Sony’s Playstation dominerer fortsat markedet

D. 30. juni blev salget af Playstation 4 gjort op: 63 millioner maskiner er skudt af sted siden release.

Sony har solgt dobbelt så mange eksemplarer som konkurrenterne og dominerer altså både salget af Xbox One og Nintendo Switch. Det placerer Sony’s konsol som den absolutte bannerfører på markedet.

Fra d. 1. april til d. 30. juni i år solgte virksomheden 3,3 millioner Playstation 4 konsoller.
Det lyder ikke af meget?
Nintendo Switch har solgt 4,7 millioner — i alt.

Men hvorfor er Playstation så vanvittig populær?

Der er flere faktorer, der spiller ind: Playstation 4 var den billigeste konsol, da den blev udgivet tilbage i 2013. Cirka 700 kroner billigere end Xbox One. Playstation er derudover en utrolig attraktiv maskine, der passer flot ind i de fleste hjem, og det er dejligt nemt at bruge den til andet end en spillekonsol.

(The Last of Us 2) — Vi kan slet ikke vente!

Et væld af vanvittige fede ‘Playstation Exclusive’-spil har også været betydelig for succesen: Uncharted 4, Horizon Zero Dawn og Bloodborne var alle med til at gøre Playstation 4 til en must-have konsol. Alle tre spil kan udelukkende spilles på PS4.
Det har stået lidt sløjt til med ‘Playstation Exclusive’-spil i den første halvdel af 2017, men der er nogle enormt spændende titler på vej. The Last of Us 2, Days Gone og det nye Spider-Man for at nævne et par stykker.

Playstation-hypen er fortsat en kæmpesucces, og det ser ikke ud til, at luften går ud af ballonen foreløbigt!

4. august 2017 13:27

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handleVis kurv

Oops!

Gå til toppen