayStation 5 er lige annonceret med verdens fedeste teaser trailer
10. september 2021 11:17
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)