Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Sådan spiller du Spikeball » Her er reglerne

Kom godt i gang med det sjove havespil

Af: Morten Høgh Nielsen
21. juli 2022 12:47

Spikeball, roundnet eller smash ball? Forskellen må ikke forvirre dig, fordi det er faktisk det samme det hele. Så lad mig tage dig i hånden, og forklare dig reglerne og hvordan du kommer i gang.

Det er sammen med padeltennis en af de helt store trends, der har ramt Danmark de seneste par år.  Men hvad er spike ball egentlig for et spil? Hvad er reglerne? Hvorfor er det så sjovt, og hvilke tricks er gode, for at kunne vinde?

Spillets oprindelse

Spillet stammer fra USA, opfundet af Jeff Knurek, men begyndte først rigtigt at blive stort, da Spikeball Inc. i 2008 begyndte at markedsføre det meget simple setup: en lille trampolin og en bold. 

Det blev hjulpet på vej (ligesom alle andre trends) via sociale medier, hvor videoer af talentfulde spikeball-spillere (spikeballers måske?) gav ALT hvad de havde, for at få de altafgørende point. 

Spillet minder faktisk lidt om beachvolley, så hvis du har styr på de regler, kommer du hurtigt til at forstå reglerne for spikeball.

Sådan spiller du spikeball:

  • To hold - fire spillere. Det betyder to på hvert hold.
  • De to hold starter på hver deres side af nettet
  • Det begyndende hold server med hænderne bolden ned i nettet
  • Serven skal være indenfor rækkevidde af modstanderholdet. Derfor er reglerne, at hvis modstanderholdet ikke kan nå serven uden at hoppe, så dømmes der omserv.
  • Hvert hold har 3 berøringer de bruge, inden den rammer nettet igen
  • Det hold, der først når 21 point, vinder

Sådan uddeles point i Spikeball:

  • Bolden rammer jorden
  • Bolden rammer kanten direkte
  • Bolden ruller over nettet i stedet for bouncer
  • Den samme spiller rammer bolden to gange i streg
  • En spiller griber eller kaster bolden i stedet for at ramme den
  • Hvis der kommer to servefejl i streg
  • For kendere, så bruger man i spikeball ”rally scoring”. Det betyder, at man IKKE behøver at have serven, før man kan få point

Så er du klar til at spille spikeball

Nu kan du hoppe i parken, stranden eller i haven og få mange timers sjov, konkurrence og go’ motion. Men. Ja, der er altid et men, for der er altid flere små regler og informationer, som i det store hele ikke betyder det store. 

Du kan sagtens have det lige så sjovt og så bare blive enige om reglerne med dine venner. Det har dog en masse fordele ved at have reglerne på plads fra start.

Pris: 229,-
Køb her
*Prisen kan ændre sig

Avancerede regler til Spikeball

  • En pocket eller en roll-up er når bolden rammer nettet og derefter rammer kanten. Hvis det sker under en serv, kræver dette en omserv. Er det i regulært spil, er det helt fint.
  • Du må ikke serve direkte fra din hånd, som i nærmest at kaste den. Afstanden for bolden og hånden skal mindst have været 10 centimeter, inden du rammer den
  • Du skal stå minimum 180 centimeter fra nettet, når du server, men det kan være vanskeligt at måle i et casual spil. Det er egentlig også mest til for, at du ikke står klos op ad nettet, når du server.
  • Du må kun bevæge dig én vej, når du server. Det lyder måske mærkeligt, men det er fordi, at BEGGE fødder, skal være placeret i jorden - og derfor må du ikke fake med hele kroppen, hvilken vej du skyder.
  • Hvis du er det forsvarende hold i en runde, må du ikke stå i vejen for modstanderen. Hvis det kommer til at ske, skal runden spilles om.
  • Så er der lidt at tage fat i. Du kan selvfølgelig også bare lave dine helt egne regler, det bestemmer jeg ikke. You do you, boo.
Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Godt nyt til Switch-spillere: Det nye Mario + Rabbids: Spark of Hope er alt det, vi ønskede os af en efterfølger
18. oktober 2022 14:38
Guides
Guide: Sådan undgår du fedtet hår
8. september 2022 15:01
Livsstil & Tech
Sådan omregner du fra watt til lumen
24. august 2022 13:18
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)