Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Verdens største sportsspil har skiftet navn: »Her er alt du skal vide om det nye FC 24«

Vi vinker farvel til FIFA

Af: Morten Høgh Nielsen
8. august 2023 16:01

I næsten 30 år har Electronic Arts (EA) stået bag fodboldspillet, som vi alle elsker, og i al den tid har det kun haft et navn: FIFA.

Navnet FIFA stammer selvfølgelig fra det internationale fodboldforbund som EA har været licenserede samarbejdspartner med siden de udgav FIFA 94 for 30 år siden. Denne licensaftale udløb dog i 2022 og er ikke blevet fornyet.

EA var derfor tvunget til at finde et nyt navn til deres store fodboldspil og det navn endte med at blive EA Sports FC.

Men hvilke konsekvenser har det så for spillet, at EA ikke længere samarbejder med FIFA?

Fra et praktisk perspektiv, har det faktisk ikke den store indflydelse på spillet, udover at navnet nu er lidt mere bøvlet at sige hurtigt.

EA har stadig over 300 licensaftaler med klubber og franchises verden over, og derfor vil vi stadig se de spillere, hold, stadioner og ligaer, som vi er vant til.

Premier League, La Liga, Bundesligaen og Serie A er alle inkluderet. Efter sigende er AC Milan og Inter Milan de eneste store hold, der ikke er med i spillet. Alle spillere vil dog være med, blot under andre hold navne og spillersæt.

Det er altså forklaringen på, hvorfor der ikke udkommer et FIFA 24. Efterfølgeren til FIFA 23 hedder i stedet FC 24, og det udgives den 29. september 2023.

Du kan allerede nu forudbestille det nye FC 24 på Coolshop.

Hvordan adskiller FC 24 sig fra FIFA 23?

HyperMotionV

Der er mange forbedringer i vente med det nye EA Sports FC 24. Én af de største forandringer i spillet er introduktionen af EAs egen HyperMotionV teknologi. Denne teknologi bruger data fra virkelige fodboldkampe til at simulere realistiske spilleranimationer.

Ifølge EA er der over 1200 forskellige løbestile, som vil hjælpe hver enkelt spiller på banen med at se og føles unik.

PlayStyles

En anden stor forandring til spillet er introduktionen af PlayStyles. Det er signaturevner, der gives til talentfulde spillere og låser op for nye evner og tricks, der gør hver spiller endnu mere unik.

Spillere kan have mere end én PlayStyle. For eksempel har Haaland evnerne Power Header, Acrobatic Shot og Power Shot.

Ultimate Team

FUT får en overhaling i det nye FC 24. Mest tydeligt er ændringen af navnet.

Da det ikke længere kan hedde FIFA Ultimate Team, hedder det nu blot Ultimate Team. Skal man så sige UT?

Nyt i Ultimate Team er introduktionen af kvindespillere, så kvinder nu kan spille på samme hold som mænd.

En anden ny funktion er, at du kan udvikle spillere i dit Ultimate Team for at forbedre deres statistikker og derudover også personliggøre dine spillerkort, give dem nye designs, baggrunde og animationer.

Career Mode

Det er altid dejligt at se forandringer i Single Player delen af spillet, og der kommer også ændringer til Career Mode. Din spiller i Career Mode har nu mulighed for at få en agent, der kan hjælpe med at fremme din fodboldkarriere.

Den store fodboldceremoni, Ballon D’or, bliver også introduceret til Career Mode, så du kan opleve din spiller få den største hyldest i sporten.

Forudbestil det nye EA Sports FC 24 her.

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Gaming-året der gik: »Her er Coolshops bud på de 5 bedste spil fra 2023«
20. december 2023 13:31
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Coolshops 2023 spilopdatering: »Her er de 5 største spiludgivelser, vi ser allermest frem til i år«
3. august 2023 10:54
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)