Duncan Taylor Company
.
Duncan Taylor Company har som whiskyforhandler en af de største privatejede samlinger af sjældne skotske whiskyfade. Selskabet har igennem tiden opkøbt whisky fra mange forskellige skotske destillerier, og har i årtier lagt di…
Læs mere
Produktbeskrivelse
Duncan Taylor Company
Duncan Taylor Company har som whiskyforhandler en af de største privatejede samlinger af sjældne skotske whiskyfade. Selskabet har igennem tiden opkøbt whisky fra mange forskellige skotske destillerier, og har i årtier lagt disse til side. De senere år har Duncan Taylor sendt mange af disse fade på markedet, under navnet Duncan Taylor Single Range Whisky og derved stillet udsøgt whisky til rådighed for whiskykendere i hele verden.
The Octave Collection
En af virksomhedens mest succesfulde fremstød indenfor de seneste år har været indførelsen af deres Octave-aftapninger. Disse Octave-aftapninger er lagrede single malts, der er blevet modnet i en sekundær periode i mindre fade af typen sherrywood Octave casks. Størrelsen på et sherrywood Octavefad er kun en ottendedel ift. et almindelig sherryfad. Dette har man gjort for at opnå en bredere smagsprofil, uden at miste den oprindelige karakter fra de enkelte destillerier. Typisk vil whiskyen ligge fra 6-18 måneder på de små Octavefade mens grundlagringen på de almindelige Hogshead-fade er meget forskellige fra aftapning til aftapning.
Der findes mange forskellige aftapninger inden for denne Octave-serie, og enhederne bliver produceret i et yderst begrænset antal af hver udgave grundet de små Octavefade.
The Octave Glenallachie
Glenallachie er et relativt moderne destilleri, der blev bygget i Banffshire fra 1967-68 området i Speyside, der huser flest whiskydestillerier. Destilleriet har til huse ved foden af bjerget Ben Rinnes, der et yndet udflugtsmål til vandreture og naturoplevelser.Langt størstedelen af Glenallachies malt bruges i Chivas Brothers egne mærker, der bl.a. indebærer de navnkundige blends Queen Anne, Glen Campbell og House of Lords, og der findes kun et fåtal af officielle aftapninger. Uafhængige aftapninger er sjældne, men dukker op fra tid til anden.Og denne gang er det dukket op i Danmark!Duncan Taylor har flasket denne 8-årige Glenallachie eksklusivt til det danske marked, og der findes kun 67 eksemplarer af den. Whiskyen har tilbragt sine sidste ni måneder på et second-fill oktavfad, efter at være blev lagt til modning d. 24-07-2008, og den er tappet ved behagelige 50.8%.Den typiske profil på Glenallachie er frisk frugtjuice, vanilje, citrus, malt og nødder.Denne aftapning har en maltet duft af frugt med en snert af jordbær og te. Smagen domineres af krydderier og frugt, og besidder en let bitterhed. Ved afslutningen kommer der grapejuice og en mild maltet fornemmelse. En yderst balanceret og velsmagende whisky.