Ordre og indstillinger
Facebook
LinkedIn E-mail

10 ting, du skal vide, før du starter Sekiro: Shadows Die Twice

En ninja er altid forberedt, og det skal du også være.

Af: Jakob Qvist Odfeldt
15. marts 2019 11:13

Slib din katana og hop i noget lydløst kluns. 

Sekiro: Shadows Die Twice
udkommer d. 22. marts. 

Sekiro: Shadows Die Twice er From Software's sværeste spil hidtil, og det siger altså lidt, da det også er dem, der står bag Dark Souls. 

Læs også: Sekiro: Shadows Die Twice bliver sværere end Dark Souls

Du får tydeligvis brug for hjælp. Her kommer 10 tips, der gør, at du kommer godt fra start.


1. Jorden er ikke flad

Bare rolig, dette er ikke en geografilektion. 

Verdenen i Sekiro er stor og åben, og det skal du udnytte. Kravl op ad bygninger, snig dig under broer og bestig bjerge. Kom højt op og få en vertikal fordel, når du skal snigmyrde eller undgå fjender, eller når du skal planlægge dit næste træk.

2. Gå på opdagelse

En stor verden gemmer altid på hemmeligheder. Brug din grappling hook og dine ninja-skills til at udforske alle aspekter af den dødbringende verden. 

Enhver rutineret gamer ved, at de fedeste ting altid findes i de mørkeste afkroge af spillet

3. Din grappling hook er din bedste ven

Hvis du havde en grappling hook indbygget i armen, var det slut med at tage trapperne, hver gang du skulle op på 4. sal. 

Dette gør sig også gældende i Sekiro. Ikke alene hjælper din grappling hook dig med at komme fra A til B – du kan også bruge den i kamp. Her er den nyttig til enten at få en bedre placering eller endda til at undgå et dødbringende slag.

4. Stealth er din næstbedste ven

Sekiro er en ninja, og ninjaer er listige. Netop derfor er spillet bygget op om de mange stealth aspekter, der giver dig mulighed for at overraske og snigmyrde dine fjender.

Brug din grappling hook til at komme til tops i et træ eller en bygning og overrask dine fjender fra oven eller snig dig gennem buskads og langs vægge som en sand ninja.

5. Nytænkt combatsystem

Af og til går din stealth-angreb ikke helt efter planen, og så skal du forberede dig på kamp. Her skal du ikke kun være opmærksom på din healthbar, men også din ’posture bar’. 

Din posture bar viser hvor meget du kan blokere. Bliver den fyldt, er det slut med at blokere, og når du ikke kan blokere, ser det sort ud. Heldigvis har dine fjender en bar magen til, og når den er fuld, får du mulighed for at lave et tilfredsstillende (og meget blodigt) finishing move.

6. Dine fjender er stærkere end du tror

Alle dine fjenders healthbars er samme størrelse og indeholder samme mængde liv. Dog er nogle fjender stærkere end andre og har rent faktisk mere liv end først antaget. 

Hvis du ser en diamant over en fjendes healthbar, betyder det, at du skal skære dig igennem endnu en healthbar, når du er færdig med den første. Har din fjende to diamanter, er der to ekstra healthbars. Er der tre diamanter, har… Ja, du har vist fanget pointen nu.

7. Healing Gourds holder dig i live

Hvis du har spillet Dark Souls eller Bloodborne kender du dem som henholdsvis Estus Flasks og Blood Vials. Healing Gourds er dit healing i Sekiro. 

Du starter med 5 som hurtigt fortæres, medmindre du undgår at blive ramt. Men det bliver du Ofte. I løbet af spillet finder du Gourd Seeds, som du kan bruge til at opgradere dine Healing Gourds.

8. Sculptor’s Idols er din ”safezone”

Når du beder til et Idol, får du genopfyldt dit liv og dine Healing Gourds. 

Idols fungerer som et checkpoint, og det er også her, du opgraderer dine ninja-skills. Sekiro er et nådesløst spil, og derfor vil et Idol også bringe alle fjender i området til live igen, når du beder der.

9. Angreb og forsvar

Din armprotese har meget mere end bare en grappling hook. Den har også et helt arsenal af våben til både angreb og forsvar. Tænk over hvilke værktøjer, der vil passe bedst til din næste udfordring og brug dem til din fordel.

10. Lev dig ind i historien

Seriøst. Gør det. Hvis du har den mindste interesse for historien i de spil, du spiller, vil du gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved at opdage, lytte og lære. 

Historien i Sekiro bliver ikke smidt i hovedet på dig, og det er derfor op til dig selv at udforske den – og det er hele rejsen værd!

Populære artikler
Vis alle
Sharing is caring
Del artiklen
Facebook
LinkedIn E-mail
Relaterede artikler
Gaming & Film
Endelig kan du spille som Venom: »Her er 4 ting, vi ser frem til i det nye Marvel’s Spider-Man 2«
12. september 2023 10:45
Gaming & Film
Verdens største sportsspil har skiftet navn: »Her er alt du skal vide om det nye FC 24«
8. august 2023 16:01
Gaming & Film
Behind The Scenes på Avatar 2: »Her er 5 ting, du (måske) ikke vidste om den nye film«
30. juni 2023 10:50
Få vores største nyheder (og tilbud) som den første
Tilmeld dig vores nyhedsbrevsfamilie (+330.000 medlemmer)