Coolshop Premium medlemsbetingelser




1. Fordele

Coolshop Premium medlemskab er en klub, hvor du har adgang til specielle medlemstilbud på produkter på Coolshop.com.

Vi er faktisk så sikre på vores priser, at hvis du finder prisen billigere giver vi dig prisgaranti + 10% ekstra i rabat! Dette gælder alle betalende medlemmer

60 dages returret- Fortryder du købet kan du returnere uåbnede produkter i hele 60 dage fra afsendelsesdatoen!

Du får 4 års garanti med Premium ved uafbrudt medlemskab

Der er altid gratis fragt og fri porto når du er Premium-medlem.

Du kan gratis vælge at handle med Klarna Faktura når du er Premium medlem. Værdi 29 kr./ordre.Info om Klarna

Premium-medlemmer har adgang til special Premium-hotline på telefon 7262 6800. Telefonen har åbent mandag til torsdag fra 09-17 og fredag fra 09-16. Husk at have dit ordrenummer klar, når du kontakter support. Bemærk: Dette telefonnummer kan kun benyttes af Premium-medlemmer.

2. Bestilling

Du modtager en e-mail bekræftelse fra no-reply@coolshop.dk når du har gennemført betalingen, og har desuden altid adgang til din ordrehistorik på Coolshop.com via din konto.

Medlemskab kan tegnes af privatpersoner, der er fyldt 18 år. Der vil på de fleste produkter være et maximalt køb på ét stk. pr. produkt pr. medlemskab, da man ofte køber under indkøbspris. Vi forbeholder os ret til at efterfakturere den normale salgspris for ikke Premium medlemmer ved køb af flere af samme vare inden for 30 dage.

3. Abonnementsbetingelser

Ved din tilmelding accepterer du, at Coolshop må trække det aftalte beløb månedsvis. Du får den første måneds medlemskab for 0 kr., herefter har du adgang til alle Premium-tilbud for kun 39 kr. om måneden i et løbende månedsabonnement, og kun så længe du selv ønsker det. Ved ændring af medlemsprisen på Coolshop Premium vil du blive informeret via e-mail fra no-reply@coolshop.dk, samt på din Coolshop-konto her.

4. Opsigelse af medlemskab og bindingsperiode

Du kan til enhver tid opsige dit løbende abonnement. Opsigelsen af abonnementet skal ske på din Coolshop konto her

Opsigelsen påvirker ikke den købte tid, der allerede er aktiveret på dit medlemskab.
Ved udmelding mister du evt. resterende tid af gratis perioden på 30 dage Coolshop Premium. Indmelder du dig igen vil du være betalende medlem fra første dag, da du har benyttet din gratis periode. Bemærk også at ved opsigelse frafalder din 4 års garanti på produkter der måtte være købt inden for perioden af medlemskabet

Hvis dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, kan du taste dit nye kortnummer på din Coolshop-konto her, og derved opretholde dit medlemskab. Produkter der er bestilt i medlemperioden bliver leveret, også efter at medlemsperioden eventuelt er afsluttet.

5. Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold

Indmeldelsen er bindende fra det øjeblik du bestiller et produkt, og derved tager dit medlemskab i brug, eller når der er gået 14 dage fra indmeldelsen. Kortholder er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, med mindre abonnementet i mellemtiden er opsagt jf. ovenstående regler for opsigelse.

6. Fortrydelsesret

Til dit abonnementskøb er knyttet den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage. Du kan kun fortryde, hvis du ikke har taget dit abonnement i brug indenfor de 14 dage. Du tager dit abonnement/din serviceydelse i brug, når du ved hjælp af dit abonnement gennemfører et køb.