Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Informativ artikel om VR’s påvirkning af forskellige brancher

Virtual Reality er ikke bare gaming.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
2. oktober 2017 09:45

Af Bjørn Wilkenskjeldt, https://finans-avisen.dk/


Mange mennesker har i lang tid drømt om at flyve i en X-wing fra Star Wars, at slås mod de græske guder, at køre racerløb, der presser pulsen i vejret eller at opleve middelalderen fra nærmeste hold.

I 2016 kom et stort gennembrud, der gjorde, at man kunne få forløst ovenstående fantasier samt mange andre.

Efter flere forsøg, der havde slået fejl, udkom der langt om længe et produkt, der muliggjorde, at man kunne rejse i tiden, slås mod fantastiske skabninger, besøge det ydre rum og meget andet. Alle disse eskapistiske rejser kunne man endda tage på uden at bevæge sig fra sin sofa.

Muligheden for disse fantastiske eventyr opstod, da Oculus lancerede Rift - bedre kendt som Oculus Rift.

Opfindelsen af VR kom ikke som et lyn fra en skyfri himmel. Mange havde i årenes løb forsøgt at producere et lignende produkt. Det var dog ikke lykkedes, før Oculus lancerede det banebrydende produkt Oculus Rift; de hyppigste årsager til, at mange andre producenter endte med at forkaste ideen om et VR-lignende produkt var tunge headsets, utilfredsstillende grafik eller utilstrækkeligt teknisk udstyr.

Efter Oculus’ gennembrud er der allerede sket meget med VR, og i dag findes der flere forskellige producenter, der prøver kræfter med og eksperimenterer med formatet.

Da formatet stadigvæk er så nyt, som det er, tvivler jeg på, at vi har nogen anelse om, hvad potentialet for VR er på nuværende tidspunkt, og det er kun fremtiden, der kan gøre os klogere. Men man kan jo altid gætte lidt...

På nuværende tidspunkt ses der allerede ret vilde eksempler på, hvordan VR revolutionerer en række brancher, særligt underholdningsindustrien er blevet massivt påvirket af VR’s fremkomst.

Jeg vil nu gennemgå en række områder, hvor indenfor VR allerede har bibragt eller kan bibringe nogle interessante muligheder.

VR i undervisningsmæssige sammenhænge

Undervisning kan revolutioneres med VR. VR giver os muligheden for at besøge forskellige ikoniske områder uden at bevæge os geografisk. Ligeledes kan VR give os mulighed for at tage del i fortidige begivenheder på en mere virkelighedstro måde, end når disse begivenheder skildres i en film eller en bog.

VR kan vise sig at blive et yderst nyttigt medie inden for mange forskellige undervisningssammenhænge. Det er oplagt i skolemæssig sammenhæng, hvor nogle fag naturligvis vil have mere glæde af det end andre.

Et fag som historie vil kunne drage stor nytte af de muligheder, som VR giver. Derudover er det også sandsynligt, at undervisningen af et fag som geografi kan styrkes væsentligt ved inddragelse af VR, da VR gør det muligt for eleverne at besøge alle verdens hjørner, uden at eleverne skal investere i dyre flybilletter eller lignende.

VR’s nyttighed i forbindelse med produktion

En branche, hvor flere store virksomheder allerede har set potentialet for VR, er i produktionsbranchen. Ford er en af de virksomheder, der allerede har brugt det en del i forbindelse med udvikling og tilpasning af reservedele.

Med VR har producenterne kunnet se effekterne ved forskellige justeringer lynhurtigt, og de har brugt VR i forbindelse med udarbejdelse af prototyper.

Med VR kan man teste en masse ting, uden man er tvunget til at bygge og sammensætte de forskellige elementer først, og det er noget, som rigtig mange virksomheder uden tvivl kommer til at nyde godt af.

VR i sundhedssektoren

En sektor, der allerede er, og som fremover kun bliver endnu mere påvirket af VR, er sundhedssektoren.

Allerede nu benytter flere læger VR til at lave 3D-modeller af deres patienter. 3D-modellerne gør det lettere for lægerne at vurdere, hvilken behandling der er det optimale valg.

Det er ikke kun praktiserende læger, der kan få glæde af VR. Der er også mange muligheder med VR på de medicinske uddannelser. Lægestuderende vil kunne foretage operationer på virtuelle mennesker i en virtuel verden, hvor handlingerne vil være risikofrie, men yderste lærerige.

VR’s fremtid i underholdningsindustrien

Underholdningsindustrien er indtil videre VR’s primære habitat, og jeg kan kun forestille mig, at VR bliver endnu mere populært i fremtiden.

En af de underbrancher inden for underholdningsindustrien, der benytter sig meget af VR, er forlystelsesbranchen. Der findes flere forlystelsesparker, der bruger VR i kombination med forlystelse, for eksempel SeaWorld i USA.. De gør brug i det i en rutsjebane, hvor VR er styrende for, hvilket tema man oplever.

Måske kommer det også snart til Danmark? Hvem ved? Det kan være, at du får får et VR-headset på, næste gang du hopper i en rutsjebane i en vores danske forlystelsesparker.

Det er inden for gaming-industrien, at VR har været hyppigst benyttet, og mange af os har efterhånden stiftet bekendtskab med mediet inden for denne verden.

VR har givet os mulighed for at tage del i gaming-universet på en ny og interessant måde. Nu kan vi pludselig opleve at være til stede i og omgivet af spiluniverset - pludselig er vi Steve fra Minecraft, og når vi drejer vores hoved, så drejer Steve også sit.

Der er uanede muligheder med VR inden for gaming-industrien, og det bliver meget spændende at følge udviklingen de næste år.

Den nuværende teknologi kræver, at man enten har en PS4 eller en kraftfuld computer. VR kræver nemlig en del ressourcer, hvis det skal køre flydende og virkningsfuldt.

Der er stadigvæk en række udfordringer forbundet med VR og gaming. En af disse udfordringer vedrører, at nogle spil kræver en del fysisk plads, og der må helst ikke stå ting i nærheden, som man kan risikere at vælte. Producenterne skal fremover udtænke smarte løsninger på disse udfordringer, og jeg glæder mig meget til at se, hvad de finder på!

Sidste bemærkning...

Vi har kun set toppen af isbjerget for VR; jeg glæder mig meget til at følge udviklingen fremover. Formatet er stadigvæk ikke perfekt, og det lider stadigvæk under nogle børnesygdomme. Når producenterne finder medicinen mod disse sygdomme, bliver VR enormt stort, tror jeg.

Lige nu er det klart størst inden for gaming-industrien, men jeg er overbevist om, at det vinder indpas i mange andre brancher også.

Køb dit Sony Playstation VR her: http://bit.ly/2yjFtQA

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Guide: 9 forskellige skægtyper
12. august 2022 10:22
Inspiration
Gør din terrasse unik og kombinér forskellige havemøbler med Mix and Match
9. marts 2022 11:01
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)