Historien om at have skrevet sig op i et hjørne, en ulovlig beslutning, et stort sats og effekter så vellykkede, at et legetøjsfirma blev oversvømmet med henvendelser om et fiktivt produkt.
Af: Elias Eliot
Har du endnu ikke læst artiklen om den første film, kan du gøre det her
TILBAGE …
Efter premieren på Tilbage til Fremtiden, blev Universal Studios oversvømmet med fanbreve. Alle takkede for en sublim film, og 95% af alle breve sluttede med det samme spørgsmål: kommer der en fortsættelse?
Og ja, det gjorde der selvfølgelig. For succesen med den første film, overgik alles forventninger. Derfor kontaktede chefen for Universal Studios både Robert Zemeckis og Bob Gale, og spurgte om de var interesserede i at stå bag de videre tidsrejse eventyr. Det var de umiddelbart ikke. I deres øjne var der ikke lavet andre succesfulde fortsættelser ud over The Godfather part 2, og de havde generelt en let arrogant holdning til fortsættelser. Men Universal ejede rettighederne og meddelte dem, at de bestemt respekterede deres synspunkt, men at de også ville producere en ny film med eller uden deres involvering. Derfor blev rationalet, at de hellere ville lave den selv, frem for at risikere et produkt de ikke kunne stå inde for.
Køb trilogien her
Men det var ikke uden udfordringer. Den første var at få skuespillerne tilbage. De havde kun kontrakt på én film, da ingen regnede med at der skulle laves flere. Heldigvis krævede det ingen overtalelse hos de fleste. Michael J Fox og Christopher Lloyd sagde gladeligt ja, ligesom Lea Thompson og Tom Wilson. Men da det kom til Crispin Glover, der spillede George McFly, var tonen en anden.
ALTERNATIVE VIRKELIGHEDER
Der er 2 sider til denne historie. I følge producer og forfatter Bob Gale krævede Crispin Glover en ligeså stor hyre som Michael J. Fox for at være med i filmen. Forhandlingerne gik i hårdknude, hvilket fik Gale og Zemeckis til at gå videre med Plan B - at skære rollen så meget ned som muligt, og hyre en anden skuespiller, der ville få proteser formet efter Crispin Glovers ansigtsstøbning fra den første film.
I følge Gale vendte Glover tilbage lige inden produktionen begyndte, og åbnede op for at være med alligevel. Han blev vist rundt på settet, og sat ind i historien, som han skulle have været parat til at deltage i. Men kort tid efter kom han tilbage med endnu et tårnhøjt lønkrav, og Gale svarede med et fastlagt tilbud, der ville blive sænket for hver gang Glover ikke accepterede. Det endte med at Glover røg ud, og at Plan B blev sat i værk.
Med årene har denne historie været den officielle, som Bob Gale har fortalt gentagende gange. Men Crispin Glover har gjort meget, for at få sin side af historien ud. Og den er noget anderledes.
I følge ham, startede problemerne allerede ved den første film. Han stillede spørgsmål til manuskriptet, og især til slutningen. Han havde svært v ed at moralen var, at lykke var lig med materielle ting. Marty har rettet op på det hele, og kommer tilbage til et forbedret 1985, hvor han får en ny stor bil, og forældrende er velhavende og tilhører en langt højere indkomst klasse, end i starten af filmen. Glover plæderede for, at belønningen blot skulle være kærlighed. Han havde lange diskussioner med både Bob Gale og Robert Zemeckis, til et punkt hvor stemningen blev ekstremt anstrengt.
Og da han blev kontaktet angående fortsættelsen, som han meget gerne ville være med i, så fik han tilbudt halvdelen af, hvad Lea Thompson og Tom Wilson fik (Lorraine og Biff), selvom deres roller på dette tidspunkt var ligeså store som hans. Det ville han ikke acceptere, og herefter røg han ud.
Da han så opdagede at hans ansigts støbning var blevet brugt til at lave proteser, der skulle få en anden skuespiller til at ligne ham, lagde han sag an. Det de havde gjort var ulovligt, og sagsanlægget medførte, at der kom en ny retningslinje i det amerikanske skuespiller forbund der forbyder andre skuespilleres ansigts støbninger på denne måde.
Jeffrey Weismann var skuespilleren, der blev hevet ind for at spille George McFly, og ham vender vi tilbage til.
Med skuespillerne på plads, kunne arbejdet på manuskriptet komme godt i gang
TO BE CONTINUED…
Universal kom aldrig med en officiel offentliggørelse af fortsættelsen. I stedet gav de fans en lille overraskelse, da VHS udgaven af den første film udkom i 1986. Filmen slutter med Doc, Marty og Jennifer der letter i DeLoreanen, og flyver mod skærmen, og da man så den i biografen var der kun de efterfølgende rulletekster. Men på VHS udgaven kom en lille tilføjelse med skiltet ‘To be continued’. Dette var første tegn på, at der var flere eventyr i vente for Doc og Marty.
TILBAGE TIL HIPPIETIDEN
Bob Gale havde et problem, da de begyndte at udvikle historien til den anden film. Slutningen på den første film, var aldrig ment som andet end en joke. En sjov måde at lade heltene flyve ud mod nye horisonter. Havde de vidst, at historien skulle fortsætte, havde de aldrig ladet Jennifer komme med i bilen, og de havde også fundet på en stærkere grund til at rejse ind i fremtiden, end at Marty og Jennifers børn kommer i knibe, da det i sig selv er rimelig let at undgå, hvis man ved det på forhånd. Det førte til ideen om, at Jennifer bliver bevidstløs ret tidligt i filmen, og at Marty køber en sports almanak, med resultaterne fra 1950-2000, som han vil tjene lidt på. Dén blev nøglen til, at Doc og Marty fik en masse nye forviklinger de skulle løse.
Den første 2/3 af historien var overordnet set den samme som i den endelige film. Men sidste del foregik i 1967, hvor Marty lander i hippietiden, og kommer i fængsel. Lorraine dukker op og betaler for hans kaution med penge, som skulle have været brugt til hendes og Georges anden bryllupsrejse, hvor Marty vil blive undfanget. Derfor skal Marty og Doc skaffe pengene, så rejsen kan blive til noget, samtidig med at de skal have repareret tidsmaskinen hos Doc fra 1967. For at komme tilbage til 1985, skal de flyve ind i nogle højspændings ledninger, for at aktivere flux kondensatoren, men fordi Doc fra ’85 også er med ombord, må de strippe Deloreanen for en masse overflødigt inventar, for at komme højt nok op. Inklusive sports almanakken der brænder op. Det får dem tilbage i et genoprettet 1985.
Både Robert Zemeckis og Bob Gale var enige om, at de første 2/3 af manuskriptet fungerede, men at slutningen var for meget en gentagelse af den første film. Zemeckis havde i mellemtiden fået en idé. For med fortsættelsen af en tidsrejse film, var de i stand til at gøre noget ingen anden fortsættelse havde kunnet før. Nemlig at genbesøge den første film fra andre vinkler. Derudover havde Zemeckis altid gerne ville lave en western, og foreslog at Doc og Marty havner i det vilde vesten i filmens sidste akt.
THIS IS HEAVY
Med de nye tilføjelser gik Bob Gale tilbage til skrivebordet, og kom tilbage med en ny version, der rykkede handlingen fra 1967 til 1955 og tilføjede et sidste akt, hvor Marty må tilbage til 1888, for at redde Doc.
Hele dén del var en ekstremt kondenseret udgave af det, der blev til den tredje film i serien, komplet med nye karakterer. Gale kunne med det samme se, at historien var for presset, og gav manuskriptet endnu en gennemskrivning, hvor han lod den udfolde sig normalt. Det resulterede i et manuskript på 230 sider, hvilket for første gang fik Gale til at lege med tanken om to film. En idé han på dette tidspunkt stod helt alene med.
Det varede dog ikke længe. For da Universal blev præsenteret for den voldsomt ambitiøse fortsættelse, der ville blive en 3-timers film med et budget på 60 millioner dollars, nedlagde de veto. Derfor vendte de tilbage til Bob Gales ide med 2 film, og fandt ud af at de i stedet for at levere én fortsættelse, kunne levere 2 for næsten samme pris, hvis de indspillede dem lige efter hinanden, med udgivelse i henholdsvis 1989 og 1990. Og med det blev Tilbage til Fremtiden 2 og 3 sat i produktion, med et samlet budget på 70 millioner dollars.
I’M YOUR DENSITY
Skuespilleren Jeffrey Weismann troede at han havde ramt den store jackpot, da han blev hyret til at spille George McFly. Fortsættelsen til en af de største film - og fænomener. Men hurtigt indså han, at noget var galt. Han fik ansigts applikationer, der var modelleret efter Crispin Glovers ansigt, hvilket han var lidt ukomfortabel med, og da han skulle indspille sin første scene, der foregår i 2015, var det ikke med en særlig imødekommende stemning fra de andre skuespillere.
Crispin Glover til venstre og Jeffrey Weismann til højre
Kommentarer som “Crispin kommer ikke til at blive glad for det her”, og “Det lader til at vi har fået Crispin uden alle problemerne”, fik ham hurtigt til at føle sig som en skruebrækker og outsider. Derudover måtte han ikke fortælle nogen om rollen, eller promovere sig selv på det før 6 måneder efter den 3. film havde haft premiere. Ingen ville have ud, at Crispin Glover faktisk ikke var med i filmen. I stedet for et gennembrud i karrieren, endte det som en sidenote, og Weissman er aldrig blevet lukket helt ind i varmen sammen med de andre skuespillere, når der har været genforeninger og fejringer af filmene.
George McFly var ikke den eneste karakter, der fik en ny skuespiller. Også Martys kæreste Jennifer blev portrætteret af en anden. Claudia Wells, der spillede hende oprindeligt, var ikke i stand til at spille rollen igen pga sygdom i familien, hvorfor Elisabeth Shue blev hyret til rollen. Og modsat Jeffrey Weissman, havde hun efterfølgende en del større succes i karrieren, grundet sin rolle i filmene.
I’M BACK
Første optagedag på Tilbage til Fremtiden del 2 indeholdt meget passende filmens sidste scene. Her har Doc netop har sendt Marty afsted fra 1955 til 1985, hvorefter Marty kommer løbende, og siger at han er tilbage fra fremtiden. Det var også et direkte dyk ned i det mest komplicerede aspekt af 2’eren. Nemlig de mange scener, der genbesøger den første film, og som skulle genskabes ned til de mindste detaljer. Derfor sad filmholdet med en VHS udgave af den første film, hvor de sammenlignede scenerne inden de indspillede dem.
Ud over selve genskabelsen af flere scener fra den første film, var den anden store udfordring med fortsættelsen, at skabe fremtiden som Zemeckis og Gale forestillede sig den se ud i 2015. Fremfor et dystopisk billede, som var den generelle fremstilling i film, valgte de at gøre den farverig, positiv og livlig.
Og det store midterstykke var hoverboard jagten. Fremtidens skateboards, der svæver over jorden, i stedet for at have hjul. Hele scenen blev indspillet med en blanding af wires, ægte - meget kraftige - magneter, minutiøst detaljeret koreografi og kameratricks. Samlet var resultatet så overbevisende, at Mattel, der var mærket på Martys lyserøde hoverboard, blev oversvømmet med breve og forespørgsler om, hvor og hvornår man kunne købe det i forretningerne.
Mattel udsendte dog en replica i 2013 i fuld størrelse - der ikke kunne flyve, som blev udsolgt på ingen tid.
Da indspilningerne langt om længe var færdige på den anden Back to the Future film, var der kun tid til en lille pause. For allerede 3 uger senere, begyndte produktionen på den 3. og sidste film.
EASTWOOD… CLINT EASTWOOD
På en støvet salon bliver Marty spurgt til hans navn. Tøvende fremstammer han: Eastwood.. Clint Eastwood. Det var en kald tilbage til den første film, hvor Marty kaldes Calvin Klein pga. hans undertøj. Producerne af filmen havde været forbi den rigtige Eastwood, inden de lavede scenen, og fremlagt ideen, som han elskede, og gav sit fulde samtykke til.
En anden markant skikkelse Bob Gale og Robert Zemeckis ville have haft som en del af filmen, var Ronald Reagan. Han var en udtalt fan af den første film, og havde på dette tidspunkt netop forladt Det Hvide Hus. Derfor håbede de, at han ville sige ja til en lille rolle, som Hill Valleys borgmester i 1885. Men på trods af at være fan, takkede Reagan pænt nej.
Det gjorde Mary Steenburgen til gengæld ikke, da hun fik tilbudt rollen som Docs store kærlighed Clara Clayton. Hun var Zemeckis og Gales første og eneste valg, og for Christopher Lloyd var det første gang han fik lov til at spille en romantisk rolle.
Samtidig med at hele holdet var rykket ud i westernlandet, var post produktionen i Los Angeles på den anden film i fuld gang. Den var sat til premiere ca. 2 måneder efter produktionen var begyndt på den sidste del, så Zemeckis overlod det daglige ansvar til Bob Gale, imens han selv var på optagelse.
Men i de sidste tre uger af efterproduktionen på den anden film, mærkede Zemeckis, hvordan Michael J Fox havde haft det på den første film. Her skulle han pendle mellem optagelserne af Blomsterbørns Børn om dagen, og Back to the Future om aftenen og natten. Nu var det Zemeckis, der måtte tage direkte til Los Angeles med fly så snart dagens optagelser var færdige på 3’eren, og så kigge arbejdet igennem om aftenen og natten samt give noter, hvorefter han fik et par timers søvn, for så at flyve tilbage på optagelser.
Den 20 november var der en dags pause i optagelserne, for at Zemeckis og hovedskuespillerne kunne deltage i galla premieren på Tilbage til Fremtiden 2. Et par dage efter åbnede den i resten af landet til kæmpe succes. Herhjemme havde den premiere den 26 december 1989.
Universal havde med vilje nedtonet det faktum, at denne film kun var anden del i en trilogi. Derfor var der også en del skuffelse, da det gik op for en stor del af det uvidende publikum, at historien ikke blev afsluttet. Som en lille foranstaltning havde Universal i stedet lagt en lille teaser trailer i forlængelse af slutningen, så alle kunne få en fornemmelse af det sidste, afsluttende eventyr, der ville få premiere et halvt år efter.
Optagelserne til den 3. og sidste film i serien sluttede den 12 januar 1990. Og den 25 maj havde filmen premiere, der satte et endegyldigt punktum for den største tidsrejse serie nogensinde. Herhjemme blev punktummet sat i biografen den 13 juli 1990. Men er det nu også det endelige punktum?
FREMTIDEN…
Gennem årene har der floreret rygter om en fjerde film i serien. Men alle har været falske. Robert Zemeckis og Bob Gale fik skrevet i deres kontrakt, at de skal konsulteres og godkende yderligere film i serien. Og de har begge utallige gange udtalt, at det aldrig kommer til at ske så længe de lever. Men det betyder ikke, at Doc og Martys eventyr ikke er fortsat i andre medier.
Spilfirmaet Telltale, der har haft stor succes med deres The Walking Dead spil, lavede Back to the Future: The Game i 2010, der fungerede som en fortsættelse. Her måtte Marty tage tilbage til 1931 og redde Doc. Hele settingen i 30’ernes USA med spiritusforbuddet og gangstere, var en af de ideer Bob Gale og Robert Zemeckis oprindeligt havde haft oppe og vende, da de skulle finde historien til den anden film. Og Bob Gale var også med til at udvikle historien til spillet.
Derudover vendte Christopher Lloyd tilbage som Doc, Tom Wilson som Biff, og den oprindelige Jennifer - Claudia Wells. Og så dukkede Michael J. Fox op i et par biroller i slutningen af spillet, som fremtidige versioner af Marty. Selve Marty blev spillet af en stemmeskuespiller, der havde stor lighed med Fox.
Derudover har Bob Gale været medforfatter på flere tegneserier, med historier der foregår før, under og efter filmene.
I 1990 udkom animationsserien Back to the Future, der løb i 2 sæsoner, og i år fik Back to the Future: The Musical premiere i London. Så selvom der ikke kommer flere film, er fremtiden for universet alligevel ikke skrevet endnu.
Køb trilogien her
Elias Eliot er den ene halvdel af den populære podcast ‘Han Duo’, og grundlægger af filmfestivalen ‘Blodig Weekend’. Fremover vil han her på Coolshop komme med anmeldelser af film og spil, samt anbefalinger og baggrundshistorier på ældre titler.
