Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Days Gone: 10 ting du bør vide

Hypen er total: Days Gone bliver stort!

Af: Jakob Qvist Odfeldt
7. august 2017 11:51

Hypen er total: Days Gone bliver stort!

Der har været utroligt meget spænding omkring Days Gone, lige siden det blev afsløret på Sony’s E3 pressekonference sidste år — men det fangede for alvor vores opmærksomhed, da Sony for nylig løftede sløret for en række gameplay-videoer. Vi ved nu meget mere om Days Gone, end vi gjorde før, og vi kan med sikkerhed sige, at vi er meget, meget spændte.

Her er 10 ting, du bør vide om Days Gone, og der med sikkerhed vil gøre dig endnu mere hyped på spillet.

Swarms

Da Days Gone for første gang blev afsløret, fik vi et glimt af, hvad den største trussel i spillet er: Enorme flokke af zombier (freakers). De er hurtige, frygtindgydende og meget, meget sultne.
Når vi siger ‘flokke af’ zombier, mener vi hundred- og tusindvis. Du vil dog også opleve mindre grupper af freakers, kaldet swarms. Disse vil være meget mere almindelige — og tilsyneladende — meget lettere at håndtere.

Vi håber, du har øvet dine zombie-slaying skills. Regel #2: The Double Tap.

 movie zombieland GIF

Udnyt dine fjender

Days Gone vil give dig mange forskellige måder at håndtere fjenderne, du møder på din vej. Bortset fra de typiske stealth og head-on-action metoder, får du også muligheden for at inddrage miljøet til din fordel. Mere specifikt vil du kunne bruge dine fjender mod hinanden.
Sony viste os i deres demo, at spilleren blandt andet kan bruge forskellige lyde til at lokke freakers til at angribe menneskelige fjender.

Dyreliv

Virusset i Days Gone-verdenen har ikke bare inficeret mennesker. Dyrelivet lider samme skæbne, og det er yderst interesant. Du vil både møde inficerede ulve og rasende bjørne, som vi blev introduceret for i gameplay-traileren. Dette vil uden tvivl tilføje nogle spændende aspekter til overlevelsesatmosfæren.

Detective Vision

Detective Vision er en feature, der bliver brugt i mange spil. Vi har set det i Batman: Arkham Knight, The Witcher 3, Horizon: Zero Dawn og det ser også ud til, at det er inkorporeret — til en vis grad — i Days Gone. Gameplay-traileren fra årets E3 viste en del fra spillet, hvor Deacon, hovedpersonen, brugte noget, der minder om dette Detective Vision til at følge en række spor. Det er dog ikke til at vide, hvor stort et omfang denne feature vil fylde i det endelige spil.

Stealth

Det her er bare et skud i tågen, men det er nok ikke være verdens bedste idé at flyve i flæsket på samtlige fjender, du møder i Days Gone: Du skal ikke bare håndtere det frygtindgydende dyreliv og de menneskelige fjender. Der hersker også en konstant trussel fra de enorme mængder af freakers, der bare venter på at sætte tænderne i dig. Som det ser ud lige nu, vil stealth være en enorm del af spillet, og det bliver interessant at se, hvad disse stealth mekaniker indebærer.

Kørsel


Alt tyder på, at Deacon’s motorcykel spiller en stor rolle i Days Gone. Vi har set masser af gameplay, hvor Deacon triller rundt på sin jernhest, og dette er endnu et element, der tilføjer meget til overlevelsesaspektet. Kan den starte? Skal du indsamle reservedele?
Tilsyndeladende vil du opleve forhindringer på din vej, mens vejrforholdet også vil komme i spil. Hvilket fører os til…

Dynamisk vejrforhold

Dynamisk vejrforhold betyder egentlig, at vejret ændrer sig on-the-go. Du kan starte ud i solskin og senere blive ramt af skybrud. Det er set før i andre spil, men Days Gone tager det til det næste niveau. Udover de simple ting som; Hvor meget lyd, du laver, eller hvordan din bil håndterer, vil vejret i Days Gone også påvirke, hvor mange fjender du møder på din vej. Jo koldere det er, jo flere freakers vil du støde på. Jo flere freakers, jo færre mennesker. Giver det mening?

Dag og nat

Days Gone er et open-world-spil, så verden vil selvfølgelig skifte mellem dag og nat. Det er ikke dét, der er spændende omkring dette element i Days Gone. Det bemærkelsesværdige er, at tidspunktet på dagen rent faktisk har en stor betydning for, hvordan du skal spille spillet.
Freakers bliver stærkere og sværere at håndtere om natten, hvilket også medfører, at de menneskelige fjender agerer anderledes om natten. Holder de sig skjult? Bør du skjule dig om natten?

En dynamisk og åben verden


Days Gone bliver et enormt levende univers. Sony har lovet, at verden i Days Gone bliver stor og varieret.
Det der dog er interesant er, at den også bliver meget, meget dynamisk, hvilket vil sige at alt i Days Gone ‘lever’, selvom du som spiller ikke befinder dig lige præcis dér. Indbyggerne og fjenderne i Days Gone vil ikke bare reagere på Deacon, men også på hinanden og alt omkring dem.

Deacon

Den stærkeste overlever. Det er heller ikke en undtagelse i Days Gone. Vi vil spille som Deacon, en karakter, der bliver beskrevet som en mercenary og bounty hunter. Spiludviklerne har beskrevet ham som en person, der nødvendigvis ikke er ond, men først og fremmest tænker på sig selv. Det bliver spændende at opleve Deacons fremskridt og hans fremgang gennem historien i Days Gone. Alt tyder på, at du har frit spil og selv bestemmer, hvordan du vil spille som Deacon.
Vi kan slet ikke vente med at få fingrene i Days Gone!

Læs også: “Days Gone: Udgivelsesdato, trailers, gameplay

Forudbestil her: http://bit.ly/2vEy2kP

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Verdens største sportsspil har skiftet navn: »Her er alt du skal vide om det nye FC 24«
8. august 2023 16:01
Gaming & Film
Behind The Scenes på Avatar 2: »Her er 5 ting, du (måske) ikke vidste om den nye film«
30. juni 2023 10:50
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)