Der er noget eksklusivt, gedigent og støvet over cognac. Stemningen ligger sig tungt og fører dine tanker over på chesterfieldsofaen, jakkesættet og høj cigarføring, når først du fører glasset op til næsen. Nyd din cognac efter en god middag - eller som smagsforstærker til kaffen. Cognac er en af verdens mest velkendte drikke og lader sig nyde på et utal af måder. Cognac foretrækkes som aperitif, ren eller som longdrink - på is. 
Udvalget her på Coolshop er bredt - og strækker sig over forskellige mærker af de bedre cognacer, du kan finde på markedet. Det, at cognac er et mere ensartet produkt i forhold til eksempelvis whisky, har stor indflydelse på udbuddet - men det er altså her på Coolshop, at du finder de bedste - til de billigeste priser. Derudover er fragten gratis. Find din Courvoisier, Hennessy, Martell og Roullet cognac her på Coolshop. 


Cognac i verdensklasse - fantastisk og udsøgt cognac


Den fremstilling, der sidenhen skulle gå hen og blive cognac, går helt tilbage til midten af 1500-tallet. Her var der stor eksport af vine fra Charente i Cognacområdet i Frankrig - til de franske kolonier verden over. I Cognacområdet destillerede man vinen i stedet for at drikke den på grund af skattemæssige årsager. Den reagerende konge, Ludvig XIII indførte skatten for at undgå overflods-produktion.

De franske producenter blev hurtigt gode venner med hollænderne, der ønskede en drik, der var: “kold i munden, men gjorde blodet mere hedt - og varmede i maven”. Et marked havde åbnet sig. Charente/Cognac-regionen havde i forvejen et stort eksport-net af varer med salt og vin. De havde det perfekte grundlag for en udbredelse af produktet - og den blev hurtigt populær, især i London. Transporten af den eksporterede vin skulle ske ad søvejen - primært for at snyde tolderne og af pladshensyn. Men der var et problem. Søfolkets vin blev fordærvet på de lange sørejser. 
Derfor begyndte man at koge vinen til et koncentreret spiritus, der kunne holde sig længere. Hollænderne kaldte dette vin-koncentrat, brandewijn - heraf ordet Brandy. Koncentratet skulle fortyndes med vand, inden det kunne drikkes, da alkohol procenten var højere, end hvad der kunne nydes.


Slutningen af 1700-tallet begyndte med en opdagelse. Den brandewijn, der blev eksporteret til fjerntliggende kolonier, opnåede en bedre smag - og kvalitet - på grund af den længere lagringstid på træfade. Drikken havde nu en rundere og blidere smag. Farven var indbydende med sin gyldne farve, der var et resultat fra træfadene, og drikken skulle ikke længere blandes op med vand. Cognac var opfundet. Vinbønderne i området Cognac så straks et marked og begyndte med det samme at producere den første dobbeltdestillerede vin – cognacen.
Siden 1700-tallet er fremstillings- og lagringsmetoderne blevet forbedret og forfinet, men det er fra denne periode, at grundlaget for fremstillingen af brandy/cognac blev skabt.

I 1870 blev Cognac-regionen ramt af sin værste krise. Vinstokkene blev angrebet af deres værste mareridt, vinlus, der bragte ødelæggelse og vinpest med sig. Hele 280.000 hektarer med vinstokke var nu reduceret til bare 40.000 i 1893. 
Herefter fulgte 2. verdenskrig, som regionen slap nådigt igennem og gik mod bedre tider. Efterkrigstidens økonomiske opsving i Amerika, Asien og Vesteuropa blev blandt andet brugt på cognac - liv og glade dage.

De evige marker og duften af cognac

Cognac-området er verdens mest anerkendte distrikt for produktion af brændevin - og har været det siden det 15. århundrede. Det var dog umiddelbart først i 1860, da franske geolog Coquand lavede en opdeling af området efter jordbundsforholdene og opdagede, at den eksklusive kvalitet af cognac var tæt forbundet med netop jordbundsforholdene. 
Områderne blev opdelt i seks zoner, hvor den bedste - Grande Champagne - ligger i midten. Navnet kommer af Champagnedistriktet, der er placeret længere nordpå og den høje score skyldes, at man i området finder en meget kridtholdig jordbund. Denne type giver jorden en finesse og charme, der kun giver sig til kende i cognac.



Cognac-området i Frankrig fik juridisk beskyttelse i 1909, da grænserne for produktionen blev udstukket, men først 30 år efter kom den officielle anerkendelse af distriktet. Der er en afgørende forskel på det, vi kender som cognac og det, vi kender som druebaseret brandy, selvom de til forveksling kan minde om hinanden - især på fremstillingsmåde. For, at cognac kan kaldes cognac, skal det lavet på druer dyrket i Cognac-området, mens brandy kan laves af druer dyrket overalt i verden. 
Hele fremstillings- og lagringsmetoden for cognac er væsentlig mere forfinet, kontrolleret og reguleret for cognac, end det er for brandy, og populært siger man: »al cognac er brandy, men ikke al brandy er cognac«

Fra vin til cognac

Fremstillingen af cognac kan opdeles i tre faser: brygning, destillering og lagring. Selve produktionsformen er batch-baseret - det vil sige, at der bliver lavet ét parti ad gangen. Brygningen starter efter høsten i september, da druerne giver den bedste vin til destillering, hvis de endnu ikke er helt modne.
Druesorten, der brygges til cognacproduktion, er Folles Blanc, den lokale Colombard og den dominerende Ugni Blanc. Druerne presses sammen i pneumatiske pressere og ender som druemost. Denne most ledes derfra videre til gæringen, der starter umiddelbart lige efter og tager omkring 3 uger. Herefter tilsættes en lokalt dyrket gær, der straks begynder at omdanne sukker til alkohol. Det er strengt forbudt at tilsætte andre tilsætningstoffer. Efter de tre uger, står vinbønderne nu med en færdig vin - der dog ikke ser indbydende ud. Farven er grålig, smagen er syrlig og alkoholprocenten er på 7-8%. Vinen er nu klar til at blive destilleret. Dette kan ske hos vinbonden selv, en professionel destillatør eller hos en producent.

Destilleringen foregår i to trin. Først destilleres den unge vin, og efterfølgende destilleres destillatet af den første destillering, der har til formål at udskille alkohol og smagstoffer fra vinen. I det første destillerings-apparat, bliver vinen langsomt opvarmet til kogepunktet. Dampen ledes via et rør i toppen af maskineriet over i en kondensator, der er et spiralformet rør, som løber igennem en vandtank for at blive afkølet. 
Denne proces holdes nu i gang, indtil restproduktet indeholder ca. 2% alkohol. Vinbønderne står nu med 1/3 af den oprindelige vin, der skal bruges til udformningen af cognac. Restproduktet er en hvid-tåget væske, der indeholder mellem 26% og 30% alkohol - herefter bliver der tilsat alkoholer, indtil alkoholprocenten når 80% - og er klar til at blive lagret for at opnå det, vi kender som cognac. Det endelige destillat, hjertet som det kaldes, fyldes nu på fade og registreres. Den unge cognac er klar til lagring.

Lagringen af cognac foregår efter traditionen på træfade af eg. Egen kommer fra Limoges-egnen eller fra Troncais-området, og der er strenge regler for, at det kun er disse typer egetræ, der må anvendes i fremstillingen af cognac. Lagerbygningerne, der anvendes til lagring af cognac, er ofte lave bygninger, der er henlagt i mørke. Bygningerne er placeret tæt ved vand for at opnå en høj luftfugtighed - dette sikrer en blidere og rund cognac.
Cognac lagres i minimum 2 og et halv år. Dette er dog kun et minimum, og det er de færreste vinbønder, der sender så ung en cognac af sted så tidligt i lagringen. Til de billigere produkter kan modningen dog fremskyndes således, at selv en ung cognac kan bruges. Dette gøres med tilsætning af træflis, der lovligt accelererer cognacens modning.

Selve modningen foregår som skrevet i en mørk kælder, hvor tønderne er gemt væk. Kældermesteren flytter løbende rundt på disse tønder: de øvre hylder, hvor der er mere tørt og mere luft, kan accelerere modningen - modsat, kan tønderne placeres ved gulvet - her er der køligere og mere fugtigt, hvilket dæmper udviklingshastigheden. 
Under lagringstiden falder alkoholstyrken langsomt, idet væsken lige så stille fordamper. Vinbønderne kalder dette: »Englenes andel«. Fordampningen betyder et årligt tab for hele distriktet på 22 millioner - eller lige så meget cognac, som bliver drukket i hele Frankrig.

De bedste cognacer, der er modnet langsomt under de bedste forhold, når sit klimaks efter 40 til 60 år. Herefter kan fadet ikke give mere smag og fylde til cognacen, og kældermesteren begynder løbende at udvælge de fade han - på baggrund af flere generationers erfaring - ved er klar til at blande det endelige produkt. Nogle cognachuse vælger, at enkelte af deres topprodukter skal modnes nogle år endnu, efter at de er blevet færdigblandet. Men som hovedregel bliver cognac som regel tappet på flaske med det samme.
Det færdige produkt bliver ofte farvereguleret med karamel for at opnå et homogent produkt, og karamellen er stort set smagsneutral, da det kun bliver tilsat i meget små mængder. Endelig kan den færdige cognac afrundes med sukkersirup. Dette bruges udelukkende til det billigere mærker cognac for at dæmpe en grov eller umoden tør smag.

Cognac til kaffen - og cigaren



Cognac er uhyre populært som tilbehør til kaffe. Kaffe har, som vi alle ved, en kraftig og bitter smag - især kaffen, der bliver serveret i Danmark. Denne smag fra kaffen går dårligt til de fine og tørre cognacer, da cognacens smag ofte vil blive overdøvet af den bitre kaffe, og det bliver svært for cognacen at trænge igennem. Servér aldrig en eksklusiv XO cognac til kaffen - medmindre du er ude på at imponere. Den vil ikke kunne nydes bag kaffens dominerende smag. Til fordel kan du prøve at servere en mindre syrlig og bitter kaffe - dette vil gøre smagsoplevelsen ekstravagant.

Der kan lynhurtigt opstå en helt speciel stemning, når først cigaren er tændt og cognac er skænket. Dog skal der tages nogle forbehold før, at oplevelsen når sit fulde: du behøver ikke at gå efter de højeste kvalitetsprodukter, når du udvælger både cognac og cigar. En sublim cigar eller cognac har begge så enorm karakter, at de enkeltvis ikke skal supplere eller suppleres. En sublim cigar eller cognac bør derfor nydes enkeltvis. 
Smag grundigt på cognacen, før cigaren tændes. Når først cigaren er tændt, kræver den løbende opmærksomhed, og du får ikke tid til at danne et ordentligt førstehåndsindtryk af cognacen. En del cognac - specielt i den billige ende - tilsættes - som skrevet ovenover - sødestoffer for at afrunde det færdige produkt. Denne kraftige sødme kan til tider overdøve cigarens fine aroma - og dette er jo en skam. Du bør derfor altid kombinere en naturlig sød cognac med en tør cigar. Denne naturlige sødme er en kvalitet, der oftest findes hos den mere eksklusiv cognac - men er bestemt det hele værd.

Her på Coolshop finder du et udvalg af de bedste mærker cognac - til billige priser og leveret med fri fragt. Tag selv et kig i vores store udvalg og find din cognac - nyd den til kaffen, cigaren eller rent. Mulighederne har ingen ende, og du går aldrig ned i kvalitet, når først du har oplevet en rigtig og god cognac.