Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Groundhog Day (1993) - Elias Eliot anbefaler

Et kig tilbage på en af de største komedie klassikere.

Af: Elias Eliot
8. juni 2020 11:27

Af: Elias Eliot

Hvor mange gange er du vågnet op om morgenen med følelsen af, at selvom dagen er ny, så føles den som den foregående dag? Og dagen før endda? De samme rutiner, samme arbejde. Og hvad kan du gøre for at ændre det? 

Det er nogle af temaerne i Harold Ramis klassiske komedie med Bill Murray i hovedrollen som den egocentriske, arrogante og selvforherligende vejrmand Phil Connors, der sendes til den lille by Punxsutawney, for at dække kyndelmissen, og den årlige tradition, hvor et murmeldyr kigger frem. 

Ser den sin egen skygge, er det ensbetydende med yderligere 6 ugers vinter. Phil gør det absolutte minimum af hvad han skal, og kan ikke komme ud af byen hurtigt nok. Men da han vågner næste morgen, er han tilbage i samme seng som dagen før, med samme sang i radioen - og en gentagelse af den dag han lige har gennemlevet. 

Køb Groundhog Day på Blu-Ray

Mange har siden filmens udgivelse spekuleret i. Hvor længe Phil egentlig befinder sig i sit tidsloop. Harold Ramis har selv sagt, at det er et sted mellem 30 og 40 år, vurderet ud fra de egenskaber og evner Phil opøver gennem sin tid i byen. 

Manuskriptet til filmen var oprindeligt en del mørkere, end det færdige produkt - selvom nogle af de mere dystre elementer er bibeholdt - især da Phil synker længere og længere ned i en depression og ligegyldighed overfor verden og livet. Men Harold Ramis gik efter en mellemting mellem den oprindelige tone, og en der var mere tilgængelig og opløftende. 

Resultatet er en film, der både fungerer som en ren komedie, men også en film, der stiller spørgsmål til det liv mange ender med at leve - nok ubevidst - hvor man kommer til at befinde sig i en rutine, der hurtigt kan føles som én lang gentagelse. Og hvor bitterhed og selvberettigelse kommer til at overskygge det meste. Og hvad gør man så? Lader det stå til, eller tager en beslutning om, at gøre livet bedre både for sig selv og andre? 

Bill Murray kan som få finde sympatien i det arrogante røvhul, og bærer filmen som Phil Connors, dog med uerstattelig støtte fra Andre MacDowell, Chris Elliot og Stephen Toblowsky som den alt for pågående klassekammerat til Phil, der overfuser ham midt på gaden. 

Desværre var arbejdet bag scenen ikke så opløftende. Bill Murray og Harold Raimis havde flere sammenstød, og endte med slet ikke at snakke sammen, andet end højst nødvendigt, under de resterende optagelser. Det betød også enden på et mangeårigt samarbejde, der havde ført film så som Røven af 4. division og Ghostbusters 1 og 2. De blev dog genforenet måneder inden Harold Ramis død i 2014. 

Groundhog Day var en succes ved premieren i 1993, og har kun vokset i anseelse og popularitet siden. Den har både fået et italiensk remake og en musical version. Men på trods af succesen, har der aldrig været tale om en decideret fortsættelse. Dog vendte Bill Murray tilbage  til rollen, sammen med skuespillerne Stephen Toblowsky og Brian Doyle-Murray, i en Jeep reklame, der blev vist under Super Bowl i år. 

Og på spilfronten udkom VR spillet Groundhog Day: Like Father, Like Son I 2019., hvor du spiller Phil Connors søn, der havner i Punxsutawney, og et nyt tidsloop. 

Men originalen fra 1993 står stadig som en af de bedste komedier der nogensinde er lavet, og ligesom Phil Connors egen dag, er det en film man kan se igen og igen og igen.. 

Elias Eliot er den ene halvdel af den populære podcast ‘Han Duo’, og grundlægger af filmfestivalen ‘Blodig Weekend’. Fremover vil han her på Coolshop komme med anmeldelser af film og spil, samt anbefalinger og baggrundshistorier på ældre titler. 

Køb Groundhog Day på Blu-Ray

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Kæledyr
Kæledyrs Kim Anbefaler: »Lad mig hjælpe dig med at finde det næste måltid til din behårede ven«
15. maj 2023 13:17
Guides
Vores skønhedseksperters anbefaler: »Disse 10 produkter burde du købe under Coolshop Beauty Days«
25. april 2023 14:38
Livsstil & Tech
Coolshops skønhedseksperter anbefaler: »Her er 5 produkter, du skal købe i vores 'Beauty Days udsalg'«
6. oktober 2021 14:14
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)