Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Årtiets bedste spil: Vi gennemgår de 10, der gjorde en forskel

Det er 10 år siden, at Red Dead Redemption, Fallout: New Vegas og Heavy Rain udkom. Hvad har du lavet i mellemtiden? Jeg har købt nyt sengetøj og sådan lidt…

Af: Jakob Qvist Odfeldt
19. december 2019 16:45

Det er på tide at hælde G Fuel i champagneglassene og råbe “skål!” for årtiets bedste spil! Her er vores bud på 10 af de mest indflydelsesrige, og hvad de har gjort for gaming. 

The Witcher 3: Wild Hunt

Udgivelsesdato: 19. maj, 2015 
Platform: PS4, Xbox One, Switch og PC 
Køb her 

Tredje gang er lykkens gang. De to første Witcher spil kan puttes i glemmebogen, men så ramte polske Andrzej Sapkowski guld. Wild Hunt er en vaskeægte oplevelse; en enorm, smuk og faretruende verden spækket med action og medrivende historier. 

The Witcher 3: Wild Hunt var det første triple A spil, der blev bygget fra bunden på de (dengang) nye konsoller. De gjorde noget helt rigtigt, for spillet har lagt niveauet for, hvordan et open world, roleplaying spil skal føles. 

Har du ikke prøvet det endnu? Så fortjener du en sne-vasker. Spillet er endda ude på Nintendo Switch, så der er ingen undskyldning.

The Last of Us

Udgivelsesdato: 14. juni, 2013 
Platform: PS3 og PS4 
Køb her 

Jeg ligger gerne hovedet på blokken, mens jeg skriver følgende sætning: “The Last of Us har den bedste story line nogensinde.”

Hvis du nævner navnene Ellie og Joel foran det rette publikum, bliver du mødt af følelser, der normalt er reserveret til begravelser og lottogevinster. Manuskriptet, karakterdannelsen, eskaleringen af historien. Alt er genialt. 

The Last of Us er ikke bare “endnu et post apokalyptisk eventyr.” Det spiller også smukt. Gameplayet holder den perfekte balancegang mellem stealth og combat. Mon The Last of Us 2 holder niveau? 

The Elder Scrolls V: Skyrim

Udgivelsesdato: 11. november, 2011
Platform: Samtlige (næsten)
Køb her 

“Arrow in the knee.” 
“Fus ro dah!”
Gode tider, ikke?

Det er faktisk ikke fair for Skyrim blot at kalde det ét af ‘årtiets spil’. For det er så meget mere. Det er en meme generator, en tidsrøver. Det er spillet, hvor du allerede har klaret main story line for længst. Nu triller du bare rundt og placerer potter over hovedet på folk. 

The Legend of Zelda: Breath of the Wild

Udgivelsesdato: 3. marts, 2017
Platform: Nintendo Switch
Køb her 

Vi behøver ikke gå i dybden med selve plottet, gør vi? Okay så… Find slottet, befri prinsessen! That’s it - mere eller mindre, men det er jo heller ikke det, der gør Zelda spillene fantastiske.

Du bliver kastet direkte ned i et kæmpe landskab uden våben, uden tøj, uden nogen fornemmelse for, hvad der foregår. Spillet åbner sig først, når du begynder at udforske. Eller når du bestiger et bjerg og spejder udover den enorme verden. Det er svært at frembringe samme følelse digitalt i andre spil.

Grand Theft Auto 5

Udgivelsesdato: 17. september, 2013
Platform: Xbox 360 og One, PS3, PS4 og PC
Køb her 

Jeg vil ikke gå for meget i dybden med det, for du kender alt om det. GTA V er det 3. bedst sælgende spil - nogensinde. Kun slået af Minecraft og Tetris. Så fortjener det altså en plads på listen. 

Dark Souls

Udgivelsesdato: 22. september, 2011
Platform: Xbox 360 og One, PS3, PS4, PC og Switch
Køb her 

Hvordan ændrede Dark Souls gaming? Med sin vanvittige sværhedsgrad. Har du prøvet det? Det er helt ekstremt, og det er en god idé at købe en ekstra controller, før du går i gang. De har det med at flyve gennem værelset, når man spiller. 

Du bliver udfordret bag hvert et hjørne, og det er det, der gør det så populært. Endelig et spil, man ikke kan gennemføre på en weekend!

Fortnite

Udgivelsesdato: 21. juli, 2017
Platform: PC, Mac, PS4, Xbox One, Switch, Android og iOS
Køb her 

Ja, jaaa. Jeg ved det godt. Hate it or love it - Fortnite har samlet 250 millioner spillere på halvandet år, og så kan vi altså ikke overse dem. Kæmpe kudos til Epic Games i øvrigt for at holde spillet så fresh med et utal af opdateringer. 

Fortnite var forresten også spillet, der fik Sony til at åbne crossplay med Xbox. 

Minecraft

Udgivelsesdato: 18. november, 2011
Platform: Alle sammen. Jesus Christ, det er overalt! 
Køb her 

Nu er jeg en halvvoksen mand på 26 år, og det hænder da, at man lige får lyst til en omgang Minecraft, selvom spillet i sin grundkerne er kedeligt, endda barnligt. Grafikken er totalt pixeleret. Men det er simpelt! Næsten terapeutisk. Digitalt LEGO.

Og det er derfor, vi vender tilbage til det. Børn som voksne. Tillykke med huset i Beverly Hills, Notch. 

Red Dead Redemption 2

Udgivelsesdato: 26. oktober, 2018
Platform: PS4, Xbox One og PC
Køb her 

Der er næsten ingen, der laver westernspil længere, men Rockstar havde (heste) bollerne til at kaste sig ud i det. Første gang tilbage 2010 og nu igen sidste år. De formåede at lave en open world så levende, at man nogle gange glemmer virkeligheden omkring sig. 

God of War

Udgivelsesdato: 20. april, 2018
Platform: PlayStation 4
Køb her 

God of War er uden tvivl den mest succesfulde genoplivelse af en spilfranchise. Det blev bl.a. belønnet med ‘Årets spil i 2018’. Hvis det er ikke er nok for dig, så får du også lov til at gennembore ansigtet på en drage med et overdimensioneret skibsanker.

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Find den bedste airfryer: En ultimativ guide
29. januar 2024 09:55
Guides
Den bedste øjencreme til dine behov
24. januar 2024 13:15
Guides
Find den bedste tørshampoo og lær at bruge den effektivt
11. januar 2024 14:45
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)