Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Assassin’s Creed Valhalla får et større map end Odyssey

Det tyder på, at Valhalla får et af de største maps i serien - hvis ikke det største.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
19. maj 2020 10:53

19. maj, 2020. 

Vikinger har store armbevægelser, og de har brug for plads. 

Ubisoft bekræfter, at du får mere plads til at boltre dig på i Valhalla, end du havde i Odyssey, der på nuværende tidspunkt har det største map i AC serien.

Størstedelen af spillet kommer til at foregå i England, hvor du både skal udforske London, York og Winchester, men en stor del af Norge vil også indgå i spillet. 

Det tyder faktisk på, at størstedelen af England vil være tilgængeligt, og Ubisoft mangler stadig at afsløre ‘andre lokationer’, der også er med til at løfte spillet størrelse.

Læs også: Assassin’s Creed Valhalla: Her er alt info indtil videre

Men hvad er et stort map, hvis det bare er fyldt med en masse meningsløst?

Ubisoft fortæller, at de har lyttet til kritikken fra Odyssey, hvor mange spillere mente, at spillet hurtigt blev kedeligt. At Odyssey udelukkende var stort for at være stort. 

Og det er kunsten ved open worlds. Man skal holde spilleren fanget. Også i det åbne, hvor der ofte er skruet lidt ned for ‘hændelserne’. 

RDR2 gør det til perfektion, hvor spillet er bygget sådan op, at du maks kan bevæge dig i 15 sekunder, før der er et eller andet, der “fanger dit øje”. Det kan være en kanin, der løber over vejen eller en blind mand, der vil have din opmærksomhed. 

Om Valhalla også er spækket med random events? Det ved vi først, når vi står med spillet, men det er en fremragende måde at vække verdenen til live og fastholde spilleren. 

Ubisoft udtaler også, at det nye ‘settlement system’ vil få Valhalla til at virke mere overskueligt og jordnært, da du altid har et ‘hjem’ at vende tilbage til. 

Assassin’s Creed Valhalla udkommer sidst på året til PS4, Xbox One, PC og Stadia. Det kommer også til PlayStation 5 og Series X. Du kan forudbestille her.

Læs også: 2 danskere lægger stemme til Eivor i Assassin’s Creed Valhalla

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Horizon Forbidden West har over 40 metalmonstre: Open-world verdenen bliver både større og farligere
3. februar 2022 13:34
Gaming & Film
Der er et awesome ‘Ringenes Herre' easter egg i Assassin’s Creed: Valhalla
24. november 2020 15:18
Livsstil & Tech
Her er fiskestangen, der er på størrelse med en kuglepen
25. juni 2020 13:12
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)