Ordre og indstillinger
Grower’s Cup
Kategorier
Kategorier
Filtrer

Grower’s Cup

(0)
Kaffen, der fik hele Coolshops kontor til at vælge kaffemaskinen fra: Et ekstraordinært og innovativt kaffe- og tekoncept, der brygger fantastisk kaffe og te. Du bliver nødt til at smage det! Læs mere nederst på siden.
Filtrer
Mærke
  • (1)
  • (13)
  • (15)
  • (21)
  • (2)
  • (1)
Sorter efter
Grower’s Cup

Du nåede bunden af listen

Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

Grower's Cup

Det har aldrig været lettere at nyde en smagfuld kop kaffe eller te. Det gode folk bag Grower’s Cup er inkarneret fans af kaffe og te. De har værdierne på plads, og deres mission er simpel: “Vi vil hylde kaffe og dets smag, dets forskellige karakteristikker og ikke mindst erkende og anderkende menneskerne bag — kaffefarmerne”. Således er deres mission: At du skal kunne nyde denne fantastiske, sorte, dampende, velsmagende opfindelse overalt. Grower’s Cup er for kaffeelskere, kaffehåndværkere og andre med grums på hjernen. Dyk ind i det mokkasorte univers, der omfavner Grower’s Cup og oplev en helt ny måde at smage, brygge og bevidne kaffe — og te — på.

Køb kaffe og te fra Grower’s Cup billigt og på tilbud her hos Coolshop. Vi bruger enorme mængder energi på at være up-to-date med vores priser, men skulle det mod forventning glippe, og du finder prisen billigere et andet sted, er du velkommen til at benytte dig af vores prisgaranti, der strækker sig udover hele EU. Alle produkter fra Grower’s Cup bliver leveret med fri fragt. Du betaler udelukkende for produktet, så klarer vi resten. Det er ganske simpelt. Det er dét, der er så coooooool.

Historien om kaffegeniet

Før i tiden skulle den være sort som tjære. Senere vandt mælkevarianten "latte" så meget frem, at den navngav en hel befolkningsgruppe under betegnelsen "latte-segmentet". I dag må det egentlig bare gerne være nemt. Og det var netop den tanke, der satte hele projektet i gang tilbage i 2002, da Ulrik Skovgaard Rasmussen skød hele cirkusset i gang.
Kaffefiltrene var sluppet op derhjemme, og han var desperat. Efter kaffe. Rasende og lettere søvnig flåede han køkkenskuffen op, hvor han observerede et par tefiltre og tænkte for sig selv: “Tja, hvorfor ikke?”

Frem med saksen, klippe klistre, kaffe i filteret, kogende vand — og pludselig! Det virkede sgu. Og smagte godt! Men hvorfor pokker fandtes denne ge-ni-ale idé ikke i forvejen? Det var jo så helt uhyrligt simpelt. Men det fandtes ikke i forvejen og med inspiration fra grundlæggeren af Starbucks, begyndte det at krible i Ulriks lille iværksætterhjerte. Med en kapitalindsprøjtning fra tyggegummigiganterne Bagger-Sørensen og hjælp fra den talentfulde designer, Mareks Melecis, og enormt kompetente ingeniør, Werner Schulz, begyndte de tidlige prototyper til Grower’s Cup at forme sig. Det store klimaks endte med The Coffeebrewer, den endelige version. Teknologien bagved og selve designet har vundet et utal af priser inden for innovation og design. Grower’s Cup er kommet for at blive, og du bør hoppe med på den velsmagende kaffevogn med det samme!

Kaffebryggeren — fremragende kaffe

Idéen med den innovative kaffebrygger fra Grower’s Cup er at skabe den originale og smagfulde kvalitet, som vi kender fra pour-over kaffe og den klassiske stempelkande kaffe. Twistet er, at det samtidigt skal være lige så nemt lave kaffe med Grower’s Cup, som det er at brygge den folkekære instant kaffe. Det var en udfordring, da virksomheden var spæd, men er i dag deres allerstørste force. Det bliver simpelthen ikke lettere.

Kaffen, der kommer ud af bryggeriet hos Grower’s Cup er en såkaldt estate special kaffe. Det fortæller dig i bund og grund, at hver enkelte kaffe kommer fra de absolut bedste kaffemarker og rangeres dermed i kategorien: ‘super eksklusive gourmet kaffer”. Hvis du er interesseret i at læse mere, skal du blot købe en pakke. Det står alt sammen bag på etiketten — eller på Grower’s Cup hjemmeside. Virksomheden mener, at der skal herske en gennemsigtighed for forbrugeren, så de bliver oplyst om, hvilken kaffe de drikker og hvor, den kommer fra. Grower’s Cup sender kaffebonden en tanke, hver gang der nydes en Kaffebrygger — det samme bør du. Det hele handler om social bæredygtighed og respekt for kaffebondens arbejde, og det hele starter med at anerkende kaffebøndens håndværk og den gode smag.

Kaffebønnerne hos Grower’s Cup er håndristet efter de gamle håndværksmæssige principper og opskrifter. Det sikrer dig — kære forbruger — en verdensklasse kvalitet. Bønnerne bliver behandlet med respekt og kærlighed. Hver enkelt Kaffebrygger er unik, og det vil du smage lige så snart, du åbner for hele herligheden. Det er denne originale smag, der skaber fundamentet og oversætter kvalitetet til ren nydelse: En eksplosion af interessante og tilfredsstillende dråber, der samtidigt kvikker dig op og gør dig klar i hovedet.

Tebryggeren — gourmet te

Præcis som kaffebryggeren er tebryggeren en innovativ idé, der skabte røre. Selve idéen bagved er at tilbyde den samme smagfulde og ekstraordinære kvalitet, som vi kender fra eksklusiv te brygget i en tekande. Tebryggeren er ligeså simpel og let at håndtere som et tebrev, og det gør det enormt brugervenligt og ikke mindst smart!

Forskellen ligger i kvaliteten. Du må få guds skyld aldrig sammenligne tebryggeren fra Grower’s Cup med de ordinære tebreve. Dette er noget helt andet. Tebryggeren er 100% baseret på eksklusiv og økologisk helbladet te. En frugtte fra Grower’s Cup indeholder rigtigt tørret frugt. Urteteerne indeholder urter fra naturen, krydderier, tørrede grøntsagsstykker og meget mere. Samtlige te-varianter fra Grower’s Cup er 100% økologiske, naturligvis.

Hemmeligheden bag tebryggeren er at finde i det geniale design, der fungerer som en god, gammeldags tekande. Lad det kogende vand løbe ned på hele herligheden og træk vejret dybt, når frugterne frigiver deres fantastiske aroma. De kogende vand gør, at tebladene hvirvles rundt i vandet og falder nænsomt til bunden af. Denne proces giver en naturlig og afbalanceret smag.

Kaffe julekalender

Køb den ultimative kaffe julekalender til din jule-nedtælling. Denne julekalender fra Grower’s Cup er enhver kaffeelskers julekalender. Dyk ned i det mokkasorte juleunivers sammen med Grower's Cup. Her får du 24 breve + 1 nytårskaffe med hver sin unikke smag. Det er din garanti for at starte hver dag i december med en fremragende kop kaffe. Julekalenderen er til for at gøre din december mere behagelig: En travl måned, hvor dagen starter ud med en unik og fantastisk kaffeoplevelse, der sikrer dig et smil på læberne i bedste juleånd.

Selve julekalenderen består af 24 af 5 forskellige single estate special kaffer. Samtlige kaffer er hånd-ristet på Grower’s Cups helt eget mikro-risteri. Kvaliteten er dermed med hele vejen. På hvert kaffebrev følger vi julemandens rejse gennem den hektiske julemåned. Hver dag frem til jul kommer du hånd-i-hånd med julemanden på et eventyr. Et eventyr fyldt med udfordringer og beslutninger, som julemanden skal tage stilling til. Det er underholdende, velsmagende og den bedste count-down til juleaften. God fornøjelse — og GOD JUL!

Gå til toppen