Stedet, hvor duften af brændt gummi spreder sig gennem byens gader. Hvor kartellet patruljerer og hersker suverænt, og hvor du er den eneste, der kan sætte en stopper for galskaben.
Fortune Valley er navnet på det nye map i det kommende Need For Speed: Payback. En verden, der er seriens hidtil største legeplads for fartgale bilentusiaster og andet godtfolk.
Baseret på Las Vegas byder Fortune Valley dig velkommen til ørkenkørsel, angstprovokerende drifting i bjergene og en tur gennem glitter og glamour i centrummet, Silver Rock.
Læs også: "Need For Speed: Payback bliver årets bedste bilspil"
Da EA og Ghost Games smed denne trailer på banen, kom de samtidigt med en udtalelse om, at der aldrig før har været så meget frihed, som der er i Payback.
Ghost Games’ creative director udtaler til Gamespot, at der er blevet brugt en enorm mængde energi på at holde spilleren i bilen — og ude af menuen (fast-travelling).
For at bruge en skambrugt kliché: “Rejsen er lige så vigtig som destinationen”.
Med mindre du befinder dig på en klippevæg i Skyrim, selvfølgelig.
Forleden afslørede holdet bag Payback det endelige map. Og det er så sandelig enormt. Læg mærke til, hvor lidt selve byen udgør af hele kortet.
Need For Speed: Payback udkommer til Playstaion 4, Xbox One og PC d. 10. november.
Forudbestil nu