Afdelinger
Sider
Information
FilterNulstil
Sektion
  • Wine and spirits
Kategori
  • Champagne and sparkling wine
    63
  • Spirits
    531
  • Wine
Underkategori
  • Port
    10
  • Red wine
    82
  • Rosé
    15
  • White wine
    11
Food & Drink Region
  • Denmark
    3
  • France
    17
  • Italy
    81
  • Spain
    5
Mærke
  • Butler Nephew & Co
    10
  • Exquise Rose Prestige
    4
  • Finca San Martin
    1
  • Jules Descombins
    8
  • LETTERWINE
    47
  • La Rioja Alta
    4
  • Lamborghini
    5
  • MiP
    5
  • Nordlund
    5
  • Tenuta Sant'Antonio
    25
  • True Zin
    4
Pris
  • Under 150 kr.
    8
  • 150 kr. - 300 kr.
    70
  • 300 kr. - 450 kr.
    18
  • 450 kr. - 600 kr.
    12
  • 750 kr. - 900 kr.
    2
  • Over 900 kr.
    3
Vis kun
  • På lager
    112
  • Udsalg
    36
Sælger
  • Coolshop
    62
  • LETTERWINE
    46
  • PremiumBottles
    5

Mad og drikke

De bedste vin til billige priser på Coolshop

(118)



Rosé-, rødvin, hvidvin og mousserende vin. Du bestemmer helt selv - og det er her på siden, at du finder det største udvalg til de billigeste priser. Køb vine fra alle verdenshjørnerne: vin fra Frankrig, vin fra Italien, vin fra Spanien - de smager alle forskelligt, og det er op til dig at finde din yndlings. Vi har sorteret alle de dårlige fra, så du udelukkende finder vin fra toppen af listen. Køb alle vin til prisgaranti - leveret med fri fragt. 


Vin snobber vil måske gyse ved tanken: de første vinsmagninger kan spores tilbage til stenalderen, hvor hulemænd drak de naturligt gærede druer fra poser lavet af dyreskind - eller skåle lavet af træ. Vi kan kun spå om det, men idéen om vin kan være sket på baggrund af nogle observationer - fugle, der slubrede sig selv skøre på gæret frugt. “Det ser sjovt ud - lad os prøve det”.


Historien om vin er et stor puslespil. Ingen kan bekræfte eller afkræfte, hvordan det hele startede - og hvor. Jesus drak det med sine disciple, de gamle kinesiske kejsere badede i det - og så smager det bare vanvittigt godt, men selve historien er altså utrolig kompleks - med en lang og spændende historie. Det vil tage dig års studier for virkelig at forstå vin - og først der, kan du kalde dig en rigtig vinkender. Men i dag er dagen, hvor du kan skærpe din vin viden - her kommer et lille indblik i vinens historie. 



Historien om vin - det bliver rødt, hvidt og boblende



På det historiske museum i Pfalz, Tyskland finder man den ældste flaske vin i verden. Flasken er næsten 2500 år gammel - og stammer fra romerriget. Vinflasken blev fundet i en romersk stensarkofag - som er en gravplads i stil med den, Jesus blev lagt i - under udgravninger i 1867. 
To tredjedele af væsken er tyktflydende - og sandsynligvis olivenolie, da romerne tilbage i dagene fyldte olivenolie ovenpå vinen for at konservere den. Kork var ekstremt sjældent, og romerne måtte bruge alternative konserveringsmidler. 
Denne alternative metode virker tilsyneladende, da flaskens sidste tredjedel stadig indeholder vin. Hvordan smager verdens ældste vin? Det er en løbende hemmelighed - for ingen har smagt den.

Vin har altid gået hånd i hånd med madkunst, kultur og mennesket selv. Der, hvor vinen var, fandt man også historier og kultur, der dækkede udviklingen af mad og mennesker. Som skrevet ovenover, er der ikke noget i historien, der helt præcist peger på, hvor langt vi skal tilbage i historien for at finde den første vin - og hvordan den blev til. 
Arkæologiske fund i Iran kan dog pege os i den rigtige retning. I en lerkrukke fandt man rester, der kan påvise, at vin stammer fra en tid, der går 5500 år tilbage. Om dette var den første vin, er der ingen, der kan svare på, men historien peger altså på, at vinens oprindelse kan spores i østen - i Mesopotamien eller Kaukasus.
Vinen fulgte herefter civilisationen og folkevandringen gennem Ægypten, Fønikien, Grækenland og Italien. Romerne opfangede især interessen for vin - og gjorde hurtigt vin til en del af dagligdagen. En del af hverdagen, der fulgte med dem i det Storromerske Rige. Riget strakte sig helt op til Rhinen og Mosel i storhedstiden, og her dyrkes der stadig vin den dag i dag. Vi har meget at takke Romerriget for - heriblandt vinen. Det var i denne periode, at dyrkning og fremstilling af vin blev udviklet og forfinet til den kvalitet, vi kender i dag.

Efter Romerrigets fald kom en periode, der varede næsten tusinde år - i denne periode var vin noget, man lavede lokalt - og drak lokalt. Sammen med Romerrigets fald, gik der også en masse viden og håndværk tabt omkring vin. Kvaliteten af vin bevægede sig på en nedadgående kurve, og blev hurtigt en væske, der skulle indtages hurtigt - da vinen på få måneder blev dårlig og syrerig. Der skulle nu tilsættes honning og krydderier for at skærme den grimme smag - og vin var nu noget, der blev brugt som medicin. I kirken - og af almindelige mennesker, der havde brug for at glemme den barske hverdag. Vin var ikke længere eksklusivt. 

I løbet af 1600- og 1700-tallet blev der opfundet nogle elementer, der skulle vise sig at være vinens redning. Tætte træfade, glasflasker og korkpropper blev opfundet - og her blev rammerne skabt til det, der senere skulle danne grundlag for den nydelse af vin, vi kender i dag. Vin var igen at finde på bordet hos adelen - og det bedre borgerskab.

I dag betragter vinbonden det som en kunst, når de omdanner druer til vin. Nogle gange går det godt, andre gange går det skidt. Sådan er det bare - det havde man vænnet sig til efter tusinde af år med eksperimenter. Når alt kom til alt, var det naturen, der havde det sidste ord - og så måtte man indfinde sig med det - og agere herefter. Vi skal helt frem til 1870’erne, før at Louis Pasteur forklarede luftens indflydelse på vinens eddikesyrebakterier - først nu var det muligt at lagre og udvikle vin på en sikker måde. Gennem de sidste årtier er der sket større ændringer på vinmarkerne og i vinkældrene end de foregående mange tusinde år. Vinen, der bliver tilbudt i dag, er mere alsidig og anderledes end den vin, vi fik for 30 år siden. Vi kan endda her i Danmark også være med på legen - med vores helt egne og danske vinmarker.


Vin fra Spanien



I mange år søgte danskerne til Spanien, når der blev bragt vin på banen - men det var faktisk først i slutningen af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne, at vinene for alvor begyndte at strømme over den danske landegrænse. På charterrejser lærte danskerne alt om den spanske vin - området og klassifikation var egentlig ikke så vigtig - bare der var rigeligt af det. 
“Den med tyren” - sådan lød det, når danskerne spurgte vin-eksperterne i supermarkedet. “Den med tyren” var en rødvin, der blev solgt i halvanden liters flasker - og etiketten fortalte ikke andet end, at vinen var fra Spanien - heraf tyren. Vinen blev solgt fra 1953 - og bragte minderne frem fra grisefester på Mallorcas badestrande. Vinens billige pris gjorde den også enormt eftertragtet - rødvinen havde indtaget Danmark.


Den spanske historie om vin går mindst 3000 år tilbage - hvor fønikerne landede i Cádiz og satte vinstokke. I de næste mange hundrede år forblev vinen i Spanien. De drak den selv, og det var først da Frankrigs enorme vinmarker blev ramt af vinlus i 1800-tallet, at man begyndte at eksportere vinen til de tørstige franskmænd.
Det var dog først efter overlevelsen af vinlusen på de spanske vinmarker, første verdenskrig, depressionen og faldet af Franco’s fascistiske styre, at den spanke vinindustri for alvor tog fart. 
Årsagen var, at det spanske folk leverede billige vin til høj kvalitet - noget, franskmændene ikke kunne. Da de udenlandske indkøbere kom til Spanien, var der masser af kvalitetsvin at finde - især i Rioja - og det spanske vin eventyr var i gang.

I dag er Spanien den tredjestørste vinproducent. Der er plantet vin over størstedelen af landet, men fremstillingen ligger primært i Nordøst Spanien, Ebro Dalen, Galicien, Castilla-León, La Mancha, Levanten og på De Spanske Øer. Den mest udbredte blå drue er Ganarcha - hvilket også er den næstmest plantede drue i hele verden. Det er denne drue, der giver sjæl og rygrad til størstedelen af de bedste vine, der kommer ud af Spanien.
Spaniens vigtigste grønne drue er Airén, der samtidigt er verdens mest plantede drue - og det er til trods for, at den stort set udelukkende er plantet i Spanien. Du finder en lang række lækre og billige vine fra Spanien her på Coolshop. Prøv f.eks. rødvinen fra Rioja’s mest prestigefyldte vinhus La Rioja Alta - find den her.

Vin fra Frankrig



Frankrig har gennem hele historien været vant til at sætte standarden for vindyrkning og kvalitet. I Frankrig finder vi et perfekt klima til dyrkning af vin - der hverken er for varmt eller for koldt. Et klima, som franskmændene har forstået at udnytte til perfektion gennem de sidste 2600 år. Systematisk har de fundet frem til, hvilke områder af landet, der egner sig bedst til dyrkning af vin - og det er de områder, vi i dag kender og ser på etiketterne. Den franske vin spænder sig over alle vintyper og smag - fra de kraftige krydrede og fuldmodne vine i Rhône til de elegante og silkebløde vine fra Bourgogne længere mod nord. Vi kan heller ej slippe udenom Bordeaux - der for mange fungerer som epicenteret for god og eksklusiv vin.



Nogle vil måske mene, at Frankrigs historiske placering som vinproducent nummer 1, har gjort dem en anelse sløve til at tage kampen op mod den Nye Verdens konkurrence. Her er produktion og ikke mindst kvalitet stærkt stigende - og den Nye Verden laver i den grad om på, hvad en flaske vin bør koste. Men du får også, hvad du betaler for. 
At købe vin fra Frankrig er mere kompliceret - her bliver du nødt til at have en viden om geografien, druesorten og ikke mindst årgange. Især i Sydfrankrig bliver der eksperimenteret med nye druesorter og nye teknikker. Produktionsmetoderne forbedres konstant - og du går aldrig galt i byen med en flaske vin fra Frankrig. Så længe, du har styr på, hvilken du skal købe.


Druesorterne fra Frankrig er verdens mest kendte. Alle de store internationale druesorter kommer fra Frankrig. Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Chardonnay - de fire kæmper dækker nok de mest kendte og udbredte druesorter på verdensplan. Disse druesorter er tæt knyttet de forskellige regioner, da det - på grund af den franske lovgivning - er forbudt at plante druer væk fra de skrevne områder. Det forklarer til dels, hvorfor druesammensætningen sjældent fremgår af etiketten på fransk vin - man ved, at Gammay er lig med Beaujolais, Pinot Noir er lig med Bourgogne og så videre. Prøv en fantastisk rødvin fra Bourgogne eller en forfriskende hvidvin fra samme område.



Vin fra Italien



Italien er en af de helt store spillere indenfor vinproduktion - på samme hylde med Frankrig. Og Italien er i øvrigt det land i verden, der eksporterer mest vin. Hvis vi kigger tilbage i historien, har Italien dybe rødder i vindyrkning - og vinen har sin faste plads på ethvert italiensk middagsbord. Vin er en dybt intregreret del i den italienske hverdag - og kultur.
Italien producerer således nogle af verdens bedste vine, men producerer også enorme mængder helt eller delvist ligegyldigt vin. Frygt ej - du finder kun de fineste produkter her på Coolshop - for vi går udenom alt sprøjtet.

Vindyrkning i Italien står primært overfor ét problem: vindyrkningen har historisk set været betragtet som landbrug på linje med appelsiner, oliven og andre afgrøder. Vinstokke er blevet plantet side om side med andre afgrøder - og har blot været én blandt mange indtægtskilder for landmanden. 
Denne faktor begyndte man så småt at ændre for 30-40 år siden - en omlægning af vinmarkerne i 60’erne og 70’erne. En omlægning, der bærer tydelig frugt i dag. 


Landet strækker sig over 1200 kilometer - og 10 breddegrader. Det er derfor svært at beskrive klimaet med ét ord. Dog kan landet opdeles i tre zoner: Norditalien, Centralitalien og Syditalien. De allerbedste italienske vine kommer fra bjergområderne - hvor vinen enten gror på i højden eller på skråninger. De største af italiens nationale druesorter modner sent. Det gælder Nebbiolo, Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d'Avola. De kræver alle et tidligt forår og en lang vedvarende sommer, for at modne fuldt.

Står du og klør dig i håret i vinafdelingen, inden du med påtaget kendermine vælger en – tilfældig – flaske? Søg hjælp hos fire italienske brødre, der driver en af de mest succesrige vingårde i Valpolicella. Her bliver der produceret klassiske vine: Amarone, Valpolicelle, Soave - OG - det sidste nye skud på stammen, Scaia. Scaia er kreeret for at fremhæve området og druetypen på bedste vis. En rød-, hvid og rosévin du MÅ smage. Du kan også udnytte vores vilde tilbud på den eksklusive Amarone fra Italien.

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven