Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Her er 5 spil til hele familien i vinterferien

Samspil, modspil, sjov og ballade.

Af: Elias Eliot
15. februar 2021 11:48

Vinterferien giver oplagte muligheder til godt samvær med familien, der ikke handler om hjemmeskoling, hjemmekontor eller stress. 

Og her kan et godt spil skabe både sjove og mindeværdige stunder, hvad enten I er til at samarbejde, eller er i humør til en frisk konkurrence.

Her er 5 bud på gode spil I kan nyde sammen hele familien. 

1. Mario Kart 8 Deluxe 

Klassikeren der debuterede på Super Nintendo i 1992, har ikke gennemgået de store ændringer. Men det behøver det heller ikke, når det stadig er så super underholdende og festligt som det er.

Mario Kart 8 Deluxe indeholder de bedste baner fra de tidligere udgivelser, der alle er let tilgængelige for både børn, voksne, erfarne og uerfarne spillere.

I kan spille op til 4 sammen derhjemme på en enkelt Nintendo Switch konsol, og går I online, er der endnu flere spillere, der kan deltage. 

Køb Mario Kart 8 Deluxe her


2. Rocket League 

Hvis de yngre familiemedlemmer rynker lidt på næsen af Mario Kart 8, så bør de for det første prøve det, fordi det ER super sjovt. Men så kan de i stedet kaste sig over denne titel. Det samme gælder også, hvis I ikke lige har en Switch i huset.

Rocket League er grundlæggende fodbold - med raketdrevne biler. Det blev udgivet i 2015, og blev en overraskende massiv succes. Og det er ikke så mærkeligt. For Rocket League er adrenalin underholdning, med garanti for grin, drillerier, ophedede kommentarer og råb som til en anden fodboldkamp.

I kan enten spille mod hinanden, eller sætte alle på ét hold, og spille sammen mod computeren. 

Køb Rocket League her


3. Portal 2

Ok, måske undrer du dig over, at et så gammelt spil er på listen. Men Valves mesterlige Portal 2 er for det første tidløst, og for det andet, er det et top underholdende samarbejdspil, der også kræver abstrakt tænkning.

Det er en god mulighed for de yngre i familien til at få trænet nogle andre evner, og måske for dig selv at få reaktiveret nogle dele af hjernen, der - med god grund, måske har været lukket lidt ned her i nedlukningen.

Og så har Portal en decideret co-op funktion, som gør spillet endnu bedre. 


4. Rayman Legends 

Hvis du leder efter et godt, sjovt, opfindsomt og udfordrende co-op spil, så er Rayman Legends et virkelig godt bud.

Det er en klassisk platformer, der aldrig bliver enformigt. Iderigdommen i banedesigns er nemlig stor, og derfor når du aldrig at blive træt af de enkelte baner, og udfordringer, der byder på stor diversitet.

Rayman Legends har en 4 spillers co-op mulighed, hvor spillere kan hoppe ind og ud, som de har lyst til. Hvilket er godt til de yngre, der måske ikke kan holde opmærksomheden i ligeså lang tid. 

Køb Rayman Legends her


5. Journey 

Et smukt, ordløst og magisk spil, der gælder om at komme frem til et tårn i det fjerne. En enkel præmis, der er udført på en elegant og følelsesfuld måde, der lægger op til forskellige tolkninger.

Spillets nærmest meditative stemning, giver god mulighed for en rolig fællesstund, der også kan åbne for større snakke. For Journey er et spil, der lægger op til mange tolkninger og tanker om både livet og døden. Og hvis du er åben for det, kan Journey blive en stærk oplevelse for både dig og dit lidt ældre barn. 

Køb Journey her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Gaming-året der gik: »Her er Coolshops bud på de 5 bedste spil fra 2023«
20. december 2023 13:31
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Verdens største sportsspil har skiftet navn: »Her er alt du skal vide om det nye FC 24«
8. august 2023 16:01
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)