Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Elias Eliot ser tilbage: Batman (1989)

I anledning af den kommende nye udgave, ser Elias tilbage på klassikeren fra '89

Af: Elias Eliot
26. januar 2021 09:46

2021 byder på flere film, der enten er fortsættelser, reboots eller remakes. Derfor vil jeg løbende kigge tilbage på de originale film, der spænder lige fra komedier over science fiction, til gysere.

Og denne gang gælder det Batman fra 1989, i anledning af den kommende The Batman, hvor Robert Pattinson indtager rollen.

Køb Batman i 4K her

1989 var året med film så som Indiana Jones og det sidste korstog, Ghostbusters 2, Tilbage til Fremtiden 2, Dødbringende Våben 2 og Karate Kid 3. Men ingen af dem kom i nærheden af hypen, som Batman havde. Det var den ultimative filmbegivenhed det år.

Og det blev også afspejlet i billetindtægterne, der eksploderede. Batman havde den største åbningsweekend nogensinde, og Batman logoet, samt filmens merchandise, var allevegne.

Selvom 1989 var året, hvor mange store fortsættelser havde premiere, så var Batman alligevel med til at føde den moderne blockbuster, hvor filmstudierne skaber en hype på forhånd, der bliver så stor, at filmen bliver et event, der SKAL opleves.

Og heldigvis levede Batman op til hypen, hvilket sikrede dens succes. På trods af fans’ vrede reaktioner på castingen af Michael Keaton som Nattens Ridder. Han gentog rollen igen i Batman Returns 2 år senere, og vender for første gang siden tilbage til karakteren i den kommende Flash film Flashpoint Paradox. Men det er en anden historie.

Det er interessant at vende tilbage til ’89 udgaven af Batman nu, hvor karakteren især er kendt fra Christopher Nolans film (som jeg ser nærmere på næste gang). For nu er karakteren blev lig med den mørke, torturerede karakter med en tilsvarende tone. Og det er også tilstede i Batman, men fra starten sætter Danny Elfmans musik den helt perfekte stemning.

Det er langt mørkere end vi havde set hidtil - den forrige inkarnation var den ret fjollede tv-serie fra 60’erne, men der er også en legesyghed og en tone af eventyr og tegneserie action.

Og så lægger filmen ud med at lege med publikum - og fans’ forventninger, samtidig med at den hurtigt beskriver Batmans drivkraft.

En familie med en mor, far og søn, forvilder sig ind i en gyde, hvor de overfaldes. Og for kendere, vil det straks tolkes som Batmans oprindelse - som den unge Bruce Wayne, der overværer drabet på sine forældre. Men det viser sig at være en anden familie, der overfaldes, og hvor Batman efterfølgende følger efter overfaldsmændende, og serverer retfærdigheden.

Den retfærdighed og hjælp han ikke selv kunne få som en lille dreng.

Men Batman er ligeså meget historien om gangsteren Jack Napiers forvandling til Joker, og det er ham der har den egentlige udvikling i filmen. Det er tydeligt at Jack Nicholson boltrer sig i rollen, som klovneprinsen, hvor intet vanvidsudbrud kan blive for stort.

Og det er ikke underligt, at mange mente at Heath Ledger kæmpede en tabt kamp, da han skulle spille karakteren i The Dark Knight. Altså lige indtil de så ham i rollen.

Michael Keaton portrætterer Bruce Wayne som en introvert, lidt kejtet og små excentrisk millionær, der dækker over en smertefuld fortid, der har skabt et tilsvarende mørke i sjælen.

Og så gav han Batman en dybere stemme, hvilket er et karaktertræk, der er ført videre i alle efterfølgende inkarnationer. Keaton leverer en rigtig god og mindeværdig Batman, der dog overdøves lidt af Nicholsons Joker.

Tim Burton bragte sin gotiske sensibilitet med til filmen, som i dén grad klæder verden. Gotham City er bygget over New York, men med et langt mørkere og mere gotisk udtryk. De kendetegnede høje bygninger står side om side med gargoyler og designs, der er taget ud af tysk ekspressionisme - hvilket næste ikke kan være mere atypisk i en massiv Hollywood blockbuster - ihverfald på det tidspunkt her.

Det giver filmen et helt unikt og lækkert look, og en stemning af en verden, hvor mørket har overtaget, og menneskets værste sider er de mest dominerende.

Og selvom Batman var tilladt for børn over 11, fik Tim Burton alligevel sneget et par scener ind, der er oprigtigt ubehagelige og uhyggelige, som da Jokeren vansirer sin kæreste, og tvinger hende til at gå rundt med en halv krakeleret ansigts maske, eller det dødelige smil, hans ofre af en kemisk gas får i dødsøjeblikket.

Alt i alt er denne version af Batman ret vellykket, og gav startskuddet både til den moderne blockbuster, samt den kommende æra af superheltefilm, som Marvel og DC står for.

Tim Burtons Batman univers, samt Michael Keatons portrættering af titelkarakteren, kom endnu mere til sin ret i efterfølgeren Batman Begins, og de to film står samlet som de filmatiseringer, der bedst rammer tonen mellem tegneseriens legende stil, og den mørke stemning, der blev introduceret i tegneserien The Dark Knight Returns og The Killing Joke.

Og det er begge to film, der stadig er en stor fornøjelse i dag - selvom tempoet er en del langsommere end mange er blevet vant til. Men det giver også en ro til at blive ordentligt introduceret til Tim Burtons vision - og det er en fryd at bruge 2 timer i.

Efter Batman Returns gik Warner i en helt anden retning end Burtons, med Batman Forever og Batman & Robin, der blev neonfarvede, ekstrem camp, komplet med brystvorter på Batmans dragt. Det dræbte også helt serien, lige indtil Christopher Nolan genoplivede den med Batman Begins i 2005. Og den ser jeg nærmere på næste gang.

Køb Batman i 4K her

Køb Batman Returns I 4K her

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
6 sjove ting, du måske ikke vidste om The Batman fra 2022
30. maj 2022 10:16
Gaming & Film
Sam Fisher kommer listende tilbage: Ubisoft har lige annonceret et remake af det originale ‘Splinter Cell’
16. december 2021 10:30
Gaming & Film
Elias ser tilbage: Mission: Impossible (1996)
1. marts 2021 15:18
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)