Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

Elias Eliot fortæller: Her er de 10 bedste pilotafsnit nogensinde [1/2]

10 afsnit, der tvang mig til at se mere.

Af: Elias Eliot
5. oktober 2020 14:50

Et godt og effektivt anslag er noget af det vigtigste i historiefortælling. Det gælder også for serier. Pilotafsnittet (det første afsnit) skal både sælge karaktererne, vi skal til at følge, den verden vi befinder os i og lægge tråde ud til flere underhistorier.

Her giver jeg mit bud på de 10 bedste pilotafsnit, og det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en liste over de bedste serier, men bedste første afsnit.

10. ROBIN OF SHERWOOD

Nok en af de mindst genkendelige titler på listen, men i mine øjne er denne engelske serie den definitive version af Robin Hood.

Åbningsafsnittet, der er i to dele, starter med drengen, Robin, der overværer Sheriffens mænd angribe og brænde hans landsby til grunden.

Hans far slipper væk med ham og overlader ham til en møller, hvorefter han selv fanges af Sheriffen, der slår ham  hjem for at få fat i en mystisk sølvpil. Og i det faderen udånder, er det med ordene: “He’s coming. The hooded man. He is coming”. 

Allerede her står det klart, at denne version af den klassiske fortælling inddrager helt andre elementer.

Her er både troldmænd, mørke magter, hedensk overtro og skovguden, Herne, der opsøger den nu voksne Robin og skaber den lovløse legende.

Den unikke stemning understøttes af den atmosfæriske og drømmende musik fra den irske gruppe, Clannad. Selvom Robin of Sherwood kørte fra 1984-1986, er det stadig en tidløs klassiker. 

Køb Robin of Sherwood her

9. THE OFFICE

Den nu ikoniske, engelske komedieserie (for ja - det her er piloten til den originale engelske version) lægger ud med et overblik af den grå, triste forstad, Slough, hvor papirfabrikanten Wernham Hogg ligger.

Stilen er mockumentary, filmet som var det en dokumentarserie, hvor vi følger afdelingslederen David Brent, der lever i en illusion om at være den perfekte chef, kollega, ven og den mest populære på jobbet. 

Han spiller konstant op til kameraet og bygger en fortælling op om ham selv, der konstant punkteres af alle medarbejdere omkring ham. 

I virkeligheden udretter han intet, og helt uduelig til sit job.

Ricky Gervais fik fortjent sit store gennembrud som David Brent, men også Martin Freeman (Sherlock og Hobbitten) gjorde opmærksom på sig selv her som den afdæmpede Tim, der begynder en spirende romance med receptionisten Dawn. 

Afsnittet er mesterlig I sin pinlige komik, og alle der har siddet i et kontormiljø, kan nikke genkendende til ihverfald nogle dele af The Office.
 
Køb The Office her

8. TRUE BLOOD

Vi kastes ind i det varme, tunge, sydlige Texas, hvor sveden drypper om kap med de tykke accenter. Men det er ikke alt. For i denne udgave af verdenen er vampyrerne trådt ud af mørket efter at have gemt sig i århundreder. 

De holder sig fra menneskeblod og drikker i stedet det syntetiske True Blood. For det meste…

Men selvom vampyrerne ses skævt til af de fleste mennesker, er de også eftertragtede. 

For deres blod virker euforiserende på mennesker, og sex med vampyrer er en vild og voldsom omgang. Alt dette får vi kastet i hovedet i første afsnit af True Blood, der flyder over med vild vampyrsex, fuld nøgenhed, tankelæsere, formskifter og mere sex. 

Det er et fascinerende og stemningsfyldt bombardement, der efterlader mig pirret, let udmattet - og klar til mere. 

Køb True Blood her

7. RIGET

Det spørger på Rigshospitalet i Lars von Triers ikoniske spøgelsesserie.

Fra det øjeblik første afsnit begynder, er det tydeligt, at der er noget helt specielt i vente. Hele den visuelle stil er unik. Det er håndholdt, grynet, og med et orangebrunt farvefilter, der gør alt for at forhindre pæne, opsatte billeder.

Det fantastiske, spraglede persongalleri er spillet af nogle af de mest folkekære danske skuespillere med Kirsten Rolffes som den synske hypokonder, Fru Drusse, Holger Juul Hansen som overlæge Mosgaard, Ghita Nørby som lægen Rigmor og svenske Ernst-Hugo Järegård, som den dansk-hadende overlæge Stig Helmer. 

Og mange flere.

I første afsnit opdager Fru Drusse, at der er et spøgelse af en lille pige Mary fra Skelhøje  der huserer på Riget, som hun vil hjælpe med at finde fred. 

Rigets første afsnit præsenterer os både for en stemningsfuld spøgelsesfortælling, en bidende satire, og sorthumorisitsk komedie. Muligvis den bedste danske serie nogensinde. 

Køb Riget her
Køb Riget 2 her

6. 24

I 2001 kom serieudgaven af begrebet THRILLER. 

24 - eller 24 timer introducerede os for et helt nyt format I seriefortælling med en historie, der blev fortalt i realtid over 24 timer.

I piloten til 24 timer bliver der sat flere plottråde igang, end jeg kan nå at få med her, men grundlæggende følger vi to hovedhistorier. 

Den ene omhandler et attentatforsøg på den sorte præsidentkandidat David Palmer, og det andet følger kidnapningen af to teenagepiger, hvoraf den ene er datter af Jack Bauer - lederen af CTU - Counter Terrorist Unit, der også er på sagen om attentatforsøget.

Første afsnit introducerer os både til personerne, de voldsomt kontroversielle metoder Bauer må tage i brug, samt at intet er som det ser ud til. Og når første afsnit er slut, er man næsten helt forpustet - men mere end klar til næste afsnit. 

24 fik 8 sæsoner, en tv-film, en afsluttende event serie på 12 afsnit, og en spin-off med 24: Legacy, der introducerede helt nye karakterer

Køb 24: Legacy her

Læs også: Elias Eliot fortæller: Her er de 10 bedste pilotafsnit nogensinde [2/2]

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Guides
Find den bedste airfryer: En ultimativ guide
29. januar 2024 09:55
Guides
Den bedste øjencreme til dine behov
24. januar 2024 13:15
Guides
Find den bedste tørshampoo og lær at bruge den effektivt
11. januar 2024 14:45
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)