Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Sekiro: Shadows Die Twice bliver sværere end Dark Souls

Ja, du læste rigtigt. Gør dig klar til flere frustrationer og ødelagte controllers.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
20. februar 2019 12:47

Den 22. marts udkommer Sekiro: Shadows Die Twice

Spiludvikleren, From Software, der også har produceret Dark Souls, Demon's Souls og Bloodborne, har meldt ud, at Sekiro: Shadows Die Twice bliver deres sværeste spil hidtil.

Forudbestil Sekiro: Shadows Die Twice 

Sekiro: Shadows Die Twice er ikke et nyt Dark Souls

Selvom spillet er fra sammen producent, og sværhedsgraden er genkendelig, har Sekiro intet med Dark Souls at gøre.

Der er genkendelige elementer fra Dark Souls og Demon's Souls-serierne, men her slutter sammenligningerne også. I Dark Souls spiller du som ridder iklædt rustning og bevæbnet med masser af slagkraft. I Sekiro er du shinobi (bedre kendt som ninja). Hurtig, lydløs og dødbringende.

Historien udspillet sig i Japan i 1500-tallet. Spillets hovedperson er blevet efterladt til at dø efter en kamp mod en ninja fra en anden klan. Hans arm er blevet skåret af, og hans herre er blevet kidnappet.

Han bliver dog reddet og vågner hos en mystisk fremmed, der har erstattet hans manglende arm med en protese og givet ham navnet Sekiro, der betyder "den én-armede ulv". Meget passende. 

Bevæbnet med sin katana og en arm-protese, begiver Sekiro sig ud på en færd for at finde sin herre og få blodig hævn!

En arm-protese?

En arm-protese! Men ikke bare en hvilken som helst arm-protese.

Den mystiske fremmede har selvfølgelig være så flink at proppe den fuld af våben og andet grej i bedste Inspektør Gadget-stil. Sekiro er svært. MEGET svært. Derfor kræver det taktisk snilde, forberedelse og det rigtige udstyr, hvis du skal overleve. 

Nedlæg dine fjender på afstand med shurikens (kastestjerner) og brug firecrackers til at stunne dem, når de kommer for tæt på. Skyd flammer på dine fjender eller ødelæg deres skjold med den indbyggede økse.

Bliver du presset har du mulighed for at folde en stål-"paraply" ud, som du kan bruge som skjold eller bruge din grappling hook til at komme i sikkerhed. Din kujon. 

Det er kun nogle af de våben, der er blevet afsløret indtil videre. Go go gadget ninja!

Tænk som en ninja - dræb som en ninja


Ninjaer er kendt for at bevæge sig i skyggerne og slå til på det helt rigtige øjeblik - præcist og nådesløst. Hvordan du griber spillet an, er helt op til dig. Du kan vælge at løbe direkte mod dine fjender og angribe dem, men hvis du vil have en chance for rent faktisk at vinde, er det sikre valg, at udnytte dine ninja-skills og bruger spillets fantastisk stealth-mekanikker. 

Snig dig gennem højt græs, langs vægge eller op ad mure og overrask uanende fjender med en blodig henrettelse. Din grappling hook kan endda bruges til at nå taktiske højder for at overmande en fjende fra en vinkel, de aldrig ville forvente. 

Få dine fjender til at dele sig op og tag dem derefter ud én efter én.

Et historie-drevet spil

Selvom spillet indbyder til det, er Sekiro ikke et RPG. Der er ikke forskellige classes at vælge mellem, og du lærer ikke nye evner i løbet af spillet. 

I stedet er spillets åbne verden fokuseret på opdagelse. Her kan du udforske spillets historie og finde nyt udstyr og opgraderinger til din allerede badass arm. Disse nye opdagelser giver dig valgmuligheder i din spillestil og gør, at du kan gribe hver kamp an på en ny måde.

From Software har udtalt at Sekiro udelukkende vil blive et offline, singleplayer-spil. Spillet er derfor 100% i dine hænder, og der er ingen chancer for, at du bliver dræbt af en anden spiller, så snart du er uopmærksom. 

Der er dog gode chancer for at fjenderne i spillet gør det i stedet, så sørg for aldrig at sænke paraderne!

Køb her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Inspiration
10 sjove valentinsgaver til ham: »Mænd bliver legesyge når de forkæles«
20. januar 2023 13:48
Gaming & Film
Star Wars The Skywalker Saga bliver det bedste LEGO-spil nogensinde: »Over 300 spilbare karakterer, episke rumkampe og klassisk LEGO-humor«
22. marts 2022 15:37
Gaming & Film
4 grunde til Gran Turismo 7 bliver det bedste racerspil nogensinde
25. februar 2022 15:27
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)