Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Guide: Sådan undgår du fedtet hår

Er du også træt af fedtet hår? Vi guider dig til en ren og sund hovedbund!

Af: Isabella Andrea Kronborg Svanholm
8. september 2022 15:01

Du kender den godt, følelsen af fedtet hår. Måske kommer den allerede nærmest lige efter, at du har vasket det. De slaskede, flade hårstrå ser ikke specielt smarte ud, og det er ikke altid super hensigtsmæssigt, at have fedtet hår allerede efter 1 dag.

Det er heldigvis helt naturligt, at håret bliver fedtet - det sker, fordi der produceres for meget talg fra talgkirtlerne i hovedbunden. Dog er der nogen af os, der kan have mere tilbøjelighed til fedtet hår end andre. Det kan eksempelvis være på grund af hormonelle forandringer eller overdrevent brug af stylingprodukter som hober sig op i hovedbunden. 

Rådene til at bekæmpe fedtet hår er mange, og hiver dig i mange forskellige retninger. Nogen siger, at det er fordi, du vasker håret for meget, andre siger at du vasker håret for lidt. Nogle sværger til tørshampoo, og andre mener, at det bare bidrager yderligere til problemet. Der findes også mange former for DIY-behandlinger mod fedtet hår, du selv kan lave derhjemme. 

I denne guide vil jeg forsøge at samle nogle af de bedste tips, der findes til at forebygge og bekæmpe fedtet hår, så du forhåbentlig kan få bugt med de fedtede hårstrå.

Shampoo - Kevin Murphy - Scalp.Spa Wash Purifying Micellar Shampoo

En shampoo særligt udviklet til at rense hovedbunden i dybden kan være et must, når du har tendens til fedtet hår. Du skal dog være opmærksom på, ikke at bruge en shampoo der er for skrap mod hovedbunden, da dette kan ødelægge hovedbundens balance. 

Undgå derfor produkter med SLS (Sodium Lauryl Sulfate), som er den ingrediens der får din shampoo til at skumme og virker opløsende på fedt og snavs. Den er nemlig kendt for, at irritere og udtørre hovedbunden. Find i stedet en shampoo som den fra Kevin Murphy Scalp.Spa serien, der renser blidt og efterlader dig med en sund hovedbund. 

Se alle shampooer til fedtet hår her

Behandling - Simply Zen - Normalizing Treatment

Udover en udrensende shampoo kan du også supplere med en kur eller behandling til hovedbunden, der hjælper med at balancere og fjerne overskydende talg. Normalizing Treatment fra Simply Zen påføres i vådt hår, og er beriget med mentol, som giver en virkelig behagelig og stimulerende fornemmelse i hovedbunden. Du kan bruge behandlingen fra Simply Zen sammen med den tilhørende shampoo fra serien.

Se flere produkter til hovedbunden her

Hårbørste - Denman - Styling & Glans Hårbørste D81M Ægte Hår


En hårbørste kan ikke fjerne det fedtede hår, men den kan hjælpe dig med at fordele hårets naturlige olier rundt i håret og dermed forebygge, at fedtet samler sig omkring hovedbunden. Prøv en hårbørste med vildsvinehår, som denne fra Denman, da vildsvinehår er særligt gode til at transportere olier rundt i håret.   

Se vores udvalg af hårbørster her

Tørshampoo - Batiste - Tørshampoo Original


Tørshampooen kan godt dele vandene, men jeg har personligt haft meget glæde af tørshampoo til de dage, hvor der er behov for en hurtig løsning. 

Som bonus kan tørshampoo også bruges som et stylingprodukt, og du kan endda finde mange forskellige tørshampooer med alle mulige forskellige funktioner, lige fra at give ekstra volumen til farve der skjuler eventuelle udgroninger. Tilmed så kan de altså også være rimeligt velduftende!

Se vores udvalg af tørshampoo her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Guide: Sådan stormsikrer du din trampolin
27. februar 2023 09:05
Guides
Den store parfumeguide: Hvilken duft skal du vælge?
30. januar 2023 14:23
Guides
Sådan får du fyldigere øjenbryn og vipper
18. januar 2023 11:15
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)