BANG!
Mandag, 2018 har gjort sin entré og rammer dig i dag som en syngende lussing. Med tis på skjorten og champagne i håret vælter du ud af sengen og kravler ind i stuen på alle fire. Du græder lidt nu, kaster lidt op på gulvet, drømmer om McDonald’s.
Sofaen omfavner dig, da du langsomt pakker dig ind i pyntetæppet, din ekskæreste glemte at tage med sig. Du tænder din konsol, hælder et glas cola op. Det smager af rom. Hvad skal du spille? Noget, der ikke larmer. Og noget uden cigarer, tænker du, mens du hoster en symfoni, der gør Margrethe stolt.
Vi har alle været der. Du har lige pimpet din sportsvogn i Los Santos Customs. Nu holder du for rødt. I et videospil. I et videospil. Et videospil… du holder for rødt.
Men det er okay. For det er egentligt ret hyggeligt. Og dejligt afslappende. Tag bilen ud på de snoede bagveje i bjergene og se solnedgangen. Eller kør ned gennem byens bagveje. Her kan du bruge 50$ og få din bil til at hoppe.
“Hvad er det her? Et voldeligt actionspil på en liste over spil, der burde give mig ro i hovedet. Er du gal!?”. Men hør lige. Mens de fleste tunge actionspil kræver et skarpt fokus, hurtige reaktioner og fuld koncentration, kræver Dead Island det stik modsatte.
I Dead Island bevæger du dig rundt i et ferieparadis, der er blevet overtaget af zombier. Det er simpelt, fredeligt sjov, og det er næsten terapeutisk at banke kraniet åbent på en zombie. Bare rolig. De bevæger sig meget langsomt.
Okay. Det er ikke det perfekte spil til tømmermænd, da du stadig skal høre på de irriterende, små sims. Det smukke ved Sims er dog, at du ikke behøver holde øje med dem hele tiden. Tilbring resten af dagen i byggerod og opfør dit drømmehus.
Men er du bare lidt som mig, bruger du spillet til noget helt andet; Nemlig at dræbe alle naboerne. Du starter i det små og spærrer en flok sims ind i et lukket rum sammen med en masse brændbare genstande #klassiker
Efterhånden finder du ud af, at der er mange flere kreative måder at sende dem i graven på, og det får samtidigt dine tømmermænd til at føles som en fredelig picnic. Byg en pool, smid dem i vandet og slet stigen, der fører op af bassinet. Kun fantasien sætter grænser.
MASH MASH MASH MASH SMASH MASH SMASH SMASHY MASH SMASH MASH MASH MASHY SMASH MASH MASHY MASH MASH.
Det var det. Det er alt, det nogensinde vil være, og det er alt, det bør være i Tekken, når det føles som om, dit hoved er på vej ud af røven på grund af et olympisk overforbrug af sprut.
Tekken er i bund og grund en anelse meningsløst, da der er få mennesker, der faktisk kan finde ud af at spille taktisk og ikke bare hamrer ansigtet i controlleren. Men det er enormt underholdende, så længe du ikke tænker for meget.
Lige nu føles det sikkert som om, du er med i en generalprøve til døden, så du kan lige så godt fortsætte dit selvpineri. Dark Souls er en helt ny måde at beskrive noget, der er svært. Ja, det bliver faktisk beskrevet som ‘verdens sværeste spil’.
Men spillet er fantastisk flot. De dystre, naturlige omgivelser bliver understreget af en aura, der normalt kun er forbeholdt himlens prostituerede, og du kan næppe se skærmen gennem dine egne tårer. Ikke på grund af skønheden, men fordi det er så FUCKING svært!
God bedring.
