Call of Duty: WWII - tilbage til rødderne

»No mission too difficult. No sacrifice too great.«

Der går cirka syv sekunder før du modtager et projektil direkte i nakken. Din makker har gemt sig oppe i et klokketårn med snigskytteriffel. Han er en camper — en skændsel — og har efterladt dig i stikken. Du spawner ind igen, men møder samme skæbne. Rundt om dig flyver den ene jetpack rundt efter den anden. Som en sværm af bier suger de alt spilleglæde ud af dig. 

DU ER RASENDE! 

»Hvad er det her for noget?! Det kan umuligt være Call of Duty!«, skriger du i vildskab, mens du langsomt, men sikkert bliver mere og mere overbevist om, at Call of Duty har mistet sit mojo. 


Over i hjørnet — henlagt af skygger — står Battlefield med et smørret smil og rækker hånden ud efter dig. Du overvejer det, men ryster tanken af dig. Som den selvudråbte og hardcore CoD-gamer du er, kunne du aldrig finde på at gå over til konkurrenten. 



MEN — hvis tingene flasker sig, kan du roligt slå ro i sindet. Activision har hermed bekræftet, at det næste Call of Duty går tilbage til sine rødder. Spillet får titlen: Call of Duty WWII, har release d. 3. november 2017 og vil blive udviklet af den anerkendte spilproducent: Sledgehammer Games, der blandt andet har stået bag Call of Duty: Modern Warfare 3 og Call of Duty: Advanced Warfare.

I et interview fortæller Eric Hirshberg — CEO hos Activision —, hvorfor de vælger at gå tilbage. Et valg, der blev taget tilbage i 2014:

»These things are always a dialogue because you have to have a creative team that’s passionate about the opportunity. The good news is that when we sat down with the leaders at Sledgehammer they were immediately super excited about it and they came back with a huge vision not just for how to take us back to our roots, but a lot of new ideas to make it fresh as well.«



Campaign



Nogle fordyber sig i historien med lys i øjnene og høj puls, andre springer over den og hopper direkte ind i multiplayer-kaoset. Om du er til det eller ej, har Call of Duty-franchisen formået at skabe forskellige campaign-universer og fortællinger gennem tiden, der har væltet os bagover. 



I Call of Duty: WWII vil du spille som den 19-årige Ronald Daniels. En ung mand fra Texas, der går under navnet “Red”. 
Ronald Daniels er ikke den typiske supersoldat i dette spil. Han er en uerfaren knægt, der er rejst til Europa for at kæmpe side om side med sin bedste kammerat — og resten af de amerikanske tropper. 



Sledgehammer Games har afsløret, at der ikke vil være ‘auto-regeneration of health’ i campaign. Førhen kunne du storme af sted som en hovedløs kylling og modtage 6-7 kugler i ægte 50 Cent-stil uden bekymringer. Hvis du tog dækning, var dit ‘health’ tilbage igen efter 10 sekunder. Det er hermed slut i Call of Duty: WWII. 
På din færden gennem de europæiske krigzoner, skal du nu undervejs søge hjælp hos ‘medics’ — der nu er din eneste hjælp for at få din ‘health’ tilbage. 
Samme historie med ammunition. Hvis du løber tør, er du nødt til at spørge din trup efter et nyt magasin. Hold dem tæt — og hold dem i live. 



Multiplayer





Call of Duty’s kød og kartofler er multiplayer-delen. Her har vi grædt, grint og holdt os for ørene, når en 12-årig har skreget sine frustrationer ud gennem en slidt mikrofon. Vi skal selvfølgelig ikke snydes for multiplayer med Call of Duty: WWII.



Activision og Sledgehammer Games har meldt ud, at multiplayer-delen i Call of Duty: WWII vil blive afsløret til E3 2017, der er den årlige spil-konference i Los Angeles.

Hertil kommer det første indblik i multiplayer:

War: This narrative-driven mode brings a gripping new layer of excitement to Axis vs. Allies team play.


Divisions: A new approach to Create-a-Class and character customization as you enlist in a division and progress through the ranks.


Headquarters: A brand-new, social feature for Call of Duty, where you rally and interact with your fellow soldiers.

Zombies



Jep — de er tilbage. Og hvem elsker ikke at flå huller i en zombie med et maskingevær. 

Activision og Sledgehammer Games har annonceret, at Nazi Zombies er tilbage i Call of Duty: WWII.



Her er det første indblik: 



»The definitive World War II next generation experience also introduces Nazi Zombies, an all-new cooperative mode featuring a unique standalone storyline set during World War II that’s full of unexpected, adrenaline-pumping action.«



Flere detaljer vil blive afsløret på en senere dato. Stay tuned! 



Bonus


Skuespiller Josh Duhamel — der blandt andet har medvirket i Transformers — er involveret i det nye spil.
De allerførste in-game-billeder blev ved et uheld postet på den officielle Call of Duty-side, der viste billedet af en soldet, der unægteligt lignede Josh Duhamel. 

Spekulationerne tog fart, og i sidste måned postede Josh Duhamel et billede på Twitter af ham selv i et såkaldt motion-capture suit. Han begyndte for nylig at følge @CallOfDuty på Twitter. 



I går blev det afsløret, at Josh Duhamel minsandten er med — og spiller en stor rolle i campaign. 




VI KAN IKKE VENTE! Skriv den 3. november i kalenderen og gør det med den største tusch, du kan finde!

Release: den 3. november 2017

27. april 2017 09:59

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handleVis kurv

Oops!

Gå til toppen