Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

6 sjove ting, du måske ikke vidste om The Batman fra 2022

Find bl.a. ud af, hvor lidt Robert Pattinson blev betalt for filmen.

Af: Morten Høgh Nielsen
30. maj 2022 10:16

Den populære superheltefilm, The Batman, udkommer endelig på 4K Blu-Ray og i den anledning tager vi et kig på nogle sjove fun facts og ting, der ligger bag filmen.

Vidste du for eksempel, at Robert Pattinson er den Batman skuespiller, der er blevet betalt mindst for sin rolle på trods af, at det er den længste Batman film nogensinde?

Find ud præcis hvad skuespilleren tjente for sin rolle som Bruce Wayne længere nede i denne artikel.

Den længste Batman-film nogensinde

Når du skal sætte filmen på fjernsynet derhjemme, skal du gøre dig klar på lidt af et maraton. Filmen har nemlig en spilletid på 2 timer og 56 minutter, så det er en fordel lige at tisse af inden du sætter filmen på.

Selvom det er den længste Batman film nogensinde, er det dog ikke den længste superheltefilm. Den ære har Zack Snyder’s Justice League på 4 timer.

Batmobilen er en Dodge Charger på steroider

Gennem tiden har vi set mange versioner af Batmans berømte køretøj. For mange bilentusiaster, er dette ofte den vigtigste detalje i Batman-universet, men det kan være lidt svært at beskrive, hvilken bil det egentlig er, Batman tonser rundt i.

Batmobilen fortæller en historie i sit design. Bruce Wayne har nemlig modificeret en eksisterende Dodge Charger fra 1969 og sat en kæmpe og larmende V10 motor bag i.

Colin Farrell spiller the Penguin, men ingen genkender ham

Jeg synes personligt, at skuespilleren Colin Farrell er en flot mand og jeg blev derfor meget overrasket over at se ham i rollen som The Penguin. En skurk, der ikke just er kendt for sit flotte udseende.

Colin Farrell er gemt bag så meget make-up, at han næsten er uigenkendelig. Han har selv udtalt, at han gik en tur i Starbucks iført sit kostume og blev slet ikke genkendt. Folk blev bare lidt skræmte.

Batman er inspireret af Kurt Cobain fra Nirvana

Det er ikke tilfældigt, at temasangen til The Batman er Something In The Way af Nirvana. Manden bag filmen, Matt Reeves, hørte sangen igen og igen mens han skrev manuskriptet. Det fik ham til at sammenligne Nirvana forsangeren, Kurt Cobain, med Bruce Wayne. En mand, der ikke kunne lide at være kendt og en tilbageholdende enspænder.

Denne sammenligning giver et spændende twist på den Bruce Wayne, vi normalt ser på film.

The Riddler er baseret på en virkelig morder

Hovedskurken i The Batman er The Riddler, men vidste du, at skurkeportrættet er baseret på en virkelig seriemorder? The Riddler i The Batman er baseret på The Zodiac Killer, en virkelig seriemorder, der efterladte gåder i forbindelse med sine mord, hvilket gør skurken i The Batman ekstra uhyggelig.

Der er ingen tvivl om, at denne udgave er The Riddler er meget anderledes fra Jim Carrey versionen i Batman Forever.

Pattinson fik kun 3 millioner dollar for sin rolle

Normalt, hvis du er hovedperson i en superheltefilm, kan du forvente at tjene en kæmpe løn. For eksempel tjente Christian Bale, der spillede Batman i Christopher Nolans trilogi, cirka 15 millioner dollars per film.

Så god har Robert Pattinson ikke været til at forhandle løn. Han har nemlig kun fået 3 millioner dollars for sin rolle som Batman. Ja okay, 20 millioner danske kroner er heller ikke nogen dårlig løn, men når vi sammenligner med andre superhelteroller, er det en meget lav løn.

Format: 4K Blu-Ray, Blu-Ray & DVD
Pris: fra 149,-
Køb The Batman (2022) her
*Prisen kan ændre sig

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Behind The Scenes på Avatar 2: »Her er 5 ting, du (måske) ikke vidste om den nye film«
30. juni 2023 10:50
Livsstil & Tech
Sonos Era 300: »Næstegenerations 360 graders lyd, der ikke blot omfavner dig, men hiver dig ind i lyden«
7. marts 2023 15:00
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)