Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

De 5 vildeste spiludgivelser i maj

Du løber muligvis stadig rundt og blæser dommedagskulten i stykker i Far Cry 5, eller statuerer et faderligt forbillede i God of War, men det er ny måned! Og sikke en måned for spiludgivelser.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
4. maj 2018 11:39

Det er fredag i dag, og du har muligvis en lille date med en øl eller to, så vi forstår udmærket godt, hvis du ikke orker at læse en “lang” artikel.

Derfor kan vi også glæde dig ved, at vores gode venner inde på Pixel.tv har lavet en opsamlingsvideo om de 5 fedeste spiludgivelser i maj.

Vi har udvalgt 4 af de 5 spil, som vi vil gå i dybden med her i teksten.


To exclusives lander i denne måned. En til Playstation. En til Xbox, og vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvilken der får det til at kilde mest. Det må du bedømme.

1. Detroit: Become Human

Udgivelsesdato: 25. maj 2018
Platform: Playstation 4
Forudbestil

Det er mørkt, lettere dystert faktisk, men vi havde ikke regnet med andet. Quantic Dream, der står bag spil som Heavy Rain og Beyond: Two Souls, er tilbage med ét af de mest ventede spil i 2018.

Scenen er sat i Detroit i år 2036, hvor androids og robotter vandrer blandt befolkningen og udfører jobs, der før blev klaret af mennesker, hvad enten det er husholdning eller sikkerhed. Noget er dog anderledes.

Robotterne begynder at udvikle menneskelige følelser og beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Revolutionen starter, og det vil du opleve gennem øjnene på de tre hovedpersoner: Kara, Markus og Connor. Hvis du har set iRobot, så ved du udmærket godt, hvad du har i vente.


2. State of Decay 2

Udgivelsesdato: 22. maj 2018 (Xbox)
Platform: Xbox One og PC
Forudbestil

Hvem siger, at Playstation får alle de gode exclusives? State of Decay 2 bliver uden tvivl den ultimative overlevelsesoplevelse i en postapokalyptisk verden. Du har mulighed for co-op med op til 4 personer, så gå allerede i gang nu med at vælge dine bedste makkere.

Spillet drejer sig om overlevelse i en barsk og nådesløs verden. Du skal opbygge et sikkert shelter, indsamle supplies og holde zombierne i skak. Materialer, føde og vand er en mangelvare, så brug det fornuftigt.

Du kan skræddersy din egen spiloplevelse sammen med dine kammerater. Dette er jeres overlevelse, og I overlever kun, hvis I arbejder sammen. Eller sigter efter hovedet.


3. Donkey Kong Country - Tropical Freeze


Udgivelsesdato: 4. maj 2018
Platform: Nintendo Switch
Køb nu

Vores allesammens abekat er tilbage, og han ser bedre ud en nogensinde før — på Nintendo Switch. Spillet har været ude på forskellige Nintendo-konsoller i et stykke tid, men kommer altså nu endelig til Switch.

Donkey Kong Country - Tropical Freeze har allerede opnået en samlet score på 9.6 på Metacritic og bliver beskrevet som et af de mest underholdende, smukke og magiske spil længe. Det her er et spil for hele familien, men også et spil, der vil give dig street-credit, da alt ikke er så nemt, som det måske ser ud.

Du kan udforske hele 6 verdener i Switch-versionen, og så vil du blive præsenteret for en ny spilkarakter: Funky Kong!


4. Dark Souls: Remastered


Udgivelsesdato: 25. maj 2018

Platform: PS4, Xbox One, PC og Switch
Forudbestil

Lad os sige det, som det er.

Du kan ligeså godt forberede dig på at smadre en controller eller to. Du vil dø. Mange gange. Du vil dø for enden af et sværd, med en økse i maven, smadret af en kampsten, spiddet på hugtænder; du vil blive forgiftet, spist, dolket og skubbet af klipper.

Dark Souls er død og ødelæggelse, og hvis du ikke kan klare mosten, er dette spil ikke for dig. Men tør du tage udfordringen op, vil du opleve en spændende, levende verden i et af de bedste spil i nyere tid — nu i remastered.



Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Coolshops 2023 spilopdatering: »Her er de 5 største spiludgivelser, vi ser allermest frem til i år«
3. august 2023 10:54
Gaming & Film
Hvad skal vi spille i år? »Her er de 10 spiludgivelser, vi ser allermest frem til i 2023«
13. januar 2023 09:45
Gaming & Film
Sommerens gaming update: Her er de 10 største spiludgivelser, vi glæder os allermest til i år!
29. juli 2022 12:32
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)