Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Borderlands 3 guide: Den bedste Vault Hunter til dig

Amara, Zane, Moze eller FL4K. Hvilken Vault Hunter skal du vælge for at få den bedste start i Borderlands 3?

Af: Jakob Qvist Odfeldt
13. september 2019 12:06

Det er måske det vigtigste valg, du skal tage i år. 

Heldigvis er alle fire Vault Hunters i Borderlands 3 spækket med sjov og vanvid. 

Meeen. 

De er alle fire designet forskelligt med forskellige playstyles, så det hjælper at have lidt viden, før du fyrer op for spillet. 

Vi guider dig igennem her. 

Amara 

Race: Siren
Spillestil: ATTACK, ATTACK, ATTACK!
Kendetegn: Hun har 6 ekstra arme… *Ahem*, ser du også muligheder? 

Hvis du kunne lide at spille som Brick i Borderlands og Kreig i Borderlands 2, så bør du overveje Amara. Hun svarer til de to mikset sammen. “Det bedste forsvar er et angreb” er hendes motto, da hun kommer uden support eller defensive abilities. 

Amara er til dig, der kan lide at gå lige til kødet. Hun har det bedst, når hun er omringet af fjender, og det er da også her, hendes powers gør mest skade - når fjenderne er tæt på.

Amara forlader aldrig en kamp, så hvis du kan lide at spille aggressivt, så bør du vælge hende. Hvis du modsat er til sniperrifler og granater, skal du ikke vælge Amara. Vi vil heller ikke råde dig til at vælge Amara, hvis Borderlands 3 er dit første Borderlands, da de 3 andre Vault Hunters er lettere at kontrollere. 

Zane

Race: Operative
Spillestil: Stealth
Kendetegn: Han vil hellere sidde på en bar og drikke

Zane kan noget fedt. Han er bevæbnet til tænderne med granater og kan dermed skabe en eksplosion af kaos og teleportere sig væk derfra med det samme. Kujon? Næ. Dette er muligt, da Zane er udstyret med en Digi-Clone abilitiy. 

Digi-Clone er Zane’s digitale klon, der kan tilkaldes, når der skal distraheres, reloades eller genoplives. Med Digi-Clone kan Zane genoplive sig selv, hvis han ender i en ‘Fight for Your Life’ situation.

Zane er også god til at trække sig tilbage og pløkke knoppen af fjenderne med sin sniperriffel eller drone. Også er han skidesjov. Han vil konstant minde dig om, at han hellere vil sidde på en bar og drikke end at være på slagmarken. 

Moze 

Race: Gunner
Spillestil: *Pew, pew, pew* 
Kendetegn: En pistoltosse, der er venner med en mekanisk bjørn

Moze er til dig, der ikke har spillet Borderlands før. Hun er vild med våben og er trigger happy, men vanviddet starter først for alvor, når hun hopper ind i sin mekaniske bjørn. Den er muligvis lidt overpowered, men det er en god ting, hvis du vil have en blød start til Borderlands. 

Bjørnen er kun tilgængelig i korte ryk, men når den er, gør det ondt. Iron Bear er fra start udstyret med: V35 Grenade Launcher, en Minigun og en Railgun, og der kommer flere undervejs. Selvfølgelig med fuld våben customization. 

Iron Bear er Borderlands svar på Power Armor fra Fallout. 

Moze er lige så dødbringende, når hun er på fødderne med sine nådeløse skill trees. Både offensivt og defensivt. Du får det bedste fra begge verdener.

FL4K 

Race: Beastmaster
Spillestil: Gør for Guds skyld brug af dyrerne 
Kendetegn: Han har årskort til Zoologisk Have

Det er vigtigt at forstå, at du kun kan udnytte FL4K’s fulde potentiale, hvis du bruger hans dyr,

FL4K er træt af mennesker og har lavet sin egen, lille wolfpack bestående af 3 “kæle”-dyr. Hver gang de dræber, tæller det som et kill, og de kan genoplive FL4K, hvis han går i knæ. De 3 dyr opfører sig forskelligt, så du har rig mulighed for at eksperimentere, hvad der passer din spillestil bedst. 

FL4K er også en formidabel sniper, da han kan holde sig i baggrunden, mens dyrerne går til angreb. Hvis du er til stealth, bør du overveje FL4K.

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Find den bedste airfryer: En ultimativ guide
29. januar 2024 09:55
Guides
Den bedste øjencreme til dine behov
24. januar 2024 13:15
Guides
Find den bedste tørshampoo og lær at bruge den effektivt
11. januar 2024 14:45
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)