Afdelinger
Sider
Information
FilterNulstil
Sektion
  • Entre
    1
  • Køkken
    63
  • Stue
    7
Mærke
  • 57° NORTH bySommer
    1
  • Air Cork
    1
  • Applicata
    20
  • Avengers
    1
  • Bialetti
    41
  • BiiSafe
    1
  • Bitz
    42
  • Bloomingville
    31
  • Brix
    2
  • Buus Works
    15
  • By Wirth
    16
  • Claessens Kids
    2
  • Clean
    1
  • CowParade
    31
  • Croquade
    2
  • Dacarr By Muubs
    18
  • Dims
    1
  • Disney Frozen
    10
  • Dualit
    9
  • Dyberg-Larsen
    18
  • Egeria
    10
  • Eurodun
    24
  • Eva Solo
    192
  • Eva Trio
    94
  • Faber-Castell
    4
  • Fairground
    1
  • Ferm Living
    150
  • Fiskars
    1
  • Fizz Creations
    2
  • Frederik Bagger
    34
  • Gear
    1
  • Gejst
    22
  • HAY
    291
  • HOLM
    21
  • Heico
    15
  • Hoei Denmark
    16
  • Hoptimist
    103
  • House Doctor
    189
  • Jamie Oliver
    12
  • Klarborgnisser
    94
  • Kortkartellet
    42
  • Kähler
    194
  • Kärcher
    6
  • LEGO School
    8
  • Leifheit
    18
  • Lorena Canals
    3
  • Lykketrold
    60
  • Lyngby By Hilfling
    14
  • Lyngby Glas
    7
  • Marshall
    1
  • Mette Blomsterberg
    38
  • Michelle Carlslund
    3
  • Mind Design
    2
  • Moccamaster
    10
  • Morsø
    13
  • Muubs
    58
  • Muuto
    81
  • Netatmo
    6
  • New Works
    3
  • Nicolas Vahé
    24
  • Nilfisk
    8
  • Nomess Copenhagen
    78
  • Normann Copenhagen
    224
  • Nuance
    24
  • Oxo
    30
  • Pappelina
    1
  • Paw Patrol
    1
  • Philips
    80
  • Playtype
    7
  • Present Time
    4
  • Qualy
    5
  • Quirky
    2
  • RIG-TIG
    2
  • Retap
    13
  • Rice
    10
  • Room Copenhagen
    11
  • Roommate
    12
  • Roommates
    6
  • Rosti Mepal
    16
  • Römertopf
    5
  • SACKit
    21
  • Sagaform
    5
  • Sebra
    17
  • Seyvr
    2
  • Skip Hop
    2
  • Smarter
    2
  • Soehnle
    7
  • Soy Luna
    1
  • Spider-Man
    1
  • Staedtler
    20
  • Star Wars
    10
  • Stelton
  • Södahl
    35
  • Teenage Mutant Ninja Turtles
    1
  • The Organic Sheep
    11
  • Thule
    1
  • Ticket to Heaven
    12
  • Tom Dixon
    6
  • Topmodel
    19
  • VITA copenhagen
    25
  • ViSSEVASSE
    40
  • Wesco
    19
  • Woud
    13
  • Zone
    119
Kategori
  • Bread Basket
    3
  • Car Accessories
    1
  • Creamers and sugar bowls
    1
  • Egg Cups
    2
  • Glasses
    4
  • Interiør
    1
  • Kaffemaskine
    6
  • Kitchen appliances
    4
  • Kitchen tools
    1
  • Køkkenredskaber
    1
  • Opbevaring
    2
  • Skåle
    8
  • Termokander
    24
  • Travel & To-Go Drinkware
    4
  • Vaser
    6
  • Wine and Cocktail Accessories
    3
Underkategori
  • Bottle Openers
    1
  • Coffee Grinders
    1
  • Commuter & Travel Mugs
    4
  • French Presses
    2
  • Ice Scraper
    1
  • Kettles & Hot Water Dispensers
    4
  • Stove Top Espresso & Moka Pots
    1
  • Sugar Caddies
    2
  • Tea Pots
    2
Farve
  • Black/White
    1
  • Blå
    6
  • Burgundy
    1
  • Clear
    1
  • Dusty Green
    1
  • Granit grå
    1
  • Grå
    6
  • Guld
    1
  • Hvid
    3
  • Kobber
    1
  • Lavendel
    1
  • Light Grey
    1
  • Lime
    1
  • Orange
    1
  • Pine Green
    1
  • Rød
    1
  • Soft Dusty Green
    1
  • Soft Petrol
    1
  • Sort
    9
  • Sølv
    1
  • White Calk
    1
Pris
  • Under 150 kr.
    2
  • 150 kr. - 300 kr.
    20
  • 300 kr. - 450 kr.
    17
  • 450 kr. - 600 kr.
    10
  • 600 kr. - 750 kr.
    6
  • Over 750 kr.
    16
Vis kun
  • Udsalg
    7
  • På lager
    71
Sælger
  • Coolshop
    71

Bolig

Stelton - den innovative trendsetter indenfor kaffestel og termokander



(71)



Stelton er et klassisk dansk designbrand, der skaber innovative produkter til hverdagslivet. Se det store udvalg af Stelton kander, bakker, kværne m.m her på Coolshop til billige priser - leveret med fri fragt.



Der er noget eksklusivt og uovertruffent over navnet Stelton. Ord som form og funktion dukker op, når talen falder på brandet, der for 50 år siden allierede sig med et af dansk designs største ikoner, Arne Jacobsen.

Helt præcist begyndte historien om Stelton i Fårevejle med isenkræmmereleven, Jørgen Knudsen. Jørgen havde næse for forretning og iværksætteri. Alt dette skete i 1958, hvor sovsekanderne i rustfrit stål blev revet væk i den lille forretning, han arbejdede i. Og sovsekanderne var ikke det eneste, der gik som varmt brød - alt i rustfrit stål solgte. 

Det gav Jørgen Knudsen en idé.
Da han faldt over et parti affaldsstål hos en stålgrossist, så han for alvor lyset - eller, det han så, var et æggebæger. Affaldsstålet var allerede presset i en form, så det med meget lidt forarbejdning kunne laves om til bægere til morgenens blødkogte æg. 
Jørgen Knudsen købte en ældgammel, brugt stålpresse og tog fat. Snart kunne han sige jobbet op i isenkræmmerforretningen og udvide sit sortiment med alt fra soveskåle til serveringsfade.
Før han vidste af det, havde han 35 medarbejder i gang under navnet Dansk Rustfrit.



På cirka samme tid besluttede de to soldaterkammerater Niels Stellan Høm og Carton Madelaire at lave forretning sammen. Navnet på forretningen blev Stelton: en sammentrækning af deres navne. 

De fik en fornemmelse af at være på vej mod noget, uden helt at vide hvad, og hvad deres forretning reelt skulle gå ud på, var der ingen af dem, der vidste.

I første omgang importerede de gummisko fra Hong Kong. 

En dårlig forretning. 

Så forsøgte de med eksport af klapborde fra en møbelfabrik i Farum til Australien. 

En endnu dårligere forretning.
Det var her, at hjælpen fra en stålgrosserer kom til undsætning. De to ambitiøse soldaterkammerater fik et tip om, at Dansk Rustfrit i Fårevejle manglede en salgsorganisation til deres produkter, og at ejeren, Jørgen Knudsen, havde nok at se til med driften af virksomheden.

På daværende tidspunkt havde Niels Stellan Høm gang i en masse andre forretninger, så det blev Carton Madelaire, der lagde fundamentet for produkter hos Dansk Rustfrit. Markedet for rustfrit stål så markant bedre ud end klapborde og sportssko, og indehaveren af Dansk Rustfrit, Jørgen Knudsen, kunne hurtigt se fidusen i at lade det nyudklækkede brain-child, Stelton, overtage salget af produkterne, så han kunne have fuld fokus på produktionen.
Herefter tog det fat.
Fire år efter, at Jørgen Knudsen stod som isenkræmmerelev, havde Stelton nu over 150 produkter i sin salgsbrochure - alle produceret af Dansk Rustfrit. 
Produkterne skulle sælges internationalt i kølvandet på det danske designs gode omdømme, og med en ny og eksklusiv emballage og betegnelsen Danish Modern, tog Stelton hul på et nyt og spændende kapitel. 

Idéerne var der - de skulle bare føres ud i verdenen og ind på markedet. 
Det blev den nye direktør hos Stelton, der førte de store ambitioner ud. Peter Holmblad var 27 år og stedsøn af Arne Jacobsen. Klar til at spinde guld.
Peter Holmblad så et kæmpe potentiale i Steltons retning, men var ikke synderligt imponeret over produktkataloget, hvor han faktisk ikke fandt ét eneste produkt, han ville have indenfor døren hjemme hos sig selv. Han gik derfor i fuld gang med at overtale sin stedfar til at designe for Stelton. Og det skulle vise sig at blive en kamp.

Arne Jacobsen var ikke interesseret. Han mente, at der var for langt fra møbler og bygninger til køkkengrej i rustfrit stål, men Peter Holmblad var stædig og bragte emnet op over kaffe, til middagsselskaber og hvor end han ellers kunne fange sin stedfar under fire øjne. 
I 1964 stod direktøren for Stelton med et konkret tilbud til Arne Jacobsen: lav en kaffe- og testel-serie i rustfrit stål baseret på diameteren af et standardiseret, engelsk stålrør. 

Arne Jacobsen tog udfordringen op.
Selve designet på den nye kaffe- og testel-serie var hurtigt overstået. Udfordringen stod i udviklingen af nye produktionsmodeller og tilpasning af maskinerne på Jørgen Knudsens fabrik. Jørgen strittede imod. Det var simpelthen for kompliceret.
Til det svarede Arne Jacobsen: »Sådan siger fabrikanter altid, når de står over for noget nyt,« hvorefter han konsekvent afviste alle Jørgen Knudsens ændringsforslag.

Derfor gik der yderligere tre år, før Stelton i 1967 kunne lancere produktserien på 18 dele under navnet, Cylinda-line. 

Men sikke en lancering.

Modtagelsen var overvældende. I Danmark blev serien uhyre populær, men det var udlandets modtagelse, der løftede Stelton til et niveau, som Carton Madelaire og Niels Stellan Høm kun havde turdet drømme om, da de i sin tid blev enige om at starte forretning. 
I det arkitektbegejstrede Japan tog de særligt godt imod Arne Jacobsens design, og det franske marked åbnede sig også pludseligt for Stelton. I begge lande blev Stelton solgt som absolut high-end-produkter og kunne faktisk sælges til det tidobbelte i store eksklusive varehuse og designforretninger
. Stelton havde ramt en guldmine.

I 1968 solgte Carton Madelaire sin andel i Stelton, og den daværende direktør, Peter Holmblad, købte sig ind og blev medejer. Fremtiden så lys ud. Stelton var gået fra at være en salgsorganisation til at være et designvaremærke. Jørgen Knudsens fabrik i Fårevejle var gået fra at være et stort værksted til at være en sofistikeret og industriel producent af komplicerede stålvarer.

Desværre mistede vi Arne Jacobsen i 1971. Han nåede at designe 34 dele til Cylinda-line. Stelton stod nu også med konkurrence fra fjernøsten. De mere banale produkter i rustfrit stål mødte konkurrence. Stelton havde brug for et nyt rugbrødsprodukt og en ny designer.
Salget af Cylinda-line var stabilt i 1970’erne, mens Peter Holmblad ledte efter en ny husdesigner. Valget endte på Erik Magnussen, der med inspiration fra Cylinda-line lavede den kommende prisvindende EM77 termokande.
EM77 var blandt de første termokander, der kunne betjenes med én hånd, uden at den anden skulle holde på et låg. Erik Magnussen overtalte Stelton til at lancere den i plastik-farverne: rød, sort og hvid - farver, der ramte tidsånden perfekt. 

Termokanden EM77 er i dag blevet solgt i over ti millioner eksemplarer, og hvert år lancerer Stelton tre nye farver.
Køb og find de ikoniske EM77 termokander til billige priser her på Coolshop - leveret med fri fragt.



80erne bød på plastik og pangfarver, mens 90erne blev et stilstandens årti for Stelton. Peter Holmblad nærmede sig pensionsalderen, og da børnene ikke ville overtage virksomheden, måtte han i 2004 sælge til Michael Ring, der her - 13 år senere - stadig er både ejer og direktør. 
Michael Ring står i dag i spidsen for en af Danmarks mest anerkendte virksomheder og er blandt andet manden bag samarbejdet med Bernadotte & Kylberg - Steltons nye eventyr, der begiver sig ud i kongeligt designede vaser i emalje og aluminium. Om dette eventyr bliver et ligeså stort designhit som Cylinda-line og EM77, er svært at spå om. Om ikke andet, var der næppe nogen, der havde regnet med, at Stelton skulle tage turen fra baggården til de kongelige svenske saloner, da to unge soldaterkammerater startede import af gummisko fra Hong Kong.

STOCKHOLM - et funktionelt, praktisk, billigt og smukt samarbejde


Den nye STOCKHOLM-kollektion fra Stelton er kreeret i et smukt samarbejde med Bernadotte & Kylberg. STOCKHOLM er en ikonisk serie af vaser og skåle, der er inspireret af det omkringliggende hav i Skandinavien og Østersøen. 
Hvis der er noget, der er i konstant bevægelse, så er det netop havet. Det konstant skiftende sceneri er en uendelig kilde til inspiration for en række kunstneriske udtryk, der fremvises på smukkeste facon i disse skåle og vaser. Sindsroen, man oplever på havet, men også havets til tider dramatiske landskab, er intents fanget i dette smukke design.

Med en kombination af kunstnerisk grafik og de bløde, runde former på vaserne og skålene gør, at STOCKHOLM-kollektionen tager pusten fra en. Designet er et innovativt: grafikken er præsenteret i kold emalje på organisk formede aluminum-vaser, og hver en detalje er påført i hånden for at give det perfekte element og et unikt udtryk.

Designerne bag STOCKHOLM-kollektionen er Bernadotte & Kylberg, som er et designstudie etableret i 2012 af de to svenskere Carl Phillip Bernadotte og Oscar Kylberg. Filosofien i den svenske duo er at skabe ikonisk og inspirerende design, der er lavet til at holde. Designduoen har arbejdet med en lang række anerkendte designere, heriblandt Stelton. 
Det kunstneriske og organiske design fra Bernadotte & Kylberg kombineret med Steltons strenge og minimalistiske designsprog har vist sig at være det perfekte match for noget nyt og enestående. 
Bernadotte & Kylberg formår at kanalisere den smukke karakter af det omgivende hav til perfektion. Ved at arbejde med tusch på vådt vandmalingspapir, lykkedes det designerne at indkapsle roen og det dramatiske udtryk af havet. Dette er en samling af kunstværker, der fremkalder følelser og beriger livet. 

Se og køb hele STOCKHOLM serien fra Stelton her på Coolshop til billige priser - leveret med fri fragt. 



Termokander i verdensklasse


Den klassiske og ikoniske EM77 termokande med den unikke vippeprop er som skrevet ovenover skabt af den danske designer Erik Magnussen tilbage i 1977. Termokanden gik hen og blev et af Steltons bedst sælgende designs. En klassiker, der stadig følger helt med i den moderne verden. Termokanden er fremstillet i satinpoleret rustfrit 18/8 stål med glasindsats. Termokanden kan rumme 1 liter af morgentimernes tiltrængte kaffe

.
Designeren, Erik Magnussen er født i 1940 i København, hvor han uddannede sig som keramiker og fik afgang med sølvmedalje fra Kunsthåndværkerskolen i 1960. Han har i en årrække arbejdet for Bing & Grøndahl - det vi i dag kender som Royal Copenhagen. Blandt hans seneste arbejde er møbler for Fritz Hansen, dørhåndtag for Franz Schneider Brakel gmbh, brugskunst i tin for Royal Selangor, porcelænslamper for Licht & Form, møbler for Paustian og sidst - men ikke mindst - brugskunst i rustfrit stål og kunststof for Stelton.Erik Magnussens produkter er udstillet på museer verden over, og han modtog Lunning-prisen i 1967 og Møbelprisen i 1977. Han blev valgt til årets designer af Dansk Designråd i 1983 og adskillige af hans produkter er flere gange blevet tildelt Id-prisen af Selskabet for Industriel Formgivning. I 1996 blev Erik Magnussen tildelt Bindesbøll medaljen, ligesom han har modtaget Ole Haslunds legat, Hofjuvelér A. Michelsens jubilæumslegat og Knud V. Engelhardts mindelegat. Senest har Erik Magnussen modtaget Rote Punkt i Design Innovations 97 - konkurrencen afholdt af Design Zentrum Nordrhein-Westfalen og Good Design Gold Prize tildelt af Japan Industrial Design Promotion Organization.


Op gennem 80'erne og 90'erne blev der designet et hav af nye produkter, som har inspireret flere generationer til gaveideer, herunder den klassiske og ikoniske Stelton-kande.
Efter en periode med store markedsudfordringer overgik Stelton altså i 2004 til nye kræfter, og dette satte hurtigt gang i en genopblomstring af Stelton. Der er blevet indført nye produktlinjer, som appellerer til flere målgrupper. Det cylindriske element går ofte igen, men der er også blevet plads til f.eks. mere bløde former. 


I finder hele udvalget fra Stelton her på Coolshop til billige priser - leveret med fri fragt.

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven