I en kælder i Champagne - en by placeret 150 kilometer øst for Paris - var der gang i bryggeriet. Flaskerne sprang til højre og venstre, kapslerne fløj gennem rummet og boblerne sydede. Året var et sted i 1700-tallet. Industrialiseringen havde medført, at det nu var muligt at producere flasker i massevis. Glasflasken var opfundet - og nye markeder for salg af vin og champagne fulgte med. Vinbønderne i det nordøstlige Frankrig havde ikke den fjerneste idé om, hvad glasflasken ville komme til at betyde for dem, men den var med til at opfinde et nyt produkt, der ville sætte Champagne på verdenskortet og gøre området berømt.
Champagne, som vi kender det i dag, blev tvunget frem af englænderne. Det største problem i Champagne for vinbønderne havde altid været kulden - området ligger længere mod nord, end hvad der er ideelt for vinproduktionen. Frosten på vinmarkerne - og i kælderen - kom i vejen for produktionen. På daværende tidspunkt vidste man ikke, at det var gærceller, der forvandlede druemosten til vin. Man vidste derfor heller ikke, at disse gærceller arbejder bedst ved temperaturer, der ligger og bevæger sig mellem 20 og 30 grader. Stiger temperaturen for meget, dør de - bliver det for koldt, går de i dvale. Det var hårde odds med de dyrebare og sydende bobler.
Der var gang i kælderen. Druemosten gærede af sted på træfade - lige indtil kulden satte ind og satte en stopper for produktionen. Vinen, der ikke var færdiggæret, blev solgt og sendt fra Frankrig til England. Englænderne tappede champagne fra tønder til glasflasker - og snart kom forårsvarmen. Den stigende temperatur vækkede gærcellerne.Processen med at omdanne sukker til alkohol og kuldioxid fulgte med. Denne kuldioxid kunne ikke undslippe de tætte glasflasker, og snart var vinen mousserende - champagne havde set lyset.
Englænderne elskede det - og allerede i 1662, så man de første notater om det boblende vin og champagne på de små caféer i London. Tilbage i Frankrig syntes man stadig, at champagnen var en fejl. De var ikke fan af boblerne. Men det ville da også være første gang, at England og Frankrig var enige i nog
Året var nu 1715 - og Phillipe den anden var regent i Frankrig. Noget, der skulle redde champagne i dets hjemland. Phillipe havde set sig varm på den boblende vin fra Champagne - og da resten af monarkiet begyndte at tage champagne med hjem i stuen, gik tingende for alvor stærkt. Caféerne i Paris fulgte eksemplet fra London, og efterspørgslen på champagne steg drastisk. I 1723 blev tronen givet videre til Louis den XV - og han havde fået champagne ind med modersmælken. Onklens last var givet videre. Louis elskede champagne. En lov blev vedtaget, der tillod salg af vin på flaske fra Champagne - så hans yndlingsdrik kunne produceres direkte på produktionsstedet i Champagne.
Herefter tog det for alvor fart, og produktionen greb om sig. Champagne, som vi kender det i dag, var en realitet. I slutningen af 1700-tallet var de mousserende vine oppe og dække 10% af den samlede produktion i området. Det var også i denne periode, at nogle af de store Champagne huse blev grundlagt: Tattinger i 1734, Ruinart i 1735 og Moët & Chandon i 1743. I starten producerede de almindelig vin - men snart tog boblerne over. Heldigvis for det.
Vi havde nu bevæget os ind i 1800-tallet, og det var her, at fremstillingsprocessen blev forbedret. Kraftigere flasker blev produceret, og den eksploderende og velkendte korkprop, der kunne modstå det høje tryk, blev udviklet. Endnu flere Champagne huse dukkede op: Bollinger i 1829, Krug i 1843 og Pommery i 1858.
Der var dog stadig ingen, der vidste, hvorfor at druemosten gik hen og blev til vin - og hvorfor det endte med at boble, når den blev hældt på flaske på et bestemt tidspunkt i processen. Selve den her gærcelle, der satte gang i hele eventyret, blev først identificeret af Louis Pasteur i 1866. Pludselig havde man en forståelse for, hvad det var, der skete indeni de sydende og boblende flasker champagne. Denne opdagelse lettede vinbøndernes arbejde, og champagne var for alvor et produkt, man kunne regne med.
I dag har vinbønderne fuldstændig styr på gærceller, og hvilken temperatur der egner sig bedst. Man har forfinet, hvilke vine og druemost der spiller bedst, når der skal produceres champagne. For, at man opnår den bedste champagne, skal vinen smage “rent”, have en lettere frugtig tendens og gerne være en smule syrlig. For at opnå disse egenskaber, høster man druer til champagne på et tidligere tidspunkt end druer til “almindelig” vin.
Når druerne er blevet høstet, presses de forsigtigt og nænsomt. De røde druer skal man helst undgå at udvinde farve af, da de går ind og farver champagnen - og de hvide druer skal man undgå at udvinde bitterstof af, da det går ind og ødelægger smagen i de eksklusive champagner.
Dette betyder dog, at udbyttet pr. kilo drue er mindre i Champagne end noget andet sted i vin-områderne. Når der produceres champagne, må man - ved lov - maksimalt udvinde 100 liter druemost af 150 kilo druer (67% druemost-udvindelse). Til sammenligning bruges der typisk 100 liter druemost af 130 kilo druer, når der laves “almindeligt” rød- og hvidvin (cirka 80% druemost-udvindelse). Boblerne og kulsyren går ind og forstærker alle indtryk i både aroma og smag i champagnen.
Efter udvindingen af druemosten påbegyndes en gæring af vinen, indtil den er helt tør. Dette kaldes: »Vin Clair«. Vinen fyldes dernæst på flasker - og der tilsættes sukker og meget lidt gær. Herefter lukkes flasken med en kapsel, og flaskegæringen begynder. Det er denne proces, der gør, at vinen opnår sin mousserende facon, og det hele ender med - når gæringen er færdig -, at resterne fra gæringen ligger i flaskehalsen. Dette er et problem i processen, som bliver løst med »pupitre«, der er en mekanisme, hvor flaskerne langsomt drejes og tippes i den rigtige vinkel.
I dag er denne proces - i de fleste tilfælde - overtaget af robotter, der er programmeret til at vende dette bur med flasker langsomt og forsigtigt. Når gær-proppen er skabt, fryses den og skydes ud af champagne flasken. Herefter efterfyldes den unge champagne eventuelt med lidt sød vin og forsejles med en champagne prop - korkproppen, som vi kender den. Champagne huse som Krug, fadgærer sin »Vin Clair« - dette gør, at man opnår en ekstremt kraftig champagne - som man enten elsker eller forager.
Man kan ikke sige champagne uden at sige Dom Perignon. Dom Perignon var munk og boede på klosteret »Hautvillers«. På daværende tidspunkt var Dom Perignon tidens dygtigste vinbønde i Champagne - og producerede nogle af de bedste Pinot Noir vine i området. Vine, han opnåede de højeste priser for. Han gjorde flittige notater om vindyrkning og var blandt andet fortaler for kraftig beskæring og lavt udbytte. Dom Perignon gik imod alle principper. Uden tøven blandende han druer fra forskellige vinmarker for at opnå de bedste resultater. Folk rystede på hovedet af ham i begyndelsen. Man måtte da ikke blande druearter - og man måtte da slet ikke producere hvidvin af røde druer!
Dom Perignon bliver ofte omtalt som opfinderen af champagnen, som vi kender den i dag - men det er ikke andet end en god historie. Faktum er, at Dom Perignon døde i 1715 - og den mousserende champagne blev først kommercialiseret mange år efter hans død. Det ændrer dog ikke, at han var forgængeren på mange områder - og har påvirket måden, man opfatter og producerer vin i Champagne distriktet.
I 1832 opkøbte Champagne firmaet Moet & Chandon det nedlagte kloster Hautvillers og de tilhørende vinmarker. Det var på denne måde brandet “Dom Perignon” blev til. Den første mousserende vin med navnet Dom Perignon blev sendt på markedet i 1937 og var en Prestige Cuvée årgang 1921.
Det legendariske champagne hus Moet & Chandon fejrer 270 år som verdens mest elskede champagne. I mere end et kvart årtusinde har den berømte, franske vinproducent delt magien fra champagne til hele kloden. Hvert enkelt glas Moet flyder over med husets værdier og kendetegn fra succes, ekspertise, generøsitet og dristighed. I slutningen af det 18. århundrede blev Jean-Remy Moët - barnebarn af grundlæggeren, Claude Moët - berømt som manden, der introducerede champagne til hele verden. Moet & Chandon var blevet et ikon for succes og elegance - og er det stadig den dag i dag.
Moet & Chandon har glamourøse fans over hele verden, der fejrer livets triumferende øjeblikke med elegance og nydelse - dette er essensen af, hvad Moet handler om. Fra kongelige bryllupper til Hollywood’s mest blændende og eksklusive event »The Oscars«. Moet champagnen kan findes overalt - og er blevet præsenteret ved de vigtigste begivenheder i historien.
Der hersker en helt speciel pionerånd hos Moet & Chandon - en ånd, der altid har defineret champagne brandet. Det hele startede med Claude Moët, der havde visionen om at råbe højt om den prestigefyldte champagne, der ikke var nået ud til alle lokale. Barnebarnet, Jean-Rémy Moët drog af sted for at omfavne markedet, og snart var Moet transformeret til et internationalt symbol på fest og farver. Innovation har været Moëts go-to, hvilket gør deres champagne til de mest glamourøse og spændende på markedet til alle generationer.
Moet & Chandon har skabt banebrydende præsentationer til alle eksklusive events, og et glas Moet går hånd i hånd med den røde løber. Den nyeste innovation fra Moet - Moet Ice Imperial, er den allerførste champagne, der er skabt til at blive nydt med is og bringer en helt ny, forfriskende og unik oplevelse til champagne fans.
Moet & Chandon er verdens største producent af champagne - på et enkelt år forlader 26 millioner flasker fabrikken. Dette kan sammenlignes med, at der hvert 6. sekund bliver poppet en Moet & Chandon champagne. Det er her på Coolshop, at du finder det største udvalg af Moet & Chandon champagne. Prisen er banket i bund, og du finder ikke flaskerne billigere andre steder. Vi har prisgaranti, der garanterer dig dette. Oveni får du leveret den eksklusive champagne med fri fragt. Tag selv et kig i vores store udvalg lige her og lad festen rulle af sted.
Piper Heidsieck har leveret excellence og luksus siden 1785. Inspireret af Champagne-regionen skaber Piper Heidsieck champagner fra tre forskellige drue-varianter. Chardonnay, som er den livlige og sprøde, Meunier - der har fokus på det frugtige og fyldige og Pinot Noir - med den kraftfulde smag af bær. Piper Heidsieck har et nært forhold til alle dets vinbønder, hvor størstedelen er lokale og indviduelle partnere. Mange af vinbønderne har arbejdet for Piper Heidsieck i over tre generationer, hvilket har skabt et bånd af troværdighed og tillid, der er baseret på ét enkelt krav: kompromisløs kvalitets champagne.
At besøge hovedkontoret for Piper Hiedsick er som at træde ind i fremtiden. Huset er flyttet lidt uden for Reims i et meget moderne og fabriksagtigt setup, som er langt fra de klassiske huse i Epernay. Tilgangen i dette champagne hus er i høj grad drevet af marketing og selve opbygningen af mærket Piper heidsick. Efter at den oprindelige grundlægger Florens-Louis Heidsieck døde i 1828, blev virksomheden overtaget af hans nevø, Christian Heidsieck og hans fætter Henri Guilaume Piper. Disse to skabte brandet Piper-Heidsieck tilbage i 1838.
Piper-Heidsieck er produceret efter princippet "Single Vineyard", hvilket betyder at Piper-Heidsieck høster separat fra egne marker. Ligeledes skal hver enkelt druesort fra hver enkelt mark høstes separat, hvor det er forbudt at blande champagnen med andre druer. Dette betyder, at hver mark selv skal skabe kompleksitet og balance til champagnen, hvilket højner kvaliteten betydeligt.
Det er her på Coolshop, at du finder det største udvalg af Piper Heidseick champagne. Prisen er banket i bund, og du finder ikke flaskerne billigere andre steder. Vi har prisgaranti, der garanterer dig dette. Oveni får du leveret den eksklusive champagne med fri fragt. Tag selv et kig i vores store udvalg lige her - og lad festen rulle af sted.