FUN FACTS om spiritus

Jack Sparrow har sin rom, James Bond har sin »shaken, not stirred«, og du har helt sikkert også din helt egen favorit drink. Men hvor meget ved du egentlig om dine favorit dråber?

Er du en af dem, der udelukkende drikker din cola med rom? Så er du ikke alene. Hver dansker drikker 9,2 liter ren alkohol om året. Den der famøse søndags-blues, som de fleste af os nok kender, skal jo holdes ved lige. Vi er en tørstig nation.



Uanset om du er whisky feinschmecker eller gin entusiast, er det altid godt at kunne hive lidt fakta op ad lommen, når musikken spiller. Man kan aldrig vide, hvornår en belærende oplysning bliver handy, og når alt kommer til alt - og du stadig ikke har lært magi, kan du lige så godt forblænde dine drinking-buddies med din forbløfftende viden om spiritus.



Med det i tankerne, får du her et overblik over nogle ting, du måske ikke vidste om din favorit spiritus. 




Vodka






- Svenskerne brugte vodka i fremstillingen af krudt i det 15. århundrede.

-Tilsæt en teskefuld sukker med et par dråber vodka, når du vander dine blomster. De vil holde længere og forblive friske.

- Verdens dyreste vodka koster svimlende 26 millioner pr. flaske. ‘Billionaire Vodka’ er filtreret gennem is, kul fra nordisk birketræ og - diamanter.

- Er du kommet for tæt på en brandmand under en dyppetur, skal du blot hælde vodka på det brændte område. Et dejligt alternativ til tis.

- 25% af alle russiske mænd dør, før de fylder 60. Hvorfor? Vodka.


Gin






- Gin var en del af britiske soldaters daglige mad-ration og blev drukket som malaria-medicin. Smagen var dog grum og sved i næsen - lige indtil dagen, hvor et geni råbte højt om tonic-vand. Gæt en drink.

- Frank Sinatra elskede gin! Hvis det var godt nok til ham, så…

- Gin er den mest kaloriefattige alkohol derude og skyller samtidigt alle dårligdomme ud af kroppen. Dét er en kur, vi kan stille os bagved!

- Gin var tæt på at blive London's forfald. I 1700-tallet var gin så billigt og udbredt, at befolkningen drak det i dødelige doser. Heraf: ‘gin galskab’.

- Man skulle tro, at de 7000+ øer i Filippinerne flyder på et hav af gin, da befolkningen drikker gin i en fuldstændig absurd grad. 1/3-del af alt gin produceret i hele verden, ender hos de tørstige øboer. 




Champagne





- Korkproppen fra en champagne bliver skudt af sted med en hastighed på op til 80 km/t og slår flere mennesker ihjel end hajangreb. Pas på!

- Champagne blev skabt af en blind munk (Dom Perignon - ja, han var en virkelig person) i 1700-tallet ved et tilfælde. Legenden fortæller, at han udbrød: »Skynd jer, brødre. Jeg smager på stjernerne!«

- Kan du ikke få bobler nok? En standard flaske champagne indeholder 49 millioner bobler. 49 MILLIONER! Reglen lyder: færre bobler, højere kvalitet.

- Marilyn Monroe fyldte et badekar med champagne og tog en dukkert. 350 flasker for at være præcis. Vi håber virkelig, hun fik en slurk eller to.

- Det er videnskabeligt bevist, at du har 94% højere chance for at drikke champagne, hvis du hyppigt går til hip-hop- og rap-koncerter. Jay-Z sagde det bedst: »the champagne’s always cold, and the music’s always good«


Rom




- Rom er den første spiritus nogensinde, der så dagens lys. Gå planken ud, din landkrabbe, så vi kan få noget proviant, Aargrrh!

- Rom blev i de tidlige år brugt som valuta, når der blev handlet med slaver. En mørk begyndelse for en mørk væske.

- Du behøver ikke kun at DRIKKE rom. I 1800-tallet blev de dyrebare dråber brugt som shampoo, da det rensede håret bedre end datidens sæbe.

- Hovedsædet for verdens romproduktion er placeret på de solbeskinnede øer i Caribien - hver ø producerer deres helt egen og særskilte smagsnuance.

- Soldater i den engelske Royal Navy modtog dagligt rationer af rom mikset med lime juice for at forhindre skørbug - en sygdom, der hærgede blandt pirater og sejlere og skyldtes mangel på C-vitamin.


Vin



- Der findes mennesker, der er skræksslagne for vin. Jep, overraskende nok er det en reel frygt - og kaldes: »oenophobia«. Lider du af det?

- Verdens ældste person (122 år) drak rødvin jævnligt. Et studie har påvist, at et halvt glas vin om dagen forlænger dit liv med 4,5 år. Kom i gang!

- Rejser du til Vietnam, er det muligt at bestille et glas kobraslange-vin. Her slagter tjeneren en levende kobra, dræner den for blod i et glas med vin og topper drinken af med hjertet, der stadig pulser løs. Skål, siger vi bare.

- Søger du en billig brandert? Har du været vågen i mere end 17 timer, svarer det til indtagelsen af to glas rødvin.

- I Japan har du muligheden for at boltre dig i et spabad af vin. Hvad er der med folk, der bader i alkohol?!


Cognac




- Cognac er brændt vin - og stammer fra det hollandske ord: »brandewijn«. Ja, det er hollandsk - jeg kan godt stave. Der går 10 liter vin til 1 liter cognac!

- Napoleon var tosset… med cognac! Det siges, at cognac blev bragt med på frontlinjen i form af rationer. Senere bragte han tønder med sig, da han forsvandt i eksil.

- James Bond er især kendt for én drink - det første skrevne møde mellem 007-agenten og alkohol i Ian Flemings bøger er netop - cognac.

- I de gamle dage holdt de lokale drukmåse sig ude af kulden med et glas varmt… cognac. Du læste rigtigt - spiritussen blev nydt ved en temperatur på 70 grader.

- Jo mørkere, jo ældre. Yngre cognac har tendens til at være lysere i farven - mørkere cognac påtager sig en mørkere farve takket være tanniner fra egetræ-tønderne, de opbevares i.


Whisky



- Du kan ikke stave ordet forkert. ‘Whisky’ er specifik til den skotske version. ‘Whiskey’ er irsk. Vhizky er russisk - gu’ det ej. Heh. Ordet betyder i øvrigt »livets vand«.

- Der foregår en løbende sprut-krig mellem Canada og Danmark. Militæret fra begge lande besøger ind i mellem den arktiske ø, Hans Ø for at fjerne det andet lands flag og samtidig efterlade en flaske dansk snaps eller canadisk whisky. Det må siges, at være verdens mest fredelige - og måske endda ligefrem hyggelige - krig.

- Bill Wilson, grundlæggeren af ‘Anonyme Alkoholikere’, bad om en flaske whisky på sit dødsleje. Sygeplejersken nægtede at give ham den.

- Nikola Tesla, opfinderen af vekselstrømsmotoren, drak whisky hver dag. Han var overbevist om, at han derfor ville leve til at blive 150 år. Han blev 86 år. Men point for forsøget!

- I Tyskland er der en whiskyproducent, der hælder alkoholen udover Playboy modellers nøgne barm, før det bliver tappet. Du har ikke levet dit liv til fulde, før du har taget en slurk.


Bonusinformation: Blev du tørstig? Her på Coolshop finder du vores enorme udvalg af netop din yndlingsspiritus. Køb det til Danmarks billigste priser - leveret med fri fragt. SKÅL!

3. april 2017 12:34

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handleVis kurv

Oops!

Gå til toppen