Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Den ultimative oktoberfest-guide

Det er igen blevet tid til bølgende kavalergange og skummende fadøl i lange baner.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
27. september 2018 12:34

Vores sydlige naboer ved, hvordan man fester. Lige siden starten af 1800-tallet har der nemlig været oktoberfest i München, hvor man i 16 til 18 dage drikker øl nonstop og fyrer den af i traditionelt tyrolertøj. 

En himmelsk kombination bestående af schlager hits, kolde øl og afslørende kostumer? Ja, bitte!

Hvis du også er til øl, f— og hornmusik, er oktoberfest lige noget for dig. Læs vores guide lige her. 

Det skal du have på 

Synes du, at oktoberfest-tøj – bedre kendt som Lederhosen og Dirndl - ligner noget fra Sound of Music? Lad dig ikke narre af det rolige og romantiske ydre. Folk iklædt denne type tøj er nemlig hardcore party animals, som bunder litervis af øl. Faktisk bliver der drukket omkring 7,7 millioner liter øl til oktoberfesten i München. Med andre ord: Den tyske effektivitet svigter aldrig. 

Som mand skal du hoppe i et par Lederhosen og fuldende looket med en skjorte, en hat og et par lange strømper. Kvinderne bærer en Dirndl-kjole med forklæde og et nydeligt udsyn til attributterne. Hvis du vil vide mere om de traditionsrige dragter, kan du se en infografik om oktoberfest-tøj her

Grafikken giver dig brugbar viden såsom, hvordan sløjfens placering på en Dirndl afslører civilstatus (rimelig nyttig info hvis du skulle spotte en sprød Fräulein). Protip: Gå efter sløjfen bundet i venstre side – så undgår du jaloux mænd og drunk fights. 

Hvis du foretrækker at bruge det meste af oktoberfest-budgettet på våde varer, kan du sagtens finde tyrolerkostumer til mænd og kvinder, som koster under 300 kr. 

Rød Dirndl-kjole til 239 kr.
Lederhosen med hat til 239 kr. 

Det skal du drikke

Øl er det vigtigste en stor del af oktoberfest. Derfor er der da heller ikke noget, der hedder en lille øl til denne geniale fest. Øllet serveres i stedet i literskrus, og er du til den originale oktoberfest i München, får du serveret en særlig øl brygget til lejligheden. Alkoholprocenten ligger på omkring 6 % – det vil sige, at vi er på et rutineret guldølniveau her. 

Bunder du ét ølkrus til oktoberfest, er du altså knap fire genstande rigere. Husk derfor at køre rigeligt med wienerschnitzel og wurst indenbords, hvis du ikke vil gå kold for tidligt. 

Finder din oktoberfest sted i Danmark, skal øllen naturligvis stadig være tysk og gerne fra München. Vi kan anbefale ”The Big Six”, som alle producerer oktoberfest-øl:

Augustiner
Hacker-Pschor
Hofbräuhaus
Löwenbräu
Paulaner
Spaten
Prost!

Det skal du lytte til 

Traditionelt er det brass bands, der spiller op til dans (læs: lidet flatterende bevægelser stående på en bænk med et ølkrus i hånden) til oktoberfest. Uanset om musikken er live eller strømmer fra højtalere, er det naturligvis schlager-genren, der sætter den helt rette stemning. 

Lav eventuelt din egen playlist inden, så du kan lære alle sangene og skråle med på dem i din kæmpe vælter gode feststemning. ”Ein Prosit” er for mange sangEN, men også internationale klassikere som ”Hey Baby”, ”Sweet Caroline” og ”Next Door to Alice” er kærkomne oktoberfestsange – gerne i et eurotrash remix a la DJ Ötzi.

Kom godt i gang med disse oktoberfest cd’er

Lyder tyske flødefyre og livlige toner ikke just som oplagte partytunes? I så fald tager du helt fejl. Tænk blot på after-ski (det kan du -måske- huske). Her plejer platte schlagerhits ikke ligefrem at hæmme festen, og det gør de bestemt heller ikke til oktoberfest.

Her skal du være 

Der er ingen tvivl. The real deal inden for oktoberfest er den bayerske by München. Her startede festen for over 200 år siden, og den er fortsat lige siden. I dag strømmer mere end seks millioner mennesker fra hele verden til byen, hvor de fester i store øltelte. 

 Øltelt i München. Foto: Depositphotos / Paha_L

Hvis du ikke er en hardcore oktoberfest-fan, som ligefrem rejser for formålet, er der heldigvis også en lang række oktoberfester i Danmark; lige fra den mindste flækkes forsamlingshus til storbyernes arenaer. 

En anden mulighed er at holde din egen oktoberfest, hvor du inviterer vennerne om til en omgang bayerske frivoliteter. Stil tyske delikatesser på bordene, læg øl fra ”The Big Six” på køl, sæt schlagermusik på anlægget og ifør dig tyrolertøj. Det er opskriften på en uforglemmelig aften – hvis øllene da ikke forårsager for mange blackouts. 

Gode råd til dagen derpå

Det er ikke utænkeligt, at du får ondt i hovedet efter umenneskelige mængder øl og Hansi Hinterseer på max volume. Tro os, det sker for selv de bedste. 

Plej din post-oktoberfest-krop med tømmermændsklassikere som søvn, panodiler, vand og salt. Til at opfylde sidstnævnte behov kan vi anbefale saltkringler - en såkaldt Brezel - til de tapre krigere, som stadig er i bierfest mode trods en såret lever. 

Et andet godt tip til dagen derpå er gaming. Lad dig pleje af din sofa og konsol og bliv ført væk til en verden, hvor tømmermænd er erstattet med biltyveri, zombier og meningsløs vold. Ah. 

Se vores bud på fem gode tømmermændsspil, som kan hjælpe dig i nød.

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Airfryer tips og tricks: »Den ultimative guide til airfryer madlavning«
13. marts 2023 14:35
Gaming & Film
Det ultimative gaming-setup anno 2023: »Skab den ultimative SteelSeries kommandocentral«🖱️🎧🔥
1. februar 2023 10:41
Trending
Alt om Kollagen: Den ultimative guide til evig ungdom
5. januar 2023 10:12
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)