Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Skjulte detaljer i ny Thor-film: Her er 6 sjove facts fra Thor Love and Thunder

Vidste du, at hele Chris Hemsworths familie er med i filmen?

Af: Morten Høgh Nielsen
6. oktober 2022 15:52

Thor Love and Thunder er netop udkommet i 4K Blu-Ray og DVD, hvilket er en perfekt anledning til at tage et kig på alle de skjulte detaljer i filmen. Marvel er altid god for en sjov reference og denne film er ingen undtagelse!

Thor Love and Thunder er fyldt med sjove easter eggs, referencer og skjulte detaljer, og vi vil nu tage et kig på 6 af dem, vi synes er sjovest.

Og bare rolig, her er ingen spoilers.

Hele Familien Hemsworth er med i filmen

Thor-skuespilleren Chris Hemsworth har ikke behøvet at savne sin familie under indspilningen af filmen. De er nemlig alle sammen med i filmen!

Hans kone, Elsa Pataky, spiller en af Thors tidligere elskerinder. Parrets tvillingesønner, Tristan og Sasha, spiller en ung udgave af Thor og deres datter, India Rose, spiller Gorrs datter, Love.

Hemsworth-storebror, Luke Hemsworth, er også kortvarigt med i filmen, og spiller sceneskuespiller-udgaven af Thor.

Christian Bale har igen skulle transformere sin krop

Christian Bale er med i filmen og spiller skurken, Gorr the God Butcher. Hvis du kender Christian Bale, så ved du også, at han er garant for at transformere sin krop i forbindelse med en ny rolle.

Og det har han også gjort til denne rolle! Han er blevet meget tynd, er blevet klippet helt skaldet og så har han groet sine negle lange.

Detaljerne i Thors tatoveringer

På et tidspunkt i filmen bliver Thor frarøvet sit tøj og han står pludselig hel nøgen. De fleste vil nok have svært ved at koncentrere sig om andet end Thors røv, men den opmærksomme seer vil se spotte Thors nye tatoveringer på ryggen.

Blandt andet en stor ”RIP LOKI” skrevet mellem hornene på Lokis hjelm og en liste med navnene ”Father, Mother, Heimdall, Loki, Tony, Natasha”, som han også bærer på sin ryg.

“The Strongest Avenger”-kasket

Én sjov detalje, som er meget nem at overse i filmen, er en kasket Thor har på i en sjov træningsmontage. Mens Thor står og svinger med store kæder som en rigtig crossfitter, har han en kasket på, hvor der står ”The Strongest Avenger”.

Måske en form for inspiration til sig selv for at komme tilbage i form eller også bare en antydning til Thors evige kamp med Hulk om, hvem der er den stærkeste Avenger.

Cameos over det hele

Der er tilsyneladende mange store skuespillere, der har haft lyst til at være med i Thor Love and Thunder, da der er et hav af cameos. Matt Damon, Sam Neill og Melissa McCarthy er alle med i filmen og spiller sceneskuespillere, der gengiver tidligere hændelser i Thors liv.

Det er immervæk nogle skuespillernavne at have med på rollelisten selvom deres scenetid er så kort, at du kan misse dem ved at blinke med øjnene.

Infinity Conez

Den bedste måde at komme sig over en tragedie er at se humoren i den, og det kan man sige, at borgerne i New Asgard har gjort. Fordi holder man øje med bygningerne i baggrunden i byen, kan man se en isbutik kaldt ”Infinity Conez” med et logo af Infinity-handsken, der holder et stort kræmmehus.

Selvsamme handske udraderede halvdelen af universets levende væsener et par år tilbage, men det er de heldigvis hurtigt kommet over!

Du kan købe filmen på i 4K Blu-Ray og DVD lige her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
6 sjove ting, du måske ikke vidste om The Batman fra 2022
30. maj 2022 10:16
Underholdning
Sommerens sjoveste havespil
23. maj 2022 14:54
Gaming & Film
Borderlands møder Dungeons & Dragons i denne sjove spin-off
25. marts 2022 14:12
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)