Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Glem coronaen med de bedste single-player campaigns i nyere tid

Er virkeligheden dum i øjeblikket? Tag høretelefoner på, tryk play og glem det hele for en stund med de mest medrivende single-player historier.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
30. marts 2020 14:05

Har du lidt ekstra tid på hænderne? Så grib en controller. 

Et godt, velskrevet spil kan sagtens skabe samme virkelighedsflugt som en god film eller en spændende krimiroman.

Vi har fundet nogle af de bedste campaigns, der giver dig masser af underholdning indendørs. 

Red Dead Redemption 2 

Køb her

RDR2 behøver efterhånden ingen introduktion. Det er det The Wild West i den flotteste, mest levende open world, der smider dig i støvlerne på Arthur Morgan. 

Du kan sagtens bruge fire timer i spillet uden rigtigt at komme nogle steder. Der skal skydes hjorte og indsamles mad til jeres camp, hesten skal børstes og fiskestangen skal passes.Har du ikke spillet det endnu? Så går du glip af et af de bedste spil i nyere tid, og der har aldrig været et bedre tidspunkt til at komme i gang.

Læs også: 79 fantastiske detaljer i Red Dead Redemption 2

Fallout 

Køb Fallout 4 

I de forskellige Fallout spil træder du ud i en verden, der er ødelagt af atomkrig. Hvis vi går udenom de originale Fallout spil og det sagnomspundne 76, startede det hele i Fallout 3, senere Fallout: New Vegas og nu Fallout 4. 

De tre spil er fyldt op med sjov dialog, levende verdener og faretruende udfordringer. Der er blevet kælet for single-player historien, og vi garanterer, at du glemmer den grumme virkelighed for en endnu grummere virtuel virkelighed. 

Hvis du har spillet samtlige Fallout og vil prøve noget nyt, bør du kigge på The Outer Worlds. Det er fallout, bare i rummet. Spillet er skabt af Obsidian, der står bag New Vegas.

Læs også: Er The Outer Worlds bedre end Fallout? 

The Witcher 3 

Køb her 

Du har muligvis allerede ædt serien på Netflix. Måske uden at have spillet selve spillet? Det er en fejl, for The Witcher 3 er ét af, hvis ikke dét mest medrivende single-play spil nogensinde. Den enorme verden er spækket med oplevelser, kærlighed, fjender, humor og underholdning.

Selv hvis du bare holder dig til main quest, får du en oplevelse ud over det sædvanlige. *Det er i øvrigt meget billigt i øjeblikket. 

The Last of Us 

Køb her 

Mens vi venter på The Last of Us 2, kan du varme op med det originale spil, der blev lovprist af samtlige anmeldere. Fortællingen gør de fleste filmmanuskrifter til skamme, og man har sjældent levet sig så meget ind i et par spilkarakterer før. 

Hop på vognen nu - eller spil det igen, hvis du har det liggende. Så er du er klar til årets mest ventede spil. 

Læs også: 38 fantastiske detaljer i The Last of Us 2, du bør kende 

The Legend of Zelda: Breath of the Wild 

Køb her 

Nintendo-folket skal naturligvis ikke snydes. 

Det fantastiske ved BOTW er, at spillet er åbent for dig fra starten. Du skal ikke gennemføre noget for at unlocke dele af verdenen. Du skal ikke klare lange sidemissioner for at få et specielt våben. Det hele er klar fra start. 

Du skal blot udforske. Og finde det. 

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Find den bedste airfryer: En ultimativ guide
29. januar 2024 09:55
Guides
Den bedste øjencreme til dine behov
24. januar 2024 13:15
Guides
Find den bedste tørshampoo og lær at bruge den effektivt
11. januar 2024 14:45
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)