6 ting, der vil hjælpe dig op om morgenen i 2018

Ham, der står tidligt op, når bussen — og kommer på arbejde til tiden.

Mandag morgen kl. 07.04,

Du ligger varmt og trygt under dynen og drømmer. En dejlig drøm med palmer, kokosnødder og… flere nødder. Livet er godt. Nødderne står og fodrer dig med en smoothie, men LIGE PLUDSELIG SKRIGER HUN DIG IND I HOVEDET! “BEEP BEEP BEEP!”

Du vågner. Du græder. Kravler ud af sengen og slæber dig hen af stuegulvet. Din nyindkøbte hundehvalp har tisset på gulvet. Det ser du ikke. Med vådt hår fra bruseren og tom mave stormer du ud i minusgraderne. Du sprinter mod busstoppestedet. Der er glat…

Gør dig selv en tjeneste. Læs med og find ud af, hvordan du nemmere kommer op om morgenen i 2018.

1. En alarm, der simulerer solopgangen med behagelige lyde

Bonusinfo: Der er også indbygget radio og natlampe, når din hundehvalp skal ud i løbet af natten.

En lovende anmeldelse:
"Denne lampe er min Wilson. Jeg bor i en nedlagt bunker fra 2. verdenskrig i Rold skov, og wake-up-lampen fra Philips er det tætteste, jeg kommer på at se solen. Det skulle egentlig bare havde været en weekendtur væk fra konen, men døren op til friheden binder simpelthen sådan, og jeg kan ikke komme ud. Jeg løber snart tør før rent drikkevand, så hvis der er nogen, der læser dette, er mine koordinater: 57.08757499999999 - 9.970837999999958" . Denne anmeldelse kan være opdigtet.

Køb her


2. En vandtæt højttaler, der motiverer dig til at komme ind i bruseren for at høre dit yndlings Adele-nummer

Bonusinfo: Wetter is better. Det ved vi alle. JBL-højttaleren kan endda tages med på bunden af havet.

En lovende anmeldelse: "I sidste uge stod jeg og slappede af med en fiskestang på den lokale mole. Højttaleren havde jeg sat fast på mit cykelstyr. Her stod jeg og vrikkede blidt med hofterne til tonerne fra Sting - Englishman in New York. Ud af det blå - bogstaveligt talt - hoppede en hvidhaj op og gav mig en highfive. Det var sygt underligt. Mest af alt fordi der ikke burde leve hvidhajer i Esbjerg". Denne anmeldelse er 100% reel.

Køb her


3. En sandwichgrill, da du lettere kommer op, når der venter en belønning

Bonusinfo: Du får 10 års garanti, og så kan den også bruges til at varme fingrene, når du kommer hjem fra job.

En lovende anmeldelse: "Den varmer lyst brød, ost og skinke på fem minutter. Har du brug for mere her i livet?" #enoughsaid

Køb her


4. En kaffemaskine, der kan tænde af sig selv og vækker dig med duften af en friskbrygget mocca


Bonusinfo: Det er meget billigere i længden end at gå på Starbucks hver morgen.

En lovende anmeldelse: "Jeg har få glæder her i livet. Øl er en af dem. Det var min chef ikke enig i, da jeg blev ved med at møde ind lettere beruset hver morgen. Jeg prøvede at forklare ham, at det var den eneste grund til, jeg stod op om morgenen, men han ville ikke lytte. Efter mange diskussioner købte han en kaffemaskine til mig, og jeg gav det en chance. Siden da har jeg ikke drukket øl. Jeg er også begyndt at spise bananer og motionere". Denne anmeldelse kan være inspireret fra skribentens virkelighed.

Køb her


5. En udendørs sauna, der kan varme dig op, inden du går ned til busstoppestedet


Bonusinfo: Du får et stort panorama-vindue med i prisen.

En lovende anmeldelse: " Saunaen passer perfekt til mit fortov, da jeg blev nødt til at sælge mit hus for at få råd til den. 5 ud af 5 stjerner. Ville 100% anbefale.

Køb her


6. Bliv gode venner med Melisandre

game of thrones GIF

10. januar 2018 11:20

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handleVis kurv

Oops!

Gå til toppen