Ordre og indstillinger

Er du på udkig efter en billigere pris?

Det er helt okay!

Vi har nemlig prismatch, så hvis du finder denne vare billigere et andet sted, kan du kontakte vores kundeservice angående prismatch.

Læs mere her.

Fast & Furious: 8-Movie Collection - DVD

The Fast and the Furious (2001). Om natten ejer "Dom" Toretto gaderne i L.A. Tiljublet af sine fans kører han som en anden rockstjerne ræs mod enhver, der har nerver nok til at udfordre ham. Blandt hans beundrere er Brian, der udvikler et venskab med Dom…
Læs mere

Produktbeskrivelse

The Fast and the Furious (2001)

Om natten ejer "Dom" Toretto gaderne i L.A. Tiljublet af sine fans kører han som en anden rockstjerne ræs mod enhver, der har nerver nok til at udfordre ham. Blandt hans beundrere er Brian, der udvikler et venskab med Dom og forelsker sig i hans søster. Problemet er, at Brian arbejder undercover for at afsløre en forbryderring - med Dom som hovedmistænkt. Snart testes både hans loyalitet og hans grænser til det yderste...

De hvinende hjul står ikke stille i denne hæsblæsende og dækafbrændende action-thriller, hvor undercover-agenten Brian - spillet af Paul Walker - får sin sag for, både som politimand og bag rattet. Dom Toretto spilles af Vin Diesel, mens Jordana Brewster er hans søster Mia i denne forrygende film, der kun bør ses med sikkerhedsselen spændt.

2 Fast 2 Furious (2003)

Hårdt-pumpende "streetracing" eksploderer i Miamis gader. Utrolige biler bliver presset til det yderste. Smukke piger og en livsstil, der er værd at dø for. Det er 2 Fast 2 Furious...Den Oscar-nominerede instruktør John Singleton giver dig den adrenalin- og oktanpumpende opfølger til The Fast and the Furious.

Brian O'Conner har mistet sit job, efter at han har ladet sin ven, Dom Toretto, en "streetracende" forbryderchef, flygte fra lovens lange arm. Nu er han tilbage i Miami med sin gamle ven, Roman Pearce. Brian arbejder under dække for politiet for at undgå at blive straffet for sine handlinger. Han hjælper den pragtfulde Monica Fuentes (Eva Mendes) med at finde en lyssky Miami-forretningsmand. Og han kører "streetracing" igen - denne gang med livet som indsats?

The Fast and the Furious: Tokyo Drift (2006)

Da den straffede streetracer Sean Boswell (Lucas Black) forsøger at starte et nyt liv på den anden side af kloden, bringer hans lidenskab for streetracing ham på kollisionskurs med den japanske underverden. Han bliver derfor nødt til at lære at køre driftracing, hvor førerne af de toptunede biler suser gennem hårnålesving, tilsidesætter tyngdeloven og oplever det ultimative adrenalinsus med livet som indsats.

The Fast and the Furious: Tokyo Drift er spækket med endnu flere imponerende stunts og nervepirrende væddeløbsscener end de to forgængere!

Fast & Furious (2009)

Otte år er gået siden den første The Fast & The Furious. Dominic Toretto har levet i skjul i Sydamerika, men ikke uden at benytte sit fantastiske talent for racerkørsel til at lave små kup. Nu tvinger et tragisk dødsfald ham tilbage til USA for at øve retfærdighed og dermed uundgåeligt til konfrontation med den politiagent, Brian O'Conner, som i sin tid lod ham undslippe. De to mænd, der er på hver sin side af loven, må lægge uoverensstemmelserne til side og slå sig sammen for at infiltrere den narkobande, der har gjort dem begge ondt.

Justin Lin, der også instruerede The Fast and the Furious: Tokyo Drift, starter i højeste gear og trykker speederen i bund for at give seriens fans deres oktanfyldte adrenalinrush i selskab med Diesel og Walker – og Michelle Rodriguez og Jordana Brewster, der også gentager deres roller. Og så er det ikke mindst et gensyn med den legendariske Dodge Charger!

Fast Five (2011)

Den tidligere politiagent Brian O'Conner (Paul Walker) har slået sig sammen med eksfangen Dom Toretto (Vin Diesel) på den modsatte side af loven. Brian og Mia Toretto (Jordana Brewster) har været på flugt fra myndighederne, lige siden de hjalp Dom med at flygte fra lovens lange arm. Nu venter et sidste kup i Rio de Janeiro, som kan være deres sidste mulighed for at slippe fri af fortiden. De samler et hold af topkørere, før de må konfrontere den korrupte forretningsmand, der vil dem til livs. Den benhårde FBI-agent Luke Hobs (Dwayne Johnson) fanger altid sin mand, og da han får til opgave at finde Dom og Brian, bruger han og hans team alle midler, de har til rådighed. Men jo tættere han kommer på sit bytte, des sværere bliver det at adskille de gode fra de onde.

Fast & Furious 6 (2013)

Blot måneder efter at være sluppet væk med 100 mio. $ bliver Dominic Toretto (Vin Diesel) og Brian O'Connor (Paul Walker), der nu skjuler sig på De Canariske Øer opsøgt af FBI-agenten Luke Hobbs (Dwayne Johnson). Han lod dem undslippe, men uden mulighed for nogensinde at vende hjem til USA igen. Nu er det lige præcis den mulighed han lokker dem med: Mod at hjælpe ham med at knalde en international bande, der med hurtige street racere begår det ene kup efter det andet, vil de få amnesti og mulighed for a vende hjem. Han har brug for nogen, der kan slå banden, der ledes af den hensynsløse lejesoldat Owen Shaw (Luke Evans), på dens egen bane og med de samme midler; hurtige biler med kørere bag rattet, der har gadeløb i blodet. Det er en risiko at træde frem i lyset igen, det kan koste dem livet, og de har jo penge nok, så hvorfor risikere alt? Fordi et af medlemmerne af Shaws bande er den Letty (Michelle Rodriguez), som er Doms store kærlighed, men som han troede død for år siden. Snart er kursen sat mod London!

Fast & Furious 7 (2015)

Dom og Brian og deres familie af fartglade streetracere er tilbage i USA efter at være benådet for deres tidligere 'eventyr'. Deres største problem er egentlig at falde til ro i det civile liv. Men da deres japanske ven Han bliver myrdet i Tokyo og bomberne pludselig begynder at eksplodere om ørerne på dem, er de klar over, at det endnu ikke er tid til at overholde fartbegrænsningerne. Deres forbindelser til efterretningstjenesten kommer dem til nytte, og de kan endnu engang indgå en byttehandel og opnå frihed og fred for en sidste mission – en mission, der vil føre dem fra Abu Dhabi til Aserbajdsjan og tilbage til de gader de voksede op på.

Endnu engang er det lykkedes at samle hele Fast & Furious-holdet og samle trådene til et nyt plot, der udfordrer dem som mennesker og streetracere og følger den overordnede historie. Dette skulle jo desværre vise sig at være Paul Walkers sidste film. Han døde under optagelserne og filmen blev gjort færdig med hjælp fra hans brødre og familie. Fast & Furious 7 slutter også med en smuk hyldest til manden bag Brian.

Fast & Furious 8 (2017)

Dominic Toretto, hans elskede Letty og hele slænget er endelig på sikker grund på den rigtige side af loven, da Dom uden nogen forklaring pludselig viser sig om en forræder og blandt andet er årsag til, at agent Hobbs bliver fanget i en kompromitterende situation og ender i fængsel. Men Dom er blevet forført af den hensynsløse Cipher, der får ham til at vende familien ryggen. Letty er imidlertid ikke den, der giver slip, så hun kalder vennerne sammen, og med hjælp fra den uberegnelige regeringsagent 'Mr. Nobody' forsøger hun at redde trådene ud.

Produktspecifikationer

Sprog
Sprog på omslag
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Sprog på omslag: Engelsk
Talt sprog
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Talt sprog: Engelsk
Undertekster
?
Dette er de seneste oplysninger fra producenten. Hvis du har flere spørgsmål om tilgængelige sprogindstillinger, kan du normalt finde oplysningerne på udgiverens hjemmeside.
  • Undertekster: Dansk
  • Undertekster: Engelsk
  • Undertekster: Finsk
  • Undertekster: Norsk
  • Undertekster: Svensk
Generelt
Original titel
Fast & Furious: 1-8
Produkt ID
AN2K75
SKU
1031603
Titel
Fast & Furious: 8-Movie Collection - DVD
Udgivelsesdato
31. august 2017
Bedømmelser
IMDb score
6.9

Anbefalet til dig

Andre købte også

Gå til toppen