Ordre og indstillinger
Køb de bedste gin til de billige priser på Coolshop
Kategorier
Filtrer

Køb de bedste gin til de billige priser på Coolshop

(0)
Filtrer
Sorter efter

Du nåede bunden af listen

Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

Gin er i dag en af de mest populære typer af spiritus - og smager himmelsk sammen med tonic. Alkoholen er ofte brugt i, hvad man kalder aperitif-drinks. Herunder kan vi nævne giganten, gin og tonic - men også spændende cocktails som dry Martini, Tom Collins eller den populære Long Island Iced Tea, der har skabt gangbesvær gennem årtier.


Gins er fra producentens side altid tilsat enebær - nogle producenter vælger at tilsætte yderligere smagsarter i form af lakrids, kardemomme og korianderfrø - for blot at nævne nogle. Hvilken type gin, der falder i vores smag, er meget individuelt. Her på Coolshop har vi et sortiment af de fineste og mest velsmagende typer af gin fra producenter som blandt andet Geranium, Gin Mare, Monkey 47 og skotske Hendrick’s, som har skrevet det kun 18 år gamle ginmærke ind i verdenshistorien med et flaskedesign, der ligner en gammel apotekerflaske, og som skal lede tankerne hen mod gamle herregårde, gode manerer og gentlemen, der løser verdenssituationen over en drink og et slag billard. Dyk ned i et univers af gin til billige priser - prisgaranti, for at være helt præcis. Du finder simpelthen ikke udvalget billigere hos andre - og så er fragten gratis.



Oprindelsen af gin - fra medicinsk behandling til mareridtet i London

Mange har sikkert bemærket, at gin de seneste år er blevet utroligt populær og et fast inventar i enhvert barskab med respekt for sig selv. Det passer bare ikke helt - for gin har været endnu mere populært, hvis vi går nogle år tilbage. 
Den hollandske professer på Leyden Universitet i Holland, Dr. Franz de la Boë er den dag i dag stadig udbredt i historietimen om matematiske modeller og sin afgørende forskning indenfor medicin. Tilbage i 1650 brugte Dr. Silvius, som han også gik under, sin tid på enebær - han fandt frem til, at enebær havde en gavnlig virkning mod nyre- og maveproblemer. Potentialitet var enormt, og derfor udarbejdede han en ekstrakt, der blev døbt “Jenever” (“Jenerverbes” = “enebær” på hollandsk). Idéen om at kombinere medicin for krop og sjæl hittede på ny over hele Holland. Medicinen blev ingen succes, men det gjorde spiritussen i den grad. 


I 1665 var der ild i Middelhavet. Kuglerne fløj om ørene. Englænderne og hollænderne sloges om besiddelse. Efter lange og hæsblæsende kampe, opdagede englænderne, at hollænderne sloges vildere end normalt, og at den nyopfundet galskab kom fra et rusmiddel. De frygtløse hollændere var påvirket af noget - ligesom vikingerne nogle århundrede tilbage havde kæmpet frygtløst under påvirkning af fluesvamp og mjød. Hemmeligheden bag vildskaben var Jeneveren, som blandt englænderne blev døbt: “det hollandske mod”. 
Vidundermidlet blev importeret tilbage til England af soldaterne og i løbet af kort tid, var det en kæmpe succes. Englænderne kaldte den “Genever” - der med tiden blev forkortet den beskrivelse, vi kender i dag - gin. 

Gin var nemmere og billigere at fremstille end øl, og efter at Kong William III i 1690 forbød al import af vin og spiritus, blev forbruget af gin så stort, at den engelske regering måtte indføre “the Gin Act” i 1736, som var et reglement for beskatning af gin.
 Dette medførte dog så voldsomme optøjer, at man blev nødsaget til at frafalde beskatningen igen. Folket ville have deres gin! Er du også på jagt efter en god og billig gin, kan du gå på opdagelse i vores store udvalg her på Coolshop.

Gin bevægede sig på en opadgående kurve og var nu blevet så populær, at den engelske produktion af gin var seks gange større end øl. I London skød tusindvis af ginbutikker op - og halvdelen af alle serveringssteder i den engelske hovedstad var barer med fokus på “det hollandske mod”. 
Det knapt så romantiske ved vidundermidlet var, at det nu meget høje forbrug af alkohol og gin medførte store sociale problemer. Kvaliteten var ofte tvivlsom, da nogle handlende blandede ginnen op med terpentin. I 1720 drak Londons 600.000 mænd, kvinder og børn i gennemsnit over en halv liter gin om ugen. Det måtte ende galt.
Perioden er blevet en milepæl indenfor engelsk historie kaldet “gin galskab”, hvor gin fik navnet “mors forfald”. William Hogarths berømte maleri kaldet Gin Lane fra 1751 dokumenter galskaben med sult, sindssyge og selvmord. Det var en tid med stor børnedødelighed og et stop i befolkningsvæksten.

Forbruget af gin skabte naturligt nok harme blandt det pænere borgerskab. Akademikere, læger og religiøse fanatikere tordnede mod den frie adgang til gin, mens bønder og destillerier nød økonomisk godt af det frie marked. Alle diskussioner kulminerede i en ny og mere succesfuld “Gin Act” i 1751. 
Nu måtte destillerierne kun sælge gin gennem autoriserede forhandlere under opsyn af lokale embedsmænd. Samtidigt blev der indført et regelsæt for kvaliteten af gin, der på daværende tidspunkt havde en sød smag - noget, som vi i dag ikke kender til. En sød gin?!

De populære dråber indeholdte en del biprodukter og var navneløse. Der var ingen gin-mærker, som vi kender i dag, og man betegnede altså ofte gin som “Old Tom” - efter automaten, som kroejeren brugte til at skænke gin til sine kunder. 

Det er svært at sige, hvem der først kom med et reelt mærke, da mængden af destillerier var så enormt og udbredt. Booth’s og Bombay’s opskrifter kan dog spores helt tilbage til 1740 og 1761, og er i dag et stort element i deres markedsføring: “en gin produceret efter gamle og originale opskrifter”.
Det var dog først i 1831, da ireren Aenas Coffe opfandt søjledestillationsapparatet, at man begyndte at producere de tørre og rene gins, som i dag går under betegnelsen “dry gin”. 

I både Europa og Amerika var gin den foretrukne alhohol at mikse med helt frem til 1960, hvor vodkaen overtog dominansen. I samme tidsrum skrev Ian Fleming om en vis agent 007, der blasfemisk bestilte en Martini med vodka - måske et tilfælde, men siden da gik det ned ad bakke for gin, og salg af vodka eksploderede.
Gin venter dog bare på dagen, hvor den atter bliver kronet. I 1987 lancerede Bombay deres Sapphire, der imødekom forbrugernes behov på kvalitet og pris. Siden kom Hendrick’s, der introducerede agurken og friskkværnet peber. Den nye generation af ginproducenter har haft godt gang med at eksperimentere - og er blevet seriøse aktører på markedet. Spørgsmålet er nu, om gin kan indhente vodkaen som den foretrukne spiritus i barskabet. Bare vent. Det er tid til, at den hollandske galskab tager revanche.

Bartendere er vilde med gin - Coolshop er vildere


Gudfaren af bartendere, Jerry Thomas, så i 1862 mulighederne i gin og opfandt en række coctails, som senere blev implementeret i ethvert drinkskort: Martini, Gin Sling, Tom Collins og Gin Fizz. For blot at nævne nogle, og drinks, du skylder dig selv at prøve, hvis du ikke allerede har. 
Jerry Thomas revolutionerede cocktailverdenen i en sådan grad, at gin i mange år efter stadig er den foretrukne spiritus blandt bartendere - verdenen over.

Langt størstedelen af alt gin bliver drukket sammen med tonicvand. Det er først, når man har smagt en G&T, hvor gin, tonicvand og garniture passer perfekt sammen, at man forstår hvorfor. Udbredelsen af gin tog yderligere fart, da Schweppes Co. i 1870 lancerede deres Indian Tonic Water. Tonic stammer fra Indien, hvor udstationerede britiske soldater drak tonicvand under deres kolonisering af Indian for at undgå malaria, da tonics daværende indhold af kinin havde en præventiv effekt.


En god tonic fremhæver og understreger ginnens mange nuancer i en Gin & Tonic. Samtidig fungerer den som et enestående supplement, der bringer noget helt særligt til drinken, som ginnen ikke kan alene. Dette helt særlige er traditionelt og historisk set en bitterhed fra kinin og citrus, men det kan også være sødme, vand og sidst - men bestemt ikke mindst - de skønne bobler, der forkæler din tunge.



Det helt særlige og specielle ved gin er, at det kan smage utroligt forskelligt. Fra det tørreste tørre til det sødeste søde med oceaner af forskellige krydderier. Hvis du skal lave en overordnet definition på gin, er det, at den primære smag er enebær - og at alkoholprocenten skal være på minimum 37,5 procent. Udover smagen af enebær, kan man frit tilføje alverdens krydderier. Her er det normalt at bruge op til ti forskellige smagsforstærkere, hvoraf enebær, citronskal, koriander, kanel og angelikarod er meget anvendt.
På Coolshop finder du et væld af forskellige og lækre gin, som du både kan nyde rent, med tonic eller som ingrediens i cocktail og drinks. Vi har kun gin af god kvalitet - og er du på jagt efter en oplevelse, er det også på Coolshop, at du finder gin udover det sædvanlige. Tag selv et kig i vores brede udvalg til billige priser - leveret med fri fragt.

Gå til toppen