Så troede du lige, du kunne slippe for Mr. X? Ha! Niks.
Resident Evil 2 er blot en lille måned gammel, men der er allerede nyt guf på vej.
Køb Resident Evil 2
Capcom har nemlig givet os tre nye historier.
'The Ghost Survivors' er en gratis DLC, der lader dig spille med tre karakterer, du mødte i den originale del af spillet: Soldaten, borgmesterens datter og våbenhandleren. Kan du få dem sikkert ud af Racoon City?
'The Ghost Survivors' er smækfyldt med action, hunde, Lickers og endda nye zombier! Hvis du er "heldig", kan det være, at Mr. X også kigger forbi.
Læs også: "Der bliver oprettet et Resident Evil 2 'Safehouse' i London, og det lyder for vildt"
Alle tre kampagner er lavet til at vare 15-30 minutter lange, men du skal ikke lade dig narre af længden. Der er nemlig ingen mulighed for at gemme, og du skal derfor starte helt forfra, hvis Mr. X får fat i dig, eller en Licker giver dig dit livs sidste tungeslasker.
Med i dette DLC følger også nye outfits til alle karakterer blandt andet de nostalgiske '98 outfits til Claire og Leon, der giver dig lyst til at hive din Playstation 1 ned fra loftet.