Afdelinger
Sider
Information
FilterNulstil
Sektion
  • Køkken
    21
  • Stue
    1
  • Udeliv
    1
Mærke
  • 57° NORTH bySommer
    1
  • A2 Living
    10
  • Air Cork
    1
  • Amazonas
    18
  • Applicata
    21
  • Bialetti
    33
  • Bitz
    49
  • Bloomingville
    36
  • Bon-fire
    13
  • Brix
    2
  • Buus Works
    15
  • By Wirth
    16
  • Coolshop
    2
  • CowParade
    34
  • Dacarr By Muubs
    23
  • Disney Frozen
    4
  • Dyberg-Larsen
    18
  • Egeria
    10
  • Eurodun
    24
  • Eva Solo
    184
  • Eva Trio
    94
  • Ferm Living
    169
  • Frederik Bagger
    29
  • Gardenlife
    2
  • Gejst
    22
  • HAY
    289
  • HOLM
  • Heico
    15
  • Hoei Denmark
    17
  • Hoptimist
    103
  • House Doctor
    185
  • Jamie Oliver
    12
  • KREA
    3
  • Klarborgnisser
    93
  • Kortkartellet
    18
  • Kreafunk
    19
  • Kähler
    190
  • LEGO DUPLO
    30
  • Leifheit
    17
  • Lorena Canals
    3
  • Lykketrold
    61
  • Lyngby By Hilfling
    14
  • Lyngby Glas
    7
  • Mette Blomsterberg
    37
  • Mind Design
    1
  • Morsø
    19
  • Muubs
    64
  • Muuto
    88
  • Nicolas Vahé
    27
  • Nomess Copenhagen
    76
  • Normann Copenhagen
    231
  • Nuance
    23
  • Oxo
    30
  • Philips
    33
  • Playtype
    18
  • Present Time
    4
  • Qualy
    7
  • Retap
    13
  • Rice
    13
  • Room Copenhagen
    27
  • Roommate
    21
  • Roommates
    5
  • Rosti Mepal
    17
  • Römertopf
    5
  • Sagaform
    6
  • Sebra
    38
  • Smallstuff
    17
  • Soehnle
    7
  • Staedtler
    17
  • Stelton
    68
  • Södahl
    35
  • The Organic Sheep
    11
  • VITA copenhagen
    28
  • Vissevasse
    40
  • Wesco
    19
  • Zone
    120
Kategori
  • Grill
    1
  • Gryder og pander
    6
  • Kitchen appliances
    1
  • Køkkenredskaber
    2
  • Opbevaring
    1
  • Viskestykker
    1
Underkategori
  • Juicers
    1
Pris
  • Under 150 kr.
    4
  • 150 kr. - 300 kr.
    8
  • 300 kr. - 450 kr.
    5
  • 450 kr. - 600 kr.
    1
  • 600 kr. - 750 kr.
    1
  • Over 750 kr.
    1
Vis kun
  • På lager
    20
  • Udsalg
    7
Sælger
  • Coolshop
    20

Holm – ordentligt køkkengrej til manden i køkkenet. Bestil i dag hos Coolshop.

Læs også: Claus Holm har prøvet det hele: Nu er han hele Danmarks kendis-kok

Det handler om at lave mad, så det er effektivt og sjovt – og så skal du naturligvis have det bedste resultat. Med gode køkkenredskaber er det en smal sag, og den kendte TV-kok Claus Holm ved lige præcis, hvad der skal til, når mænd skal lave god mad: Ordentligt udstyr! Holm køkkenredskaber i gedigen udformning og lækkert design er lige i skabet. Gode priser hos Coolshop og en levering på kun 1-2 dage… så behøver du ikke vente på den store middag. Sort støbejern præger det komplette udvalg, der består af pander, morter, gasbrænder og meget mere – mulighederne er ubegrænsede med redskaberne i orden. Bland krydderierne med urterne i den solide granit morter og brug marinadesættet til at sprøjte blandingen direkte ind i kødet. På grillpanden kan du styre både steaks og grøntsager, og når der hele skal serveres behøver intet blive koldt med en elegant sort Holm støbejernsplate med bordskåner i skønt ahorntræ. Til den mere tænksomme tilberedning er cocotten, tanginen eller stegesoen klar på enhver varmekilde med Holms sædvanlige gode kvalitet og lækre design. Sæt et Holms stegetermometer i kødet under hele tilberedningstiden i ovnen, så du ved, hvornår lammekøllen eller oksestegen er helt perfekt. Snit ensartede grøntsager på mandolinen – også de hårde grøntsager, og bag kuglerunde frikadeller, falafel eller æbleskiver i støbejernspanden med 9 huller. Blinis – de små, delikate russiske pandekager af boghvedemel – bliver perfekte i størrelse og tykkelse med 4-huls panden fra Holm. Og du kan naturligvis også bruge den til de elskede amerikanske pandekager eller bare til perfekte, runde spejlæg. Afvej dine chancer for godt madlavningsresultat på den retro-inspirerede køkkenvægt i rustfrit stål, og gør pænt rent efter dig selv med store, kokkeviskestykker i trendy look. Til den sunde livsstil kan du ikke undvære en slowjuicer, der med sin nænsomme presning sørger for mindst muligt spild, men – vigtigst af alt – bevarer vitaminer, mineraler og alle de andre gavnlige ting i en friskpresset juice.

Bolig

Køb Holm hos Coolshop

(21)

At lave mad er ikke kun en kvindeting – med de rette redskaber er en tur i køkkenet en fornøjelse for enhver mand. Den kendte kok Claus Holm har sørget for de rette redskaber til køkkenet, og du finder dem til de bedste priser hos Coolshop.

Myrd dem!

…ja, altså krydderierne – en morter er uundværlig i et køkken med smag. Bland krydderurter og krydderier i den lille sorte morter fra Holm og kvas smagen ud i en fantastisk oplevelse. Lavet i granit – blank udenpå og ru indeni – gør den lille sorte til det ideelle værktøj, når der skal styr på smagen. En diameter på 12 cm og høje sider tillader de forskellige smagsstoffer at blive blandet godt sammen, og med en støder på 13,5 cm kan selv de største mandehænder få ordentlig fat om køkkenredskabet.

Læs i Holms to kogebøger, ”Mænd i Køkkenet” og ”Grillkaliffen og hans lærling”, hvordan du bruger de lækre krydderier og urter i en marinade til bøfferne på grillen. Kogebøgerne købes i sampak hos Coolshop og er den perfekte gaveidé til manden, der gerne vil i køkkenet eller til kæresten, som du gerne vil have i køkkenet… Udvid din horisont på grillfronten og få nye tips og idéer til mad på kullene, som alle vil synes om. Kogebøgerne er anvendelige for den trænede såvel som nybegynderen i køkkenet, så hold dig ikke tilbage fra at give et venligt vink med en vognstang til ham eller hende, du gerne ser lidt mere i køkkenet.

Og vil du gøre alvor af dine ’trusler’ om at gå i køkkenet, så sørg for at have et godt marinadesæt fra Holm ved hånden. Med den tykke marinadesprøjte er du sikker på at få de lækre smagsnuancer fra morteren helt ind i kødet. Det er nemt og enkelt, og du bestiller det online hos Coolshop. Giv grillmesteren det ultimative redskab – forær ham et marinadesæt fra Holm, så er du garanteret lækker grillmad hele sommeren. Og husk, det kan bruges til både kød og fisk!

Servér varmt…

Støbejernsplater med bordskåner – det er blot én af de geniale ting, du kan få fra Holm hos Coolshop. Med tre forskellige størrelser har du en sikker vinder, hver gang du skal servere en varm ret, som skal forblive varm. Ligesom en varm kogeplade på bordet, der er både elegant og praktisk – en støbejernsplate bør være uundværlig i ethvert hjem. Til alle størrelser medfølger en Holm bordskåner i ahorntræ, så du kan sætte de varme retter på bordet uden brændemærker.

Den lille støbejernsplate er genial til de grillede rejer til forretten eller til det varme tilbehør til hovedretten. Servér en lille plate til hver gæst eller stil flere på bordet til en fælles tapas. Den mellem størrelse plate passer perfekt til hovedretten med kød eller grønt, der skal holdes varmt. Elegant sort med to øre-håndtag til at løfte i. Den store model af støbejernsplaterne er oplagt til den helt store middag med både bøffer og grillede grøntsager til hver gæst, men også som fælles serveringsfad for et udvalg af kød eller andet varmt.

Til både grill og servering kan du vælge en grillplade. Pladen er i sort støbejern, som platerne fra Holm, men egner sig som en selvstændig grillrist til både komfur og ovn. Hvis du ønsker at bruge den som serveringsfad til varme retter på lige fod med støbejernsplaterne, er det vigtigt, at du sørger for at sætte bordskånere eller andet varmefast under.

Stegeso og tagine

Stegeso – en genial gryde til de gryderetter, der bare skal have lang tid og varme hele vejen rundt. Holms stegeso kan indeholde op til 2,5 kg eller mad nok til 4 personer, og den er lavet af det velkendte rød-ler, der tillader brug i både ovn og på komfur. Husk at gennemvæde stegesoen med vand inden brug, så rengøringen bliver nemmere bagefter, og så der kommer fugt til stegen eller det, du tilbereder.

Til nordafrikanske retter – eller bare dine egne lækre kød-, fiske- eller skaldyrsretter – er en tagine ikke til at undvære. Den runde form med det spidse låg er nærmest ikonisk, og i Holms udgave er den i sortglaseret stentøj, så den er både elegant og praktisk at stille direkte på bordet til en rustik borddækning. Taginen tåler naturligvis både mikroovn og opvaskemaskine, så du får den ideelle kombination af tradition og nutid.

Og så er der jo også den lille kokkede cocotte. Med sin lille størrelse, men store effekt, er cocotten stegesoens naturlige erstatning, hvor der er behov for de små anretninger. Brug den til kartoffelmos, soufflé eller bare den lille side dish med grøntsager. Kan serveres direkte på middagsbordet på den medfølgende skønne ahornbordskåner. Ekstra bordskåner medfølger, så du altid har én klar, når den lille, sorte støbejernsgryde er færdig på komfuret eller i ovnen. Vælg flere cocotter, hvis du foretrækker at servere i portioner – så hver enkel gæst, eller par, får sin egen cocotte ved tallerkenen. Elegant og praktisk til retter, der skal holdes varme under hele middagen.

Den ideelle temperatur er også vigtig, når det gælder tilberedning af kød. Du kender det sikkert – du står og kigger på kødet, men er i tvivl om, om det har fået nok eller måske for meget… Et stegetermometer er løsningen, og et Holm stegetermometer er perfekt til en enhver tilberedning. Lad termometret sidde i kødet under hele tilberedningen i ovnen – det kan tåle op til 300 grader! Tydelig markering af den rette temperatur for alle typer kød, også om du ønsker det gennemstegt, medium eller rare.

Én på panden?

Stegepander er en historie helt for sig selv. Holm stegepander i 3 forskellige størrelser kan købes til fantastiske priser hos Coolshop, så også DU har mulighed for at lave fantastisk mad. Aluminiumspande med non-stick belægning i 3 lag og keramisk forstærkning… så bliver den vist ikke ret meget mere holdbar end det! Velegnet til alle komfurtyper og naturligvis elegant gennemfarvet sort, så du kan servere omeletten direkte på bordet til søndagsbrunchen.

Pande med 9 huller til frikadeller, æbleskiver, muffins eller nogle af de andre skønne, runde kugler af mad og dessert, som bare bliver endnu bedre i en professionel støbejernspande. Brug panden på komfur, på grillen eller i ovnen og nyd, at varmen bliver jævnt fordelt over det hele, så dellerne bages ens fra alle sider. Den perfekte pande, når du hurtigt og effektivt vil lave fiskefrikadeller eller falafel uden at bruge tid på at forme først.

Har du nogensinde smagt eller selv lavet blinis? De små russiske madpandekager af boghvedemel. Ellers er det på tide! Holm blinispande til 4 styk er velegnet til tilberedning af de små pandekager, men kan også sagtens bruges til både (perfekt runde) spejlæg, kartoffelrøsti eller de små tykke amerikanske pandekager. Støbejern er materialet, og derfor kan den bruges til alle typer komfurer. Ryst op i din madlavning og lav små portionsrette æggekager, tortillas eller blinis – det handler blot om at bruge sin fantasi og de rette redskaber.

De andre redskaber

Når kartoflerne skal være ens skåret til pomfritter, og kålen jævnt revet til coleslaw så er svaret: Mandolinjern. Det kan ikke spille musik, men det kan næsten alt andet. Med 3 forskellige størrelser rivejern og en solid konstruktion kan selv et køkkenforskrækket mandfolk ikke lade være med at nyde en god omgang madlavning. Selv de hårde rødder kan skæres jævn og ubesværet på Holms mandolinjern – og så er det nemt at rengøre.

Mål og vej med manér – det handler om at få det bedste ud af ingredienserne, og med Holms køkkenvægt er du på rette vej. Den retro-inspirerede køkkenvægt fra Holm pynter i ethvert køkken og er én af de ting, man gerne har stående fremme. Rustfrit stål og stor, sort skive med vægtskala – lige til at hælde fra og blande i. Brug din køkkenvægt til bagning, madlavning og tilberedning af enhver art.

Og så er der jo den berømte crème brulé, der ikke kan laves helt rigtigt uden en gasbrænder. Den smarte lille sorte fra Holm er nem at håndtere og lige til at tage med, når du skal imponere med flammer ved middagsbordet. Anvend gasbrænder til de flamberede pandekager eller de let brunede marengs. Med justerbar flamme bestemmer du selv, hvor meget eller lidt, der skal brændes, og den betjenes nemt fra enhver vinkel. Sort elegant alminium.

Forresten…

Husk lige vitaminerne! En slowjuicer fra Holm er den nemme måde at få det daglige frugt og grønt på. Fordelen ved de lavere omdrejninger, der er i en slowjuicer, er, at den bevarer de vigtige vitaminer, mineraler og enzymer, der er i frugt og grønt. Minimalt spild, nem rengøring og opbevaring til resten… og så skiller juicen i øvrigt ikke i køleskabet på grund af den langsomme udtrækningsproces. Det er sund fornuft og sund livsstil – og det er hos Coolshop, du finder det til lave priser.

Og så er der jo rengøringen. Efter enhver vellykket tilberedning er der oprydning og rengøring – med Holm køkkenredskaber kan det gøres effektivt og hurtigt. Et ordentligt viskestykke har den rette størrelse, den rette overflade og så kan det ganske enkelt tørre af. Med printet washed effekt får Holms sorte viskestykker i 50x70 cm et cool look, der vidner om et køkken i brug.

Hos Coolshop finder du det store udvalg af Holm produkter til favorable priser. Prisgaranti sikrer dig den bedste pris på nettet, og med fri fragt er prisen den pris, du skal betale – intet mere. Bestil hos Coolshop i dag og få leveret lige til døren i morgen eller i overmorgen. Og husk, hvis du køber en gave, kan du vælge en anden leveringsadresse, så pakken bliver leveret direkte til modtagerens dør. Et Holm produkt er den perfekte gave til ham eller hende, der gerne vil have udstyret i orden, når maden skal laves. Gå ikke på kompromis med kvalitet og design – vælg få, men gode ting, så er du klar til timer af fornøjelse i køkkenet.

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven