Swellpro laver 100% vandtætte droner, der kan flyve, svømme og fiske

4K kamera, lynhurtige hastigheder og stabil luftfart. Swellpro producerer nogle af de mest hårdføre droner til vandsport, fiskeri og sejlads.

Drone-revolutionen står for døren. Fremtiden er her allerede.

Det varer ikke længe, før du kan få leveret din pizza af små, roterende vinger. Du behøver ikke engang gå ned fra 4. sal, den kan svæve foran dit vindue. Start lige en Kickstarter, ikke?

Men det er slet ikke det, vi skal snakke om i dag. 


Du læser måske med, fordi du nyder at står med en fiskestang i hånden? Måske er du gammel regionsmester i windsurfing eller kajak? Det kan også være, du blot er glad for voksengrej, og det er helt okay, for vi har lige fået det ultimative legetøj på lager. 

Swellpro er vandtætte droner og det perfekte værktøj, når du er på vandet med din båd, på dit surfbræt eller i din havkajak. Der er to modeller, og dem får du lige en sving-om med her. 

SPRY

Pris: 7495,-
Køb her 

SPRY er lillebroderen, men en af de der irriterende lillebrødre, der sagtens kan følge med, når det gælder. 

Med en tophastighed på 70 km/t har SPRY ingen problemer, når du flyver af sted på din jetski eller speedbåd. Designet er skræddersyet til det hårde havmiljø, og den kan endda lande og lette på og fra bølgerne. 

Kameraet i SPRY filmer selvfølgelig i 4K med en linse, der minimerer ‘the fisheye effect’. Det giver knivskarpe billeder og videooptagelse, der er stabiliseret og uden blur. Kameraet er indkapslet i en gimbal, der fjerner uønsket modlys fra sne og vand. 

Mens mange droner vender tilbage til take-off efter endt flyvning, kommer SPRY tilbage til controlleren, der selvfølgelig også er vandtæt. Den kan endda vende tilbage til en båd i bevægelse.  

SPRY går heller ikke på kompromis, når vi snakker drone features. Her er både ‘Tap-to-Fly’, ‘Follow-Me’, ’Return-To-Me’ og mange flere. Download blot appen for at udvide dine features.  


SplashDrone 3+ 

Pris: 14.995,-
Køb her

Jeg stopper dig lige der.

For nu tænker du måske: “Okay, jeg har altså ikke flere organer, jeg kan sælge”, men tænk dig lige om en ekstra gang. Hvor mange ikke-vandtætte droner skal du styrtdykke i havet, før SPRY eller SplashDrone 3+ har tjent sig hjem?

Jep, så er det nemlig ikke så slemt længere. 


SplashDrone 3+ er næsten mere helikopter end den er drone, og det er uden tvivl en af verdens mest hårdføre droner på markedet.

SplashDrone 3+ er udstyret med Smooth+ Control, der giver dig mulighed for at kontrollere dronen med ekstremt rolige bevægelser, og den holder sig stabil i både vind, regn og sne. Propellerne er lavet af kulfiber, der giver lang holdbarhed.

4K-kameraet er fastsat på en 3-axis gimbal, der giver nogle af de mest stabile og skarpe videooptagelser fra en drone.

Men det er slet ikke det fedeste her. 

SplashDrone 3+ bliver din nye fiskemakker

SplashDrone 3+ er ikke bare en drone, der kan filme under vand, på land og i luften. 

Den bliver din allerbedste ven, når der skal hives fisk i land. SplashDrone 3+ kan hjælpe lystfiskere med at placere madding på dybere vand. Den kan sågar dykke under vand for at se, om der er aktivitet af fisk i området. 

Hvis fiskene vejer mindre end 1,1 kilo (og det gør de jo altid, desværre), kan du i princippet fiske med din drone. Det er blot at påsætte snøre og madding på dronen og lad den svæve over dit yndlingsspot. 

27. februar 2019 14:01

Oops!

Der opstod en fejl under forsøget på at behandle anmodningen. Kontakt kundeservice hvis fejlen fortsætter.

Tilføjet til kurven

Varen er fra en Coolshop Marketplace sælger ?
Forventet leveringstid er - hverdage
Fortsæt med at handle Vis kurv

Oops!

Gå til toppen