De vildeste spiludgivelser i maj måned

Aliens, gys, robotter, superhelte og flere aliens. Maj måned spiller med musklerne med hensyn til spiludgivelser.

2017 er pakket med nogle af de fedeste spiludgivelser længe. Tunge drenge som Resident Evil 7: Biohazard, Mass Effect: Andromeda, Ghost Recon: Wildlands og Horizon: Zero Dawn er allerede landet — for ikke at nævne den sensationelle nye spilkonsol fra Nintendo — The Switch.


Efterhånden som vi kommer tættere på E3, plejer luften i spiludgivelses-ballonen at gå lidt af, men det betyder ikke, at maj-måned er blottet for tunge hits. Vi forventer titler som: Injustice 2, Prey, The Surge og mange flere. Spørgsmålet er: vil der blive skruet ned for spiludgivelserne, så vi kan komme ud og nyde solen?



No-fking-way. Læs med her.

Prey



Glem alt om Prey, der udkom i 2011. Det her er nyt, og det ser ud til at være en af de mest interessante annonceringer i de seneste år. Spillet er udviklet af Arkane Studios — genierne bag Dishonered. Prey er et horror-baseret overlevelsesspil, der finder sted på rumstationen Talos. Her skal du tackle konstante farer bestående af rædselsvækkende aliens og skabninger.
Dit våben vil løbende blive slidt og til sidst gå i stykker, hvis du ikke reparerer det. Ammunition er en mangelvare, så du bør altid vurdere, om det er værd at bruge det. Du spiller som Morgan Yu, der vågner op og opdager, at hans eneste selskab nu er rædselsfulde aliens. Aliens, der kan forvandle sig om til tekopper og kontorstole. Held og lykke.


Forudbestil nu: https://www.coolshop.dk/søg/prey/pris=450-500...

Udgivelsesdato: D. 5. maj



Platforme: Playstation 4, Xbox One, PC

Farpoint




Bliver Farpoint spillet, der skyder Playstation VR for alvor i gang? I Farpoint finder du dig selv strandet på en ikke-kortlagt overjordisk verden med udelukkende standardudstyr som hjælp til at holde dig i live. Her tager du ud på en farefyldt søgen efter en nedstyrtet rumstation – The Pilgrim ­ og dens overlevende for at finde hjem igen.
Forsvar dig mod en dødsensfarlig trussel fra rummet med den store nøjagtighed, der findes i PS VR-controlleren. Hver eneste bevægelse, du laver, registreres af indbyggede bevægelsessensorer og en indbygget lyssfære, der arbejder sammen med PlayStation Camera. Hold dig i bevægelse – det er dit eneste håb i kampen for

overlevelse.

Forudbestil nu: https://www.coolshop.dk/spil+og+konsoller/term=far...

Udgivelsesdato: D. 17. maj

Platforme: Playstation 4 (Playstation VR)



Injustice 2



NetherRealm Studios — det Chicago-baseret team, der står bag nyfortolkningen af Mortal Kombat-serien — er tilbage med efterfølgeren til sit kampspil, der opnåede kultstatus. Injustice 2 viderefører alt det, der fungerede i det forrige spil. Den medrivende historie og den finpudsede combat. I Injustice 2 er det nu muligt for spillerne at personliggøre de ikoniske DC-figurer med spritnyt og unikt gear. For første gang kan spilleren altså tage kontrol over, hvordan karaktererne ser ud, kæmper og udvikler sig.
Spillet byder på et kæmpe udvalg af DC superhelte og superskurke, og Netherrealm formår gang på gang at sætte gang i hype-maskinen med afsløringen af den ene karakter efter den anden i Injustice 2. Den største nyhed blev gemt til sidst. Det er hermed bekræftet, at The Joker indtager kampzonen i dette spil. Glæder du dig også?


Forudbestil nu: https://www.coolshop.dk/spil+og+konsoller/term=inj...

Udgivelsesdato: D. 19. maj

Platforme: Playstation 4, Xbox One, PC

The Surge



The Surge har en Dark Souls-vibe over sig, hvis vi ser udover, at der i dette spil er 100 gange flere robotter, exo-skeletter og power-armors. Moderne teknologi er løbet løbsk, og en af de største syndere er tech-firmaet Creo. Hele denne skræmmende fremtid er kollapset, og tilsyneladende er civilisationen fortid. Warren — hovedpersonen i The Surge — har kun et spinkelt håb om overlevelse i denne postapokalyptiske verden. Kan The Surge — med sit futuristiske univers — levere solid action og samtidig stå mere på egne ben end forgængeren? Lad os se, hvad denne nye franchise kan byde på. Vi er i hvert fald spændte!


Forudbestil nu: https://www.coolshop.dk/spil+og+konsoller/term=the...

Udgivelsesdato: D. 16. maj

Platforme: Playstation 4, Xbox One, PC 



Friday the 13th


Mon vi nogensinde vil se endnu en Fredag d. 13-film? Hvis vi skal være ærlige, er vi fuldstændig ligeglade, når der kommer et spil som dette frem til overfladen, der kan tage vores værste gyser-lyster.
Spillet er et multiplayer horror-game, der smider fire spillere direkte ind i de mest uhyggelige afkroge af spiluniverset. Her skal du — sammen med dine venner — flygte fra dæmoner i hockey masker. Tag gummiskoene på — for det skal gå stærkt! 



Forudbestil nu: 



Udgivelsesdato: D. 26. maj



Platforme: Playstation 4, Xbox One, PC 



Get Even



Ja, der er en håndfuld gyser-elementer til stede, og ja, spillet indeholder shooting fra first-person perspektivet, men at opsummere spillet ud fra de to faktorer vil være forkert. Get Even har været undervejs længe — og blev først annonceret med en udgivelsesdato tilbage i 2015. Get Even fortæller en medrivende historie om privatdetektiven, Cole Black, der bliver involveret i en hæsblæsende kidnapning. Så langt, så godt — også klichefyldt. MEN — forbrydelsen forsvinder hurtigt i baggrunden, da Cole Blacks fortid og minder fra en mystisk sindssygeanstalt bliver det primære fokus.
Er du en af dem, der lynhurtigt har regnet plottet ud i enhver film og ethvert spil, vil du her blive sat på en gevaldig prøve.




Forudbestil nu: https://www.coolshop.dk/spil+og+konsoller/term=get...

Udgivelsesdato: D. 26. maj

Platforme: Playstation 4, Xbox One, PC 

 


RiME



RiME er et single-player-puzzle-adventure-spil. Sikke en smøre, men sikke et spil! I RiME spiller du som en ung dreng, der bliver ramt af et uheld til søs — og må svømme til lands på en mystisk ø. Her må spilleren løse gåder og udfordringer i en kæmpe verden med barske terræner, vilde dyr og smuldrende ruiner af en for længst glemt civilisation. Med en smuk fortælling, farverig grafik og spændende opdagelser, tilbyder RiME en meningsfyldt rejse, der vil give dig en spiloplevelse, du ikke finder andre steder. 




Forudbestil nu: https://www.coolshop.dk/søg/rime/pris=200-250...



Udgivelsesdato
: D. 26. maj

Platforme: Playstation 4, Xbox One, PC, Nintendo Switch

4. maj 2017 11:08

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger ?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handle Vis kurv

Oops!

Gå til toppen