Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Den komplette guide til valg af gamertastatur

For nogle kan denne guide føles som anti-hjælp, fordi man pludselig bliver klogere på alle de mange muligheder, man skal tage stilling til, når man skal købe det næste (eller første) gamertastatur.

Af: Lars Mullert Pedersen
8. september 2022 10:19

Nu kan du, uden at snyde, vise denne guide til din kæreste eller dine forældre, når de igen og igen siger, at "et tastatur er jo bare et tastatur!". For intet er længere fra sandheden.

Denne guide er ikke for at vise dig specifikke gamertastaturer, som vi tilbyder en del af, men for at klæde dig bedst muligt på, til at du kan købe det helt rigtige - lige efter dine behov og ønsker.

Ledning vs trådløs

Inden du kan bruge dit fremtidige tastatur, skal den tilsluttes. Så langt så godt... men hvordan skal tastaturet få forbindelse? Med en god gammeldags ledning eller via bluetooth? Du kan lige så godt vende dig til, at en del af guiden bliver præsenteret med fordele and ulemper. Det fungerer bare bedst for overblikkets skyld. 

Trådløs

Fordele

  • Mere praktisk
  • Giver et mere clean setup

Ulemper

  • Risiko for interferens (svingninger)
  • Kan lagge/være forsinket
  • Skal oplades (risiko for at den løber tør midt i et clutch)
  • Er som regel dyrere end med ledning

Ledning

Fordele

  • Pålidelig og stabil
  • Mister aldrig strømmen
  • Koster som regel mindre end trådløse gamertastaturer

Ulemper

  • Setup'et ser mere rodet ud
  • Kablerne kan være i vejen
  • Mindre fleksibilitet

Hvis du kan kan lide at rykke stolen tilbage og sidde med tastaturet på skødet engang imellem, så kan det være en god idé med et trådløst tastatur, men flytter du dig ikke ud af flækken og har et fast setup, så skal du måske kigge efter et tastatur med ledning.

Størrelsen

Alt efter behov, er det faktisk størrelsen, der er gørelsen - der er nemlig fem størrelser, man arbejder med indenfor gamertastaturer. Det absolut mest realistiske, at du ender med er enten Full size (104 knapper), Tenkeyless (87 knapper) eller 60% (68 knapper). 

Fullsize

Som navnet antyder, så får du her hele paletten. Sådan som man lærte at bruge et tastatur med et numerisk tastatur i højre side, hvor der også er page up/down, delete, insert, home og end. Hvis du går all-in på hele dit gamersetup, så er det med at købe et fullsize tastatur. 

Fordele

  • Du har alt, hvad du nogensinde kan få brug for
  • Du har større frihed til programmere specifikke taster

Ulemper

  • De er som regel dyrere
  • Fylder meget

Tenkeyless (TKL)

Her får du 87 knapper at lege med og du får et mere balanceret gamertastatur. Forskellen er her, at du ikke får det numeriske tastatur i højre side - hvilket de fleste heller ikke benytter sig af. 

Fordele

  • Din hånd har kortere vej til tastaturet, fordi musen er tættere på (så kan du hurtigere skrive "gg", når du har tabt)
  • Mere plads til bordet

Ulemper

  • Intet numerisk tastatur

60% (68 knapper)

Her er vi nede i den mindste model, der stadig er udbredt i gamer-verdenen. Den er lille, hurtig og kompakt, og for nogle er det helt åbentlyst for småt. 

Fordele

  • Kompakt og symmetrisk
  • Billigt (både at købe eller bygge selv)

Ulemper

  • Måske for småt
  • Ingen piletaster
  • Ingen function row (F1, F2...)
  • Udvalget er ikke helt så stort som fullsize eller TKL.

De tre vi har udvalgt her er selvfølgelig ikke alle tilgængelige størrelser på markedet. Fra 100% til 40% kan man få fingrene i, så hvilket der lige er mest passende til dig, må du selv på udkig efter.

Mekanisk vs membran-taster

Når du står overfor valget af taster, har du kun to muligheder. Membran eller mekanisk. M&M. Billig vs dyrt. Stille vs larmende. Forkert vs rigtigt (sat på spidsen). Vi skal nok forklare dig hvorfor - og selvom vi forsøger at højne objektiviteten i denne guide, er der også tidspunkter, hvor ens viden og erfaring skal i spil. 

Er du en seriøs gamer, der vil gøre det ordentligt og bruger en del timer foran skærmen? Er du en hel casual gamer, der engang imellem gerne vil logge ind og hygge med vennerne - hvor budgettet ikke skal sprænges, og du måske har dit setup uden i stuen? 

Hvis du er tættere på første udsagn, så skal du ikke gå på kompromis og derfor vælge et mekanisk tastatur. Er det kun sporadisk et par gange om måneden du skal brillere på Dust2 og er der lavvandet i sparegrisen? Så er det nok et membrantastatur, du skal have fat i.

Der er heldigvis en dejlig semi-simpel forklaring på, hvorfor forskellen for dig som gamer, er så stor. 

Membran-tastatur

Et membrantastatur er opbygget af forskellige lag. Der er en printplade (PCB), der modtager input fra de enkelte taster. Over den er der et lag af gummi, der er membrandelen i tastaturet. Oven på membranen findes så selve tastaturkassen, som man kan se og trykke på. Fordi printpladen modtager signalet på én stor plade, kan den ikke håndtere mange taster på samme tid - eller mange hurtigt efter hinanden. 

Derfor er der risiko for, at du enten ikke kan crouch-jump, mens du bruger WASD. Du kan også misse ét vigtigt step i din rotation. Ganske enkelt, fordi teknologien ikke er gearet til det. 

Fordele

  • Meget billigere
  • Afdæmpet lyd
  • Ikke særlig tunge
  • Nemme at rengøre

Ulemper

  • Ikke pålidelig i alle situationer
  • Levetiden er ikke så lang som mekanisk
  • Har rollover (kan ikke håndtere flere knapper på én gang)
  • Risiko for ghost (kan ikke håndtere mange knapper hurtigt efter hinanden)

Mekanisk-tastatur

Sorry, men det er en ren jungle, hvis vi zoomer ind på mulighederne ved et mekanisk tastatur. Det kunne vi skrive en hel blog om, så vi holder os her til det vigtigste. Du skal jo bare klædes på til at købe det rigtige tastatur. Ikke skrive en Ph.D om mekaniske gamertastaturer. 

Som vi tidligere har nævnt; hvis du skal have et seriøst tastatur, så er skal valget falde på et mekanisk tastatur. Ligesom med gennemgangen af membran-tastaturet, så er teknologien forklaringen på problemerne. Det samme gør sig gældende ved et mekanisk tastatur, hvor gennemgangen her forklarer fordelene.

Opbygningen af et mekanisk tastatur er også opdelt. Der er selve kabinettet, hvor holder styr på alle komponenterne. Stilken (stem på engelsk), der sørger for, at knappen kan trykkes ned (og aktiverer det ønskede output) og så selve kapslen, der er den synlige knap med enten et bogstav eller nummer på.

Som du måske har lagt mærke til, så er der grundlæggende stor forskel i konstruktionen af et membrantastatur og et mekanisktastatur. Membranknapper kører gennem det samme system - de mekaniske knapper er individuelt opbygget, så hvert tryk bliver fanget.

OBS! Det er alligevel ikke helt sådan, at et mekaniske tastatur er fejlfrit, men det kommer vi til senere.

Fordele

  • Lang levetid
  • Meget stabil
  • Hurtigere og feedback
  • Kan håndtere flere tryk på én gang

Ulemper

  • Larmer mere
  • Højere pris
  • Vanskelige at rengøre
  • Uanede muligheder at vælge mellem

Nu da de uanede muligheder er blevet nævnt, skal vi så ikke bare fortsætte lidt ned af den boldgade? For vi er ikke helt færdige endnu.

Mere om taster til mekaniske tastaturer

Ovenstående omhandlede overordnet valg af tastetype. Nu zoomer vi ind på specifikke taster til mekaniske tastaturer. Her er der nemlig også et par valg der skal træffes. Et af dem afhænger af din lyst til at bruge penge - den anden er en smagssag (der er svær at blive klog på, inden man har prøvet lidt af hvert).

Valg af plastik

Der er to typer plastik, som tast-kapslen kan bestå af. PBT vs ABS. Polybutylene terephthalate vs acrylonitrile butadiene styrene. Forskellen mellem de to er simple. Billig vs dyr. Dårlige vs gode. PBT er dårligere kvalitet end ABS, men er ikke lav kvalitet. Bare lavere kvalitet. Det mest konkrete eksempel er, at symbolerne på knapperne nærmest er umulige at slide af på ABS. 

  • PBT: Billigere, lavere kvalitet, symbolerne kan udviskes og holder ikke til for meget direkte sollys
  • ABS: Dyrere, højere kvalitet, symbolerne forsvinder ikke og har generelt lang holdbarhed

Endnu engang et spørgsmål om prisen. Om kvalitet og pris går hånd i hånd, er for subjektiv en vurdering til denne guide. Vi rykker videre.

Valg af switches

Endnu engang er det dine behov og præferencer, der afgør hvad du skal vælge. Heldigvis er der kun tre typer af switches, du kan vælge imellem. Linear, tactile og clicky.

Linear switch

Det er det sikre valg! Den giver dig et smooth tryk uden det store feedback eller klik-lyd.

  • Er behagelig at nemme at trykke på
  • Forholdsvis lydlød
  • Giver mulighed for at være ekstra hurtig på tasterne, der er en fordel for alle gamere

Tactile switch

Hvis du går efter at få udskilt en lille del dopamin ved hvert tryk, så skal du vælge tactile switches; den giver et feedback du kan mærke, når dit input er modtaget.

  • Alsidig og brugervenlig
  • Giver en dejlig feedback, du kan mærke
  • Du misser ikke en tast

Clickly switch

Hvis du finder stor tilfredsstillelse i den velkendte kliklyd og elsker den følelse af feedback det giver, så har du svaret her.

  • Du er ikke i tvivl, når tasten er trykket
  • Som med tactile switch, behøver den ikke trykkes HELT ned
  • Giver en dejlig klikfornemmelse

Disse forskellige switches kommer i et utal af modeller. Nogle gamerbrands har udviklet deres egne switches, mens andre samarbejder med en tysk virksomheder, der i flere årtier har specialiseret sig i tastaturer - specielt switches. De hedder Cherry MX. Dem går du ikke galt i byen med og de har seks forskellige switches.

Anti-ghosting og rollover

Gaming-tastaturer er bygget til at modstå et bestemt antal samtidige tryk. Dette er kendt som "n-key rollover". Her står bogstavet n for antallet af taster, der kan trykkes på samtidigt. Hvis gamer intenst og i kampens hede har behov for at gå fuld bananas på tasterne, så er det nu, du skal læse godt efter.

En anden ting, der kan ske med almindelige tastaturer, er key ghosting. Det sker, når du trykker på bestemte taster samtidigt eller hurtigt efter hinanden, og tastaturet registrerer et tryk på en tilstødende tast, som aldrig blev trykket. Selvom dette ikke er en stor ting i hverdagens tastaturaktiviteter, kan det koste dig dyrt i kampens hede. 

Anti-ghosting og rollover kommer i flere former. 

  • NKRO: Her kan du smadre alle taster ned på samme tid og de bliver alle registreret
  • 2KRO: Tastaturet kan højst registrere to tryk på samme tid. 
  • 4KRO: Tastaturet kan højst registere to tryk på samme tid... og så fremdeles

Der hvor anti-ghosting kommer ind i billedet er, at det er et levn fra fortiden. Dengang mekaniske tastaturer ikke var så udbredt, og hvor selve hardwaren var anderledes. I de gode gamle dage, kunne man risikerer, at tastaturet registrerede en tast, der ikke blevet trykket på, fordi man havde trykket på tre omkringliggende taster samtidig.

I dag er NKRO er større kvalitetsstempel end 100% anti-ghosting. Har du læst denne guide, og kommet frem til, at et membrantastatur passer perfekt til dine behov, kan 100% anti-ghosting være dét, du skal sigte efter.

Belysning

Nu omhandler det for første gang om blingbling. Vi har selvfølgelig også fundet de gode grunde til at vælge et gamertastatur med belysning, men vi går stadig faktuelt til værks. 

Når man taler om gamer-belysning, er det RGB, man snakker om: Red, green, blue. Det passer heldigvis også på dansk: Rød, grøn, blå. Du kan måske huske tilbage på billedkunsttimerne, hvor du lærte, at basisfarverne er rød, blå og gul. Dét er også rigtigt, men med rød, grøn og blå kan man simpelthen lave alle andre farver mere effektivt.

Fordele

  • Ser pissegodt ud
  • Du kan lege selv bestemme lysstemningen
  • Nemt at skrive i mørke 
  • Afgiver lidt varme til hænderne
  • Du kan sætte lyset til og fra

Ulempler

  • Det koster ekstra knaster
  • Det kan være vanskeligt at se symbolerne, når lyset er slukket
  • Det kan virke alt for intenst at sidde i diskolys
  • Kræver mere strøm end almindelig tastaturer
  • RGB-tastaturer er oftest lidt tykkere.

Opsamling

Det var Coolshops ydmyge forsøg på at klæde dig bedst muligt på, hvis du skal ud og have dig et nyt gamertastatur. Markedet er fyldt med forskellige modeller til forskellige behov fra forskellige brands til forskellige priser. Hvis det er dit første gamertastatur, kan du måske bruge denne guide som en tjekliste - og derefter gå på jagt efter et, der passer til dine ønsker. Et oplagt sted at starte jagten er ved vores udvalg.

Hvis du kom hele vejen til bunden, så kæmpe GG- ellers er det bare med at sige GLHF.

        Populære artikler
        Vis alle
        Sharing is caring
        Del artiklen
        Facebook
        LinkedIn E-mail
        Relaterede artikler
        Guides
        Hårolie guide 🧖🏼‍♀️
        19. februar 2024 14:06
        Guides
        Find den bedste airfryer: En ultimativ guide
        29. januar 2024 09:55
        Guides
        Airfryer tips og tricks: »Den ultimative guide til airfryer madlavning«
        13. marts 2023 14:35
        Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
        Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)