Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

6 ting, du (måske) ikke vidste om Top Gun Maverick

Vidste du, at Tom Cruises eget fly er med i filmen?

Af: Morten Høgh Nielsen
1. november 2022 13:39

Årets største film, Top Gun Maverick, er endelig udgivet på 4K Blu-Ray og DVD. Efterfølgeren til kultklassikeren fra 1986, Top Gun, er blevet kaldt for én af de bedste efterfølgere, der nogensinde er lavet og det kan også ses på tallene. Top Gun Maverick er med længder den mest indtjenende film i 2022 og har fået fremragende anmeldelser.

Vi fejrer filmens udgivelse ved at tage et kig på 6 sjove detaljer og ting fra filmen, som du måske ikke vidste i forvejen!

Filmen har været klar siden 2019

Det er efterhånden mange år siden, at Top Gun Maverick blev filmet. Filmens første, officielle udgivelsesdato var d. 19. juli 2019. Denne dato blev dog rykket til året efter og så kom der jo pludselig en pandemi.

På grund af Corona-pandemien blev filmens udgivelsesdato rykket igen og igen. Den endte faktisk med at have 5 officielle udgivelsesdatoer indtil den endelig blev udgivet den 27. maj, 2022. Og nu er den også endelig blev udgivet på Blu-Ray!

Der er ikke brugt meget CGI i filmen

Et af Tom Cruises krav for at medvirke i filmen var, at der skulle være minimal brug af CGI og andre computereffekter og i stedet bruge rigtige jagerfly og praktiske effekter. Alle skuespillerne, der medvirker i filmen, har derfor været på et 3 måneders pilotkursus, for at være forberedt på de hårde g-kraftpåvirkninger fra et F18 jagerfly.

Der er dog brugt lidt CGI! De har ikke affyrede rigtige missiler efter flyene, det havde alligevel været for farligt at optage.

Tom Cruise har brugt sit eget fly fra anden verdenskrig

Vidste du godt, at Tom Cruise er en erfaren pilot og har fløjet siden han fik sit certifikat i 1994. Ikke overraskende, så ejer han en masse forskellige fly privat og ét af de fly, har sneget sig med i filmen.

Og det er ikke hvilket som helst fly! Det er en P-51 Mustang, et amerikansk jagerfly, som mest er kendt fra Anden Verdenskrig.

Flere skuespillere blev overvejet til Rooster

Det endte med at være Miles Teller, der løb med rollen som Gooses søn, Rooster, men der var to andre skuespillere med i overvejelserne. Nicholas Hoult og Glen Powell blev fløjet ind til Cruises hjem for at afprøve deres kemi sammen, men det endte med at være Miles Teller, der var bedst egnet.

Glen Powell endte dog alligevel med at imponere Tom Cruise så meget, at han fik rollen som Hangman i filmen.

Militæret i USA har hjulpet med at lave filmen

Den originale Top Gun er ofte blevet kaldet den bedste rekutteringsreklame, der nogensinde er lavet for det amerikanske militær. Efter sigende var rekrutteringsraterne for US Navy over 500% højere året efter at Top Gun blev udgivet i 1986, så det er ikke mærkeligt, at det amerikanske militær har været meget behjælpelige med produktionen af Top Gun Maverick.

USA's militær har bidraget med et helt hangarskib og alle jagerflyene samtidig med, at de har rådgivet alle de medvirkende i filmen.

Val Kilmers stemme er blevet genskabt med AI

Val Kilmer spillede Iceman i den originale Top Gun og han er også med i Top Gun Maverick. Siden den første film er skuespilleren dog blevet opereret for halskræft, hvilket har resulteret i, at han ikke længere kan snakke.

Det er ikke meget, han siger i Top Gun Maverick, men de få sætninger han dog ytrer, er muliggjort ved brug af AI, hvor man har computergeneret skuespillerens stemme.

Køb Top Gun Maverick her i 4K Blu-Ray og DVD.

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Behind The Scenes på Avatar 2: »Her er 5 ting, du (måske) ikke vidste om den nye film«
30. juni 2023 10:50
Livsstil & Tech
Sonos Era 300: »Næstegenerations 360 graders lyd, der ikke blot omfavner dig, men hiver dig ind i lyden«
7. marts 2023 15:00
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)