Ordre og indstillinger
Kategorier
Filtrer

Guitarstrenge

(0)

Kender du det, når man sprænger strengen midt i en god solo? Jeg kender det i hvert fald, og jeg spiller ikke engang guitar. Om du er guitarist eller ej, er det aldrig en sjov oplevelse. Som guitarist er det heldigvis et betydeligt mindre problem, da du nemt og hurtigt kan bestille og montere en ny.  Vi tilbyder guitarstrenge i alle størrelser til akustiske, elektriske og klassiske guitarer. Rotosound, Ernie Ball og Elixir leverer guitarstrenge i en kvalitet, der tilfredsstiller professionelle guitarister som Eric Clapton, John Mayer og John Paul Jones – guitarister, der er næsten ligeså dygtige som dig.  

Filtrer
Sorter efter

Du nåede bunden af listen

Gå til toppen

Ingen produkter fundet

Se vores topliste her

”Hvorfor er der så meget at vælge mellem?!”

I bund og grund handler det om, at forskellige guitarister har forskellige præferencer. Nogle foretrækker tynde guitarstrenge, mens andre spiller bedre på guitarstrenge der er tykkere. Du har allerede anskaffet dig en guitar, som du de seneste 3 måneder har spillet på uafbrudt, til stor glæde for hele nabolaget, men det er som om der mangler noget. Da du er den nye Jimi Hendrix, er det selvfølgelig ikke dig den er gal med. Derfor burde du måske overveje om de guitarstrenge du spiller på, er de rigtige for dig. Det vigtigste er først og fremmest, at få fat i nogle guitarstrenge der passer til din spillestil, lyd og selvfølgelig også dine evner.

Men hvilke er så de rigtige?

Når det kommer til guitarstrenge – ja, musikinstrumenter i det hele taget – findes der intet facit. Det handler om hvad du, guitaristen, synes. Det er dine hænder der skal skabe magien, der skal glæde dine omgivelser hver gang du hiver ”spaden” frem. Det bliver bare aldrig helt så magisk som du gerne vil have det til, hvis guitarstrengene ikke passer til hænderne. Selvom vi ikke ved hvordan dine hænder er skruet sammen, betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan give nogle pointers til hvilken musiske sti du skal bevæge dig ned ad.

Se på det som et computerspil, hvor du med tynde guitarstrenge spiller på ’easy’ og de tykke guitarstrenge er ’hard’. På samme måde som et computerspil giver dig bedre rewards, jo højere sværhedsgrad du spiller på, vil en guitar give ”bedre” lyd, jo tykkere guitarstrengen er. Er dette din første guitar, vil vi anbefale at starte med tynde guitarstrenge. Selvom de ikke giver samme volume og sustain i lyden, som deres tykke fætre, kræver de mindre fingertryk for at få lyd from og for at bende toner. De er derfor ideelle, hvis du stadig er i gang med lære the basics. Når du er klar til at rykke en sværhedsgrad op, kan du skifte guitarstrengene ud med en tykkere variant. De kræver mere fingertryk for at få lyd frem og for at bende tonerne, så hvis du ikke helt har mestret dét endnu, burde det være dit fokus. Du er jo ikke interesseret i at få besøg af Dyrenes Beskyttelse, fordi dine naboer tror du er i gang med at kvæle en kat, vel? Når du har styr på dét, vil du dog opleve at de tykke guitarstrenge giver meget mere volume og sustain og heller ikke sprænger så let. Få øvet dig, find din stil og prøv en masse forskellige tykkelser. Du rammer næppe i første hug, men når du gør, vil du høre englene synge for dig.

Gå til toppen