Når jeg blir’ rockstar - en kick-ass guide til din rockstart

Kvinder? Penge? Berømmelse? Hvis du vil rocke, har du brug for et instrument. Her får du håndbogen for op- og nedture, der er ved alle dine rock-muligheder.

Scenen er sat. En cocktailbar. Mørket er faldet. Du har endelig taget dig sammen og bevæget dig ud på datingens utilgivelige krigszone. Det er månedens tredje forsøg, og du sidder her igen med en sød pige. I ser jer selv som pæne mennesker, der tager tingene med ro. Det har hun i hvert fald forklaret dig. Du har lige hentet et par lyse pilsnere med bismag af hyldeblomst, da du undskylder dig og går ud på toilettet.
Da du vender tilbage, er hun forsvundet. Din dame. Én har snuppet hende for næsen er dig.
Én er rockstjernen.

Der opstår lynhurtigt akavede sociale mislyde, når dine venner begynder at kloge sig om musik. Du kender det. Evige diskussioner om ‘vigtig vinyl’ fra folk klædt i t-shirts prydet med ikoniske logo-bands. Dem, der roder med nyopstartede og vigtige bands, der reelt fungerer som en druk-hobby - og i bund og grund kun handler om at komme væk fra konen.

Det bliver sjældent indrømmet, men vi har alle copy/pastet top 10’eren fra radioen over på vores playlister. Naturligvis er du ingen undtagelse, og inden du kommer for højt op på hesten, kommer der her lidt ammunition til dig, der sidder og læser med iklædt hullede jeans og drømmer om rockstarlivet og kvinderne. Hvor skal du begynde? Læs med her:


Piano/keyboard






Hvorfor var Mozart så pissegod til klaver? Livet er uretfærdigt.
Hvis du læser dette, og du på et eller andet tidspunkt i dit liv har spillet et instrument, er der stor sandsynlighed for, at det har været et piano eller keyboard. Keyboardet er af mange grunde et af de bedste instrumenter til at introducere dig for musikkens verden. Spørg selv Sigurd og hans bjørnetime. 

Du kan hurtigt skabe en smuk ballade med et keyboard, da der er mange niveauer af selve piano-spillet. Frygt ej, selvom Mozart er lysår foran dig - er læren af pianospillet så alsidigt, at du kan bevæge dig stille og roligt frem i eget tempo - og altid forbedre. 


Prislisten er bred - og du behøver ikke bruge en formue for at komme i gang. Oh ja, så er det i øvrigt også lettere at lære at spille piano, end det er at spille på guitar. Tro mig, jeg spiller begge.
Der er kun ét problem med pianoer - de er store og kan være tunge. Løsningen er dog simpel: hold dig fra pianoet og gå med keyboardet - og husk for Guds skyld lektionerne. De er essentielle ved enhver opstart af et instrument.


Bas





Ah, ja. Bas - fattigmandens guitar. Til jer der ikke ved det, er en bas dybest set en guitar med fire strenge og en længere “krop”. Den største optur ved en bas er, at det er helt utroligt nemt at forfine spillet - indenfor et par måneder vil du være i stand til at tackle alle dine yndlingssange (afhængigt af, hvad du lytter til - selvfølgelig). 



Men jeg vil lige gøre det klart: jeg siger IKKE, det er nemt at lære at spille på bas. Det tager lang tid - og en hulens masse dedikation at blive dygtig til alle instrumenter. Men lige præcis med basguitaren, får du et instrument, du kan blive nogenlunde til efter kort tid. Hvis du vil rocke hurtigst muligt, er basguitaren vejen at gå.

Det sjove ved bas er, at nedturen både er en velsignelse og en forbandelse: 
Den gode nyhed er, at hvis du beslutter dig for at gøre en karriere som bas guitarist, vil du altid kunne finde arbejde. Den dårlig nyhed er, at basguitaren ikke er nær så cool som den almindelige guitar.


Trommer



Trommer er kort fortalt - cool! For at sætte gang i dansegulvet, skal du blot pakke trommesættet ud.
Trommerne løsriver sig fra selve melodien, da tilgangen til at spille dem er lidt anderledes end andre instrumenter. Trommeslagere spiller rytme og beats - ikke melodier og harmoni. Og ja, du har gættet rigtigt. Nedturen er størrelsen. De er et helvede at transportere - og nej, de kan ikke være i en Suzuki Swift - bare lige til info.


Trommerne er - ligesom keyboardet og basguitaren - et lettere instrument at lære. 
Ser du, trommer er som regel et rytmeinstrument, der er designet til at holde rytmen af melodien, så resten af bandet kan gå amok. Men efterhånden som du bliver bedre med tromme-tryllestavene, kan du bringe din indre Lars Ulrich frem. Det bliver skægt, uhæmmet og energisk. The sky is the limit!

Pssst: vi sælger også ørepropper.

Guitar




Med charmeklud og akustisk guitar står du og synger om dengang, du som ung tabte dit hjerte til en ung sigøjner. Kan du set det for dig? Måske har du bare brug for at spille guitar til husbehov. Når alt kommer til alt, er det bare lidt fedt at kunne tage sin guitar frem - og faktisk spille på den. Ja, det er korrekt - piger elsker mystiske guitarister. Vi andre elsker musikken - og du får ikke mere ud af musikken end med en guitar.


Med en spade i hånden, kan du komme omkring alle genre og hjørner af musikkens verden. Men husk - at være guitarist er kun sejt, hvis folk ved, at du kan spille på den - det tæller ikke at gemme den væk i et støvet hjørne. Guitaren er det instrument, der er mest over-ejet og under-udnyttet på verdensplan. En skam - egentlig. 

Den største nedtur ved guitar-branchen er, at du vil møde enorm konkurrence. Herfra og til Rom vil du møde entusiatiske, unge kamphaner, der alle kæmper om at blive hørt - og berørt.
Hvad er en guitarist? Ham, der løb med din kæreste. Og nej, jeg spiller ikke guitar.



Stemmen




Aha, den havde du ikke regnet med, havde du… 

Men jo, din smukke sangstemme slipper ikke - og ja, stemmen er i virkeligheden et instrument - og et temmeligt vigtigt et af slagsens. Der er ingen opture eller nedture her. Enten kan du synge - eller så kan du ikke. Længere er den ikke.

Der findes ikke en større velsignelse end at have en fed sangstemme - og der findes ikke en større forbandelse for andre - hvis du udelukkende tror, at du har en fed sangstemme. 
Nu er de fleste mennesker ærlige nok overfor sig selv til at vide, hvorvidt man kan synge eller ej. Men for jer, der stadig løber rundt med vrangforestillinger, kommer her et hint til, hvordan du finder ud af det:
Hvis det kun er din mor, der har komplimenteret din sangstemme, er det et dårligt tegn.



Rock løs med musikinstrumenter her fra Coolshop. Vi forhandler alle typer af musikinstrumenter. Slå løs på trommer, smelt pigehjerter med en guitar, opnå de dybe toner med basguitaren, giv Mozart kamp til stregen med keyboardet og skrål løs i en ny og lækker mikrofon. Alle instrumenterne bliver leveret med fri fragt - og prisen er altid med prisgaranti. Se det store udvalg liiige... HER!

Du vil ikke fortryde det - held og lykke!

5. april 2017 14:06

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger ?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handle Vis kurv

Oops!

Gå til toppen